Klage over fejlmedicinering og manglende journalføring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Det skal desuden indskærpes over for reservelæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans journalføring af behandlingen den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans information af den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1.reservelæge C for hendes information af den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans journalføring af behandlingen af den 24. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge D for hans journalføring af behandlingen af den 22. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Sagsnummer:

0551221

Offentliggørelsesdato:

20. september 2005

Juridisk tema:

Identifikation, mærkning, Journalføring

Speciale:

Brysthulekirurgi (thoraxkirurgi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes over for reservelæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans journalføring af behandlingen den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans information af <****> den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1.reservelæge C for hendes information af <****> den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans journalføring af behandlingen af <****> den 24. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge D for hans journalføring af behandlingen af <****> den 22. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb



Den 7. november 2003 blev indlagt på thoraxkirurgisk afdeling, , til sammenklæbning af lungehinderne (pleurodese) for at vanskeliggøre væskeansamling i brysthulen efter fjernelse af ondartet svulst fra området omkring højre skulderblad. En CT-skanning havde vist forandringer i begge lunger, som gav mistanke om spredning af den ondartede vækst. Samme dag foretog reservelæge A anlæggelse af dræn til lungehulen med henblik på den planlagte pleurodesebehandling.

Den 9. november 2003 ordinerede en overlæge pleurodesebehandling efter afdelingens instruks, hvortil der skulle ske indsprøjtning af præparatet Dumocyklin. Reservelæge A påbegyndte imidlertid behandling med Streptokinase i drænet i stedet for Dumocyklin.

Den 10. november 2003 noterede 1. reservelæge C i journalen, at der var blevet behandlet med Streptokinase i løbet af det sidste døgn, og at der eventuelt skulle startes behandling med Dumocyklin senere.

Den 18. november 2003 tilså 1. reservelæge C , og der blev ikke talt om fejlbehandlingen.

Den 22. november 2003 blev der påbegyndt behandling med SoluCortef i årerne, og den 24. november 2003 blev behandlingen ændret til tabletbehandling med Prednisolon.

Den samme dag fik 1. reservelæge C oplysning om, at familien ikke var informeret om fejlbehandling med Streptase i modsætning til, hvad hun tidligere havde forstået. I samtale med de pårørende informerede hun om fejlbehandlingen, som hun beklagede.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At den 10. november 2003 fik Streptase i stedet for Dumocyklin, samt at hun ikke blev informeret om fejlmedicineringen før den 24. november 2003.

Det er herved anført, at den 9. november 2003 fik ordineret pleuradesebehandling efter instruks, hvorefter hun skulle have Dumocyklin.

2. At journalføringen i perioden fra den 9. til den 24. november 2003 var mangelfuld, idet det ikke fremgår hvilken person, der gav pleuradesebehandlingen, samt idet det af journalen af den 10. november 2003 fejlagtigt fremgår, at havde fået Streptase i løbet af de sidste døgn.

Det er herved anført, at alene havde fået Streptase en enkelt dag.

3. At fik Prednisolon uden, at dette var ordineret, samt at Solu-Cortef i journalen af den 22. november 2003 blev anført som daglig ordination på trods af, at præparatet var ordineret som éngangsdosis.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt


Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

Det skal desuden indskærpes over for reservelæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen den 9. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

1. reservelæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at den 7. november 2003 blev indlagt på thoraxkirurgisk afdeling, , med henblik på at få foretaget sammenklæbning af lungehinderne (pleurodesebehandling) på grund af en væskeansamling i lungehulen. Samme dag foretog reservelæge A anlæggelse af dræn til lungehulen med henblik på den planlagte pleurodesebehandling.

Videre fremgår det af journalen, at en overlæge den 9. november 2003 ordinerede pleurodese behandling efter instruks.

Det fremgår af afdelingens behandlingsinstruks om kemisk pleurodese, at der skulle anvendes præparatet Dumocyklin som aktivt stof.

Det er nævnets opfattelse, at det er almindelig anerkendt faglig standard at foretage pleurodesebehandling ved indsprøjtning af tetracyklin (Dumocyklin) i lungehulen igennem et dræn indført i lungehulen.

Det fremgår af journalen den 9. november 2003, at en social- og sundhedsassistent noterede, at der skulle påbegyndes behandling med Streptase, og at reservelæge A var informeret om dette. Endvidere fremgår det, at første Streptasebehandling var givet, og at var upåvirket.

Det fremgår af reservelæge As udtalelse til sagen, at han gav Streptasebehandling i stedet for pleurodesebehandling, men at han i vagtsituationen var af dem opfattelse, at Streptasebehandling var det påkrævede.

Nævnet finder, at reservelæge A, der to dage tidligere havde anlagt drænet, burde have læst, hvilken behandling der i journalen var ordineret og således have sikret sig, at han gav den korrekte behandling med det rette medikament.

Nævnet finder herefter, at reservelæge A ved sin behandling af den 9. november 2003 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Endvidere finder nævnet, at reservelæge A burde i journalen have noteret, at han havde givet Steptasebehandling, idet det alene i et plejenotat er noteret, hvilken behandling der var givet, samt hvilken virkning det havde haft.

Nævnet finder herefter, at reservelæge A ikke har journalført i overensstemmelse med reglerne herom.

Det fremgår af journalen, at 1. reservelæge C den 10. november 2003 tilså og noterede i journalen, at der var givet Streptasebehandling i løbet af de sidste døgn, og at drænproduktionen var 300 ml siden om morgenen. havde ikke feber, var smerteforpint og forkvalmet. Endvidere noterede 1. reservelæge C, at der eventuelt skulle gives Dumocyklin senere.

Det fremgår af 1. reservelæge C udtalelse til sagen, at hun var af den opfattelse, at der snart skulle være en samtale om fejlen.

Nævnet finder, at 1. reservelæge C den 10. november 2003 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet hun havde opfattelse af at der ville være en samtale om behandlingen, hvorfor hun undlad at informere om fejlbehandlingen.

Af 1. reservelæge Cs udtalelse til sagen fremgår endvidere, at det i journalen var en skrivefejl, at der stod ”de” foregående døgn, og at der skulle have stået ”det” foregående døgn.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelsen af flertalsformen ”de foregående døgn” i stedet for det korrekte ”det foregående døgn” i den konkrete situation er uden betydning, hvad enten det beror på en stavefejl eller en forståelsesfejl, idet behandlingen hvortil der refereres først var ordineret dagen forinden. Videre angiver 1. reservelæge C at der eventuelt senere skulle påbegyndes behandling med Dumocyklin. Uden at bruge ordet ”fejl” direkte angiver 1. reservelæge C således set i en snæver thoraxkirurgisk kontekst, at der var foretaget en fejlbehandling, idet Streptasebehandlingen normalt sigter mod at fremme væskeproduktion fra pleura modsat Dumocyklin behandlingen, som sigter mod at mindske væskeproduktionen.

Nævnet finder således, at 1. reservelæge Cs journalføring af behandlingen af den 10. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, , var i overensstemmelse reglerne herom.

Endvidere fremgår det af journalen, at den 11, 12. og 14. november 2003 blev tilset af overlæge B, der noterede hvor meget væske, der var i drænet.

Nævnet finder, at overlæge B, der var den afsnitsansvarlige overlæge, burde ved stuegang de følgende dage have informeret om, at hun var blevet fejlbehandling.

Nævnet finder således, at overlæge B i perioden fra den 11. til den 14. november 2003 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig ved ikke at informere om fejlbehandlingen den 9. november 2003.

Videre fremgår det af journalen, at 1. reservelæge C den 18. november 2003 tilså ved stuegang, hvor de pårørende var til stede, og at 1. reservelæge C informerede om prognosen og behandlingstiltag.

Det fremgår af 1. reservelæge Cs udtalelse til sagen, at hun af plejepersonalet havde fået oplyst, at de pårørende gerne ville have lidt information om planen for behandlingen. Fejlbehandlingen blev ikke nævnt, da 1. reservelæge C gik ud fra, at og de pårørende var blevet informeret herom.

Det er nævnets opfattelse, at inden en samtale med og information af patient og pårørende er det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægen orienterer sig om, hvilke informationer der er givet under det aktuelle sygeforløb. Ansvaret for afgivelsen af den relevante information påhviler i skærpet grad den læge, som tager en planlagt samtale med patient og pårørende.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge C således den 18. november 2003 burde ved gennemgang af journalen have bemærket, at der ikke var givet information om fejlbehandlingen den 9. november 2003 og umiddelbart have fulgt op på dette.

Nævnet finder således, ar 1. reservelæge C ved sin information af den 18. november 2003 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets af 3. klagepunkt


Overlæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandling af den 24. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

1. reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 22. november 2003 på thoraxkirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at 1. reservelæge D den 22. november 2003 noterede i journalen, at s almen tilstand var nedadgående, og at han efter konference med overlægen ordinerede 100 mg Solu-Cortef dagligt.

Endvidere fremgår det af computerudskrift om medicineringer, at 1. reservelæge D ordinerede Solu-Cortef 100 mg 2 ml x 1 hver dag i årerne, og at overlæge B seponerede behandlingen den 24. november 2003.

Nævnet finder, at 1. reservelæge D journalførte i overensstemmelse med reglerne herom.

Det fremgår videre af computerudskrift om medicineringer, at overlæge B den 24. november 2003 ordinerede Prednisolon 25 mg 4 stk. x 1 hver dag.

Patientklagenævnet har bemærket, at det af journalen ikke fremgår, at overlæge B havde ændret den medicinske behandling.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning af 6. december 2002 vedrørende ordination og administration af medicin i forbindelse med at der indføres fælles ordinationsark / medicinadministrationsark, at indikationen for de enkelte ordinationer samt navnet på det ordinerede præparat fortsat skal noteres i journalen med henvisning til ordinations- og administrationsarket.

Videre fremgår det af vejledningen, at dette også gælder når der forefindes en elektronisk løsning på ordinations- og administrationsarket, hvilket i det konkrete tilfælde gør sig gældende i form af et integreret medicinmodul i den elektroniske patientjournal.

Nævnet finder, at uanset, at der fortsat var tale om behandling med binyrebarkhormon, burde overlæge B have noteret ordinationen af Prednisolon i journalen, idet såvel præparat som administrationsmåde blev ændring. Herudover burde det af journalen fremgår indikationen for den ændrede ordination.

Nævnet finder herefter, at overlæge B den 24. november 2003 ikke journalførte i overensstemmelse med reglerne herom.