Klage over behandling af infektion i ben hos sukkersygepatient

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde gennem mange år haft insulinbehandlet sukkersyge. Hun blev i oktober 2002 henvist til ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af et sår på venstre hæl. Såret blev igennem flere måneder behandlet konservativt med aflastning og antibiotika.

Den 18. juni 2003 fik udført en kirurgisk oprensning af såret på ortopædkirurgisk afdeling, .

Den 23. juni 2003 foretog en telefonisk henvendelse til ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af voldsomme og forandrede smerter i venstre ben. Overlæge vurderede, at skulle ses i ambulatoriet subakut den 26. juni 2003.

Den 26. juni 2003 blev indlagt akut på ortopædkirurgisk afdeling, , idet der nu var kliniske tegn på, at sårinfektionen havde spredt sig til foden (fodabsces). Infektionen udviklede sig yderligere i foden med vævshenfald (nekrose), og den 1. juli 2003 måtte s ben amputeres fra under knæet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog en korrekt behandling af s venstre ben.

Det er herved anført, at siden 2003 havde været i behandling med antibiotika på grund af streptokokker og stafylokokker bakterier i hendes venstre ben. Den 23. juni 2003 kontaktede læge på grund af voldsomme og forandrede smerter i venstre ben. I stedet for at indkalde hende til en nærmere undersøgelse, opfordrede lægen hende til at fortsætte den medicinske behandling. Det er endelig anført, at den 26. juni 2003 blev indlagt akut, og i 4 dage forsøgte lægerne at redde benet, men det var for sent. Hun fik efterfølgende amputeret venstre ben 15 cm under knæet.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 i forbindelse med sin journalføring af den telefoniske behandling af den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin telefoniske behandling af den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Ifølge henvendte hun sig den 23. juni 2003 telefonisk til ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af voldsomme og forandrede smerter i venstre ben. Overlæge vurderede, at skulle ses i ambulatoriet subakut den 26. juni 2003.

Det er noteret i journalen den 26. juni 2003, at blev indlagt akut på ortopædkirurgisk afdeling, , idet der nu var kliniske tegn på, at sårinfektionen havde spredt sig til foden. Infektionen udviklede sig yderligere i foden med vævshenfald (nekrose), og den 1. juli 2003 måtte s ben amputeres fra under knæet.

Nævnet har lagt til grund, at der ikke findes et journalnotat vedrørende s telefoniske henvendelse til ortopædkirurgisk afdeling, , den 23. juni 2003.

Overlæge har i sin udtalelse anført, at han er sikker på, at rettede telefonisk henvendelse til ortopædkirurgisk afdeling, , den 23. juni 2003, hvor overlægen også selv havde vagt i ortopædkirurgisk ambulatorium. Overlægen finder det således nærliggende, at en sygeplejerske havde taget imod s telefonopkald og herefter forelagt problematikken for overlægen.

Nævnet har lagt til grund, at den 23. juni 2003 telefonisk kontaktede ortopædkirurgisk ambulatorium, . Dette understøttes af, at blev tilsagt til at møde i ortopædkirurgisk ambulatorium den 26. juni 2003, hvilket var betydeligt før end ellers planlagt ved hendes udskrivelse den 19. juni 2003, hvor det blev aftalt, at hun skulle møde 5 uger senere.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der ved langvarig sukkersyge ikke sjældent opstår problemer med sårdannelse på fødderne, og at der også kan opstå infektion som følge af disse sår. Blodkarrene i underben og fødder hos sukkersygepatienter lider efterhånden skade, og det er desværre ikke sjældent nødvendigt i et forløb, som det gennemgik, at der må foretages en amputation på et niveau under knæet.


Det er nævnets opfattelse, at overlæge s vurdering af s tilstand godt kunne foregå ved en telefonisk konsultation, idet overlægen kendte udmærket fra hendes langvarige tilknytning til ambulatoriet, hvor overlægen så hende fra tid til anden.

Nævnet finder det derfor ikke godtgjort, at en akut indlæggelse af den 23. juni 2003 kunne have forhindret en amputation af s ben.

Nævnet finder derfor, at overlæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnet kan videre oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 § 4, stk. 1 fremgår, at journalføringspligten påhviler enhver læge, der som led i sin virksomhed foretager undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Det følger endvidere af § 6, stk. 2, at telefoniske konsultationer ligeledes skal journalføres, hvis den rådgivning, der er ydet, er et led i vurderingen og/eller behandlingen af patientens tilstand.

Nævnet finder det således kritisabelt, at overlæge ikke journalførte den telefoniske konsultation med den 23. juni 2003 med en begrundelse for, hvorfor han vurderede, at skulle tilses subakut den 26. juni 2003 og ikke tilses tidligere.

Nævnet finder herefter, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin journalføring af den telefoniske konsultation med den 23. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .