Klage over indgivelse af beroligende medicin samt over beslutningen om tvangsbehandling med Leponex og Seroquel

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2004 om indgivelse af beroligende medicin af den 18. og den 20. november 2004 på psykiatrisk afdeling.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen vedrørende beslutningen om tvangsmedicinering af den 22. november 2004 på psykiatrisk afdeling, dog kun tvangsbehandling med Seroquel 750 mg dagligt, alternativt behandling med injektion Cisordinol 20 mg dagligt samt Akineton 5 mg dagligt.

Sagsnummer:

0550802

Offentliggørelsesdato:

20. august 2005

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 9. december 2004 om indgivelse af beroligende medicin af <****> den 18. og den 20. november 2004 på psykiatrisk afdeling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen vedrørende beslutningen om tvangsmedicinering af <****> den 22. november 2004 på psykiatrisk afdeling, dog kun tvangsbehandling med Seroquel 750 mg dagligt, alternativt behandling med injektion Cisordinol 20 mg dagligt samt Akineton 5 mg dagligt.

Hændelsesforløb

er en 46 år gammel førtidspensionist, der siden 1999 har boet i et psykiatrisk bofællesskab.

Siden 1977 har været indlagt mere end tres gange på psykiatriske afdelinger, idet hun lider af skizofreni.

I 1992 blev dømt til psykiatrisk behandling, idet hun havde påsat en brand. Dommen er fortsat gældende, idet i forbindelse med løbende revurderinger af foranstaltningen selv har ønsket den opretholdt med henvisning til, at dommen giver hende en vis tryghed og forebygger, at hun handler på hørelseshallucinationer, der tilskynder hende til fornyet ildspåsættelse.

har gennem årene været i behandling med forskellige antipsykotiske lægemidler og med antidepressiv medicin, ligesom hun i forbindelse med flere indlæggelser indenfor det seneste år har modtaget behandling med elektrochok.

I året forud for den aktuelle indlæggelse var indlagt flere gange, dels i forlængelse af, at hun ikke ønskede at tage den ordinerede antipsykotiske medicin, dels i forbindelse med, at hun forsøgte at tage sit eget liv ved at indtage en overdosis medicin. Derudover nægtede hun i forbindelse med flere tidligere indlæggelser at indtage føde og væske.

Den 27. og den 28. juli 2004 var senest indlagt på psykiatrisk afdeling, og hun blev efterfølgende fulgt ambulant af . Det fremgår ikke af sagens akter, hvilken medikamentel behandling senest har modtaget, men hun oplyste selv, at hun var under udtrapning af behandling med tablet Leponex fra 400 mg dagligt til aktuelt 100 mg dagligt. Endvidere oplyste hun, at hun senest havde været i behandling med tablet Abilify.

Forud for indlæggelsen var ophørt med at spise, og hun var begyndt at se ånder i form af nogle figurer, der svævede, var hvide og havde et ansigt. Ånderne, der i begyndelsen var rare, blev senere stygge og sagde grimme ting. De talte nedsættende til hende og påbød hende ikke at tage sin medicin. Derudover havde hun pådraget sig overfladiske snitsår i forbindelse med, at personalet på bostedet havde taget en kniv fra hende, mens man ventede på politiet.

Aktuelt blev den 15. november 2004 tvangsindlagt på behandlingsindikationen. De foregående 3 dage havde ikke fået sin vanlige medicin. Det fremgår ikke af sagens akter, hvilken medicin og i hvilke doser, der på daværende tidspunkt var ordineret som led i den ambulante behandling. Ved indlæggelsen angav , at det bedste ville være, om hun kom herfra og blot sov stille ind. Ved en lægesamtale dagen efter indlæggelsen angav at høre stemmer, der opfordrede hende til at begå selvmord. Hun angav, at såvel stemmerne som ånderne var der hele tiden.

I afdelingen fremtrådte vedvarende svært psykotisk. Hun fik ordineret sin vanlige medicin, som hun dog modsatte sig. Den 16. november 2004 var plaget af selvmordstanker, hendes tankegang var kaotisk, og hun havde hørelseshallucinationer, hvorfor hun accepterede at få beroligende medicin i form af injektion Cisordinol Acutard 100 mg. Næste dag gik hun hvileløst op og ned ad gangen. Hun afslog både at indtage væske, mad og medicin, og hun angav, at stemmerne påbød hende at tabe sig, og at hun hverken måtte spise, drikke eller tage medicin. Senere på dagen angav hun, at hun havde det bedre end den foregående dag, og hun tog afstand fra tanker om selvmord.

Den 18. november 2004 blev frihedsberøvelsen ved en revurdering opretholdt, idet fortsat angav at høre stemmer og se ånder, der påbød hende ikke at tage medicin og spise. Sidst på eftermiddagen smadrede hun to gange en kop, som hun forsøgte at skære sig i håndleddet med. Efterfølgende blev hun fundet med en plastikpose over hovedet, hvor hun angav, at hun skulle dø. var da fortsat afvisende overfor medicinsk behandling og fremtrådte samtidig forpint. Der blev herefter truffet beslutning om at give beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol Acutard 100 mg samt injektion Stesolid 10 mg.

Den 20. november 2004 skar sig igen i sit håndled og i sin finger med skår fra en smadret kop. I forlængelse heraf blev hun fastholdt, idet hun angav at ville dø. Der blev herefter med tvang givet akut beroligende medicin i form af injektion Stesolid 10 mg.

Den 22. november 2004 modsatte sig fortsat enhver form for medicinsk behandling, og siden indlæggelsen havde hun spist og drukket yderst sparsomt. Den forudgående dag var der fundet meget sparsomme mængder urin i det kateter, hun nogle dage tidligere havde fået indlagt, hvilket tydede på en meget sparsom væskeindtagelse. fremtrådte svært psykotisk og forpint, hvorfor det blev vurderet, at hun befandt sig i en livstruende tilstand. blev opfordret til at genoptage behandling med tablet Leponex, hvilket hun ikke ønskede, idet hun henviste til, at hun med denne behandling tog for meget på i vægt. Hun fik betænkningstid til den efterfølgende dag med henblik på at lade sig behandle frivilligt med tablet Leponex 100 mg dagligt og tablet Seroquel 1200 mg dagligt, alternativt behandling med injektion Cisordinol 20 mg dagligt samt Akineton 5 mg dagligt.

Det efterfølgende døgn ønskede fortsat ikke behandling, og hendes allerede fremsatte klage over indgivelse af beroligende medicin kombineret med det forhold, at hun på intet tidspunkt havde ønsket behandling, blev tolket som udtryk for, at hun ville klage over den påtænkte tvangsbehandling. Da på dette tidspunkt fortsat ikke tog føde til sig, fortsat drak meget sparsomt og heller ikke indtog medicin for sin somatiske lidelse, blev tvangsbehandlingen med ovennævnte doser iværksat. I den forbindelse havde man et sygdomsforløb et år forinden in mente. Ved dette forløb spiste og drak intet, hvilket medførte, at hun blev indlagt bevidstløs og dehydreret på .

Klagen

klagede over indgivelsen af beroligende medicin den 18. og 20. november 2004 samt over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen om tvangsmedicinering blev ikke tillagt opsættende virkning.


Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 9. december 2004 indgivelsen af beroligende medicin samt beslutningen om tvangsmedicinering af . Det blev vedrørende indgivelse af medicin den 18. og den 20. november 2004 som begrundelse anført, at det var af afgørende betydning for bedring af s meget urolige tilstand, at hun fik beroligende medicin. Nævnet lagde herved vægt på, at den 18. november 2004 skar sig selv og senere tog en plasticpose over hovedet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den 20. november 2004 ville skære sig selv, at hun blev tiltagende urolig, og at hun sparkede på en glasdør.

Som begrundelse for at godkende beslutningen om tvangsmedicinering den 22. november 2004 har Det Psykiatriske Patientklagenævn ved anført, at befandt sig i en psykotisk tilstand, herunder at hun var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, idet hun frembød en nærliggende fare for sig selv eller andre. Videre blev det som begrundelse anført, at det var nødvendigt at behandle s tilstand med antipsykotisk medicin, og at de var tale om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Derudover blev det som begrundelse anført, at befandt sig i en livstruende tilstand, fordi hun ikke indtog mad og drikke, hvorfor betingelserne for ikke at tillægge hende klage opsættende virkning var opfyldte.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2004 om indgivelse af beroligende medicin af den 18. og den 20. november 2004 på psykiatrisk afdeling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen vedrørende beslutningen om tvangsmedicinering af den 22. november 2004 på psykiatrisk afdeling, dog kun tvangsbehandling med Seroquel 750 mg dagligt, alternativt behandling med injektion Cisordinol 20 mg dagligt samt Akineton 5 mg dagligt.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 18. november 2004

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 17, stk. 2, fremgår, at lægen kan bestemme, at en meget urolig patient med tvang skal have et beroligende middel, hvis det er af afgørende betydning for bedring af patientens tilstand. Af bemærkningerne til psykiatriloven fremgår det, at indgivelse af beroligende medicin dels kan være påkrævet af helbredsgrunde, dels kan være mindre vidtgående, end fysisk fastholdelse eller fiksering af patienten gennem en længere periode.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 18. november 2004 var opfyldte, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var svært urolig. Hun havde smadret en kop og forsøgt at skære sig i håndleddet samt trukket en plasticpose over hovedet, og hun angav, at hun skulle dø.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2004.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 20. november 2004

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 20. november 2004 var opfyldte, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var svært urolig. Hun havde smadret en kop og forsøgt at skære sig i håndleddet med skårene.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde fastholdt på grund af hendes svære uro. Efter at fastholdelsen var bragt til ophør, blev hun igen hurtigt urolig og sparkede på en glasdør

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2004.

Vedrørende beslutningen om tvangsbehandling den 22. november 2004

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en svært psykotisk og forpint tilstand, idet hun mente, at hun var besat af ånder. Hun var endvidere hørelseshallucineret, hun havde tilbagevendende selvmordstanker og -impulser, hun spiste og drak meget sparsomt, og hun var uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 7 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget Leponex med god effekt på tilstanden. Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder endvidere, at s klage over beslutningen om tvangsbehandling ikke blev tillagt opsættende virkning. Nævnet har herved lagt vægt på, at på tidspunktet for overlægens beslutning om tvangsbehandling befandt sig i en tilstand, der såfremt behandling ikke blev indledt, ville kunne udvikle sig til en livstruende tilstand, idet hun indtog væske og føde i yderst begrænsede mængder, således at der forelå en betydelig risiko for udvikling af akut delir.

Betingelserne for tvangsbehandling var således umiddelbart opfyldte.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at den besluttede tvangsbehandling med tablet Leponex 100 mg dagligt ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har herved lagt vægt på, at Leponex kan have en alvorlig, omend sjælden, bivirkning i form af påvirkning af antallet af hvide blodlegemer, og at præparatet ifølge produktresuméet ikke bør anvendes som middel ved tvangsbehandling. Ifølge produktresuméet bør brugen derfor begrænses til patienter med skizofreni som ikke responderer på, eller er intolerante over for, antipsykotisk behandling.

Nævnet har på baggrund af sagens oplysninger ikke fundet det godtgjort, at behandling med andre antipsykotiske lægemidler, der ikke er behæftet med samme risiko for udvikling af alvorlige bivirkninger, ikke ville være tilstrækkeligt virksomme. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke i sagen, herunder i journal eller erklæring fra hospitalet, er nærmere oplysninger om manglende effekt af behandling med andre antipsykotiske lægemidler.

For så vidt angår den ordinerede behandling med Seroquel finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at der med doseringen på 1200 mg i døgnet er tale om anvendelse af ekstraordinært store doser, idet den maksimale døgndosis ifølge produktresumeet vedrørende Seroquel er 750 mg dagligt.

Med hensyn til den ordinerede behandling med Cisordinol finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet den 9. december 2004 af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved vedrørende beslutningen om tvangsbehandling af den 22. november 2004 på psykiatrisk afdeling. For så vidt angår tvangsbehandlingen tiltræder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn dog kun tvangsbehandling med Seroquel 750 mg dagligt, alternativt behandling med injektion Cisordinol 20 mg dagligt samt Akineton 5 mg dagligt.