Klage over tvangsbehandling (Zypexa)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 21. december 2004 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 10. december 2004 på Psykiatrisk Afdeling.

Hændelsesforløb

er 34 år gammel. Hun er boligløs, lever af førtidspension og har ingen kontakt til sin familie.

har flere gange tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af skizofreni samt et blandingsmisbrug af alkohol og benzodiazepiner.

Forud for den aktuelle indlæggelse blev fulgt i . Hun havde sidst været i antipsykotisk behandling med Risperdal givet som depot. Man havde erfaring for, at havde et godt udbytte af den medicinske behandling, idet hendes tilstand blev bedret, når hun var i behandling og levede under mere ordnede forhold med fast opholdssted.

Aktuelt blev den 24. august 2004 indlagt på psykiatrisk afdeling. Forud for indlæggelsen havde tvangsindlæggelse været på tale, men henvendte sig selv efterfølgende med henblik på indlæggelse. Op til indlæggelsen var der mistanke om medicinsvigt.

Ved indlæggelsen kunne ikke redegøre for sin situation. Hun angav at være generet af tankemylder og hørelseshallucinationer, idet hun hørte nedsættende og kommanderende stemmer, der blandt andet kom fra den anden side af gaden. Hun fremtrådte svært forstyrret i kontakten, hendes tankegang var læderet, præget af privat logik, tankespring og ordnyddannelser. Hun kunne ikke fastholdes i en samtale, ligesom hun var paranoidt fortolkende, mistroisk og garderet. Hun angav, at hun ønskede at ophøre med sit misbrug af alkohol og benzodiazepiner, og at hun ville begynde at gå i skole.

I den efterfølgende periode under indlæggelsen var afvisende overfor kontakt. Hun virkede kaotisk og optaget af sin egen indre verden, havde svært ved at overholde aftaler om udgang, misbrugte alkohol og muligvis medicin i forbindelse hermed, hun var tidvis vredladen og udskældende og var ganske uden sygdomsindsigt.

Under indlæggelsen blev løbende søgt motiveret for stabil antipsykotisk behandling, herunder genoptagelse og fortsættelse af behandling med Risperdal Depot, som hun imidlertid kun accepterede at modtage uregelmæssigt, hvorfor der sideløbende blev ordineredet behandling med Risperdal i tabletform og Serenase givet ved behov.

Ved lægesamtale den 12. november 2004 accepterede hun at lade sig behandle med tablet Serenase som fast ordination.

Den 19. november 2004, ønskede at skifte til behandling med Zyprexa, som herefter blev ordineret. De efterfølgende seks dage indtog hun medicinen uregelmæssigt.

Af journalen den 25. november 2004 fremgår det, at havde taget sin medicin uregelmæssigt. Hun blev derfor orienteret om, at såfremt hun ikke i løbet af weekenden havde taget sin medicin regelmæssigt ville der blive truffet beslutning om tvangsbehandling.

Den 3. december 2004 fremtrådte fortsat psykotisk med forstyrret kontakt. Hun var tankeforstyrret og kaotisk, talte om sine forskellige identiteter, skiftede gentagne gange navn, og hun var svært ambivalent overfor behandlingen. Det fremgår endvidere af journalen, at i den mellemliggende periode flere gange havde ønsket at skifte præparat, og at hun havde taget den ordinerede medicin uregelmæssigt. Ved en lægesamtale den 3. december 2004 blev gjort bekendt med, at der ville blive truffet beslutning om tvangsbehandling, såfremt hun ikke den efterfølgende uge indtog sin medicin regelmæssigt.

Den 10. december 2004 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa stigende til 20 mg dagligt, subsidiært injektion Zyprexa 10 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Lokale Psykiatriske Patientklagenævn ved . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 21. december 2004 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Det blev som begrundelse anført, at s tilstand var præget af, at hun under indlæggelsen havde været klart psykotisk, hallucineret, kontakt- og tankeforstyrret og i vekslende grad afvisende og verbalt aggressiv.

Endvidere fandt nævnet, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde herved vægt på, at siden indlæggelsen var blevet tilbudt medicinsk behandling, herunder at hun i hvert fald siden den 19. november 2004 var blevet tilbudt behandling med Zyprexa.

Endelig fandt nævnet, at Zyprexa er et almindeligt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering var sædvanlig.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 21. december 2004 fra Det Lokale Psykiatriske Patientklagenævn ved om tvangsmedicinering af på Psykiatrisk Afdeling.

.

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af tankeforstyrrelser, herunder kaotisk tankegang, og at hun tidvist var hørehallucineret. Endvidere var forstyrret og afvisende i kontakten med andre, og hun var endvidere meget ambivalent overfor at modtage behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 15 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet Zyprexa og subsidiært med injektion Zyprexa.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Zyprxa er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Nævnet skal dog i relation til injektionsbehandlingen med Zyprexa gøre opmærksom på, at producenten for Zyprexa har udsendt en advarsel om, at længere tids injektionsbehandling med Zyprexa er mistænkt for at medføre dødsfald, hvorfor injektionsbehandling kun er beregnet til kortvarig behandling. Nævnet kan herved oplyse, at det af lægemiddelkataloget fremgår, at der efter tre dage med injektionsbehandling med Zyprexa bør skiftes til oral behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Lokale Psykiatriske Patientklagenævn ved .