Klage over informationen i forbindelse med et plastikkirurgisk indgreb.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans information af i perioden fra den 6. juli til den 27. september 2002 jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi for hans behandling af i perioden fra den 6. juli 2002 til den 12. januar 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0551120

Offentliggørelsesdato:

20. august 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information af <****> i perioden fra den 6. juli til den 27. september 2002 jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 6. juli 2002 til den 12. januar 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 6. juli 2002 opsøgte speciallæge , idet han ønskede at få fjernet overskydende hud under hagen. Der blev ved konsultationen fremlagt to muligheder for korrektion i form af en fedtsugning eller en ansigtsløftning. Der blev givet mundtlig information om risici og komplikationer. Det blev aftalt, at skulle overveje, hvilken type indgreb han ønskede.

Ved fornyet konsultation den 17. august 2002 oplyste , at han ikke ønskede en fedtsugning under hagen. Der blev på ny givet mundtlig information om risici og komplikationer ved foretagelse af ansigtsløftning.


mødte til operation den 27. september 2002, og operationen forløb planmæssigt, og han blev udskrevet den følgende dag.

Ved kontrol den 30. september, den 4. oktober og den 15. november 2002 blev der ikke bemærket unormale forhold.

Ved kontrol den 15. januar 2003 gav udtryk for, at han ønskede hudfolder bag ørerne rettet. Det blev vurderet, at disse folder ville forsvinde med tiden. Der blev aftalt ny kontrol.

Ved kontrol den 14. marts 2003 blev det konstateret, at arrene fortsat var noget røde, samt at folderne var svundet. Det blev iværksat trykbehandling med plaster.

Ved kontrol den 28. maj 2003 blev det konstateret, at arrene på højre side fortsat var røde og desuden øget i bredden (2-3 mm).

Ved kontrol den 6. juni 2003 blev der aftalt fornyet operation, idet fortsat havde gener af arrene og af en hævelse i underhuden (subcutan intumescens) på højre kind.

Ved operation den 27. juni 2003 foretog speciallæge revision af arret på højre side.

Ved kontrol den 14. august 2003 havde fortsat gener fra arret og hævelsen.

Den 12. januar 2004 blev der foretaget yderligere en operation for at fjerne overskydende hud samt arvæv og hævelsen i huden.

Klagen



Der er klaget over følgende:

1. At ikke har modtaget en korrekt behandling i forbindelse med ansigtsløftning og den efterfølgende behandling.

Det er herved anført, at har fået grimme ar og tydelige strækmærker særligt ved højre øre. Endvidere har han fået skægvækst unaturlig tæt ved ørerne.

2. At ikke fik en korrekt information om det forventede kosmetiske resultat og om risici ved operationen, samt at den skriftlige information ikke blev givet i ordentlig tid.

Det er herved anført, at blev informeret om, at arrene efter operationen ville ligge så tæt på ørerne, at de ville blive gemt i hudens naturlige folder, samt at skægvæksten tæt ved ørerne ville blive fjernet ved afskæring af hårsækkene. Han har i den forbindelse anført, at den mundtlige information, som blev givet forud for ansigtsløftningen, var betydelig mere positiv, end den, der er anført i journalen.

Herudover er det anført, at først en time før selve operationen fik udleveret informationsmateriale.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt



Speciallæge i plastikkirurgi har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. juni 2002 til den 19. januar 2004 i sin klinik.

Begrundelse



Det fremgår af journalen den 6. juli 2002, at opsøgte speciallæge , idet han ønskede, at få fjernet overskydende hud under hagen. Ved undersøgelse konstaterede speciallæge et moderat hudoverskud under hagen samt nogen subcutan fylde (fedt). Endvidere blev det konstateret, at der var god funktion i musklen på halsens forside (platysma) og god hudkvalitet samt ingen hudproblemer i øvrigt (acne).

Ved konsultationen blev det foreslået, at foretage en fedtsugning eller alternativt en ansigtsløftning med snitføring rundt om begge ører.

Det fremgår af journalen den 17. august 2002, at var til fornyet konsultation hos speciallæge . oplyste ifølge journalen, at han ønskede at få foretaget en ansigtsløftning.

Den 27. september 2002 mødte ifølge journalen til operationen. Han oplyste, at han ikke havde haft sygdomme, taget medicin eller fået allergier siden sidste konsultation. Det blev endvidere konstateret, at der ikke var tegn på infektion i operationsområdet.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen fra den 27. september 2002, at snitføringen blev lagt langs hudfolden ved ørernes tilhæftning til kraniet. Hud og underhud (subcutis) blev frigjort, og der blev derefter foretaget opstramning af muskel- og bindevæv (SMAS), således at ca. 10 mm hud i hver side blev fjernet.

Det er i klagen anført, at en anden plastikkirurg har set snitføringen, og vurderet, at han aldrig før har set denne form for snitføring.

Patientklagenævnet kan oplyse, at den snitføring, som er anvendt ved operationen er kendt og velbeskrevet, dog vil snittene ofte være lidt længere, for at undgå såkaldte ”hundeører”, men ved fjernelse af små mængder væv, som her ca. 10 mm, kan man undlade at forlænge snittene, når der blot foretages opstramning i muskel- /bindevævslaget.

På baggrund af operationsbeskrivelsen er det nævnets vurdering, at operationen den 27. september 2002 blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen i perioden fra den 28. september til den 15. november 2002, at det umiddelbare forløb efter operationen var uden komplikationer.

Ved kontrol den 15. januar 2003 fremgår det af journalen, at ønskede, at få folderne bag ørerne rettet. Speciallæge oplyste, at disse folder ville forsvinde med tiden.

Ved samtale den 14. marts 2003 fremgår det af journalen, at operationsarrene fortsat var noget røde, og at folderne bag ørerne nu var svundet. Det blev vurderet, at arrene kunne trykbehandles med plaster. Det blev vurderet, at der ikke skulle ske hormonbehandling af arrene, idet dette kunne svække arvævet og dermed øge deres bredde.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge foreslog behandling af de røde og hævede ar med plaster, henset til at armodning er en særdeles langsommelig proces.

Ved kontrol den 28. maj 2003 blev det ifølge journalen konstateret, at arret på venstre side var blevet blegere og let øget i bredden. På højre side blev det fundet, at arrene fortsat var røde men mindre end tidligere, at der var en breddeøgning på 2-3 mm, samt at arret bag øret havde trukket sig bagud.

Ved fornyet kontrol den 6. juni 2003 blev det konstateret, at arret på højre side var blevet bredere og havde trukket sig bagud i forhold til øretilhæftningen. Endvidere blev der konstateret en hævelse i underhuden på højre kind. Det blev overvejet, om der kunne være tale om tråd fra operationen. Det blev aftalt, at der skulle ske en operativ korrektion.

Ved operation den 27. juni 2003 blev der foretaget revision af arret på højre side. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at den nederste del (caudale) del af arret blev skåret bort ved øreflippen (lobus). Der blev desuden fjernet et langt skæghår, som sad i arret.

Det fremgår af journalen den 14. august 2003, at fortsat havde gener fra området på højre kind, og at der ligeledes var rødme i arret. Det blev vurderet, at hormonbehandling (indsprøjtning af Steroid) ikke ville afhjælpe problemerne, men kunne medføre risiko for svækkelse og breddeøgning af arret, og endvidere at laserbehandling ikke ville have gavnlig effekt.

Ved kontrol den 16. december 2003 var generne ifølge journalen ikke bedret, og der blev derfor aftalt en fornyet korrigerende operation.

Den 12. januar 2004 blev der foretaget ny operation, hvorefter der ifølge operationsbeskrivelsen blev fjernet hud og arvæv.

Den 19. januar 2004 fik ifølge journalen fjernet stingene efter operationen. Arret var helet, og der var ingen tegn på infektion.

Nævnet finder, at speciallæge løbende har foretaget relevante undersøgelser og har reageret relevant på det derved fundne.

Samlet er det nævnets vurdering, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 6. juli 2002 til den 12. januar 2004.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt



Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 og § 7 ved sin information af i perioden fra den 6. juli til den 27. september 2002.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 6. juli 2002, at det ved konsultationen blev vurderet, at kunne få korrigeret sit hageparti ved en fedtsugning eller en operation i form af et ansigtsløft.

Det fremgår endvidere af journalen fra denne dag, at speciallæge informerede om de komplikationer, som var forbundet med et ansigtsløft, i form af betændelse, blodansamling, lammelse af ansigtsnerver, uhensigtsmæssig ardannelse med synlige ar til følge samt nekrose af hud.

Der blev aftalt en ny konsultation, og skulle overveje mulighederne indtil da.

Ved fornyet konsultation den 17. august 2002 oplyste ifølge journalen, at han ikke ønskede fedtsugning gentaget. Han blev atter orienteret om komplikationerne ved et ansigtsløft og det blev endvidere oplyst, at risikoen for visse komplikationer var lav (17 %).

Det blev ifølge journalen fra denne dag endvidere oplyst af speciallæge , at det ville være muligt at undgå ar i hovedbunden og bagud fra ørerne, men at dette ville resultere i en del folder i huden specielt bag ørerne. Disse folder ville imidlertid foretage sig med tiden. Ligeledes blev det oplyst, at skægvæksten ville komme tættere på ørernes forside, men at dette ville blive forsøgt undgået ved bortskæring (excision af hårsækkene). Denne metode ville ikke være 100 % effektiv, og senere epilering kunne derfor blive nødvendig.

Endvidere fremgår det af journalen den 17. august 2002, at blev informeret om operationens efterforløb. Det er yderligere noteret, at det blev vurderet at havde forstået og accepteret den givne information, og at han desuden blev orienteret om, at han senere skulle give sit skriftlige samtykke til operationen.

Nævnet kan oplyse, at ardannelse og skægvækst tæt ved ørerne er almindelige komplikationer. Forekomsten af skægvækst tæt ved ørerne er en følge af, at der flyttes skægbærende hud opad og bagud. Det er ligeledes kendt, at fjernelse af hårsække ikke er 100 % effektivt.

Det er nævnets vurdering, at en relevant information i forbindelse med ansigtsløftning bør indeholde oplysning om, ardannelse og skægvækst tæt ved ørerne. Endvidere skal der gives oplysning om risiko for efterfølgende sårkomplikationer i form af infektion og blødning samt mindre hudnekroser (vævsdød). Endvidere bør der gives oplysninger om det umiddelbare postoperative forløb, samt den i sjældne tilfælde forekomne permanente nerveskade og hyppigere midlertidig nerveskade af en del af ansigtsnerven.

Det fremgår af det foreliggende materiale, at speciallæge har informeret mundtligt om risici og komplikationer ved operationen.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge ved sin mundtlige information af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af det foreliggende materiale fremgår endvidere, at den 27. september 2002 har underskrevet en samtykkeerklæring, hvorefter han vedkender at have forstået den forklaring, som speciallæge har givet omkring de hyppigst forekomne risici og komplikationer.

Nævnet kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen ved vejledning af 6. januar 2000 til landets læger har opstillet skærpede krav til den patientinformation, der skal gives forud for kosmetiske indgreb, idet patienter, der ønsker kosmetiske indgreb, som regel ikke har en helbredsforringende sygdom. Således stilles der krav om, at informationen i forbindelse med kosmetiske indgreb gives både mundtligt og skriftligt til patienten inden operationen.

Da det således ikke fremgår af journalen eller af det foreliggende materiale i øvrigt, at der forud for operationen den 27. september 2002 blev informeret skriftligt om risici og komplikationer ved en ansigtsløftning, har nævnet lagt til grund, at der ikke blev givet skriftlig information herom.

Samlet finder nævnet, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af forud for operationen den 27. september 2002. Patienten skal have mulighed for at læse den skriftlige information forud for den mundtlige information og for at stille og få besvaret spørgsmål. Informationen skal gives i så god tid, at patienten får betænkningstid til at vurdere informationen og mulighed for at drøfte den med familie eller andre før aftale om behandling indgås.