Klage over laser-behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hendes information af <****> i perioden fra den 25. april 2002 til den 8. april 2003, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 25. april 2002 til den 8. april 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 25. april 2002 var til konsultation hos speciallæge , idet han ønskede at få fjernet en tatovering på højre skulder.

Der blev givet mundtlig information om ricisi og komplikationer i forbindelse med laserbehandling, herunder at han skulle kontakte klinikken, såfremt ophelingen varede mere end 10 dage. Der blev derefter udført en prøvebehandling med indstillinger af laseren, som speciallægen havde tænkt sig at benytte ved den egentlige behandling.

Den 14. juni 2002 blev der udført en laserbehandling på skulderen med de samme indstillinger.

Ved kontrol den 6. august blev der konstateret kraftig reaktion i form af rødme i tatoveringens område, ligesom oplyste, at helingen havde varet i mindst 20 dage, uden at han dog havde kontaktet klinikken.

Den 10. september 2002 kontaktede speciallæge telefonisk og oplyste, at han havde fået en steroidindsprøjtning hos en hudlæge på grund af arvævsdannelse.

Det fremgår af journalen den 25. marts 2003, at var interesseret i yderligere laserbehandling, trods risikoen for arvæv, og han blev derfor atter behandlet med laser indstillet som ved de forrige behandlinger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fjernelse af tatovering på højre skulder.

Det er herved anført, at behandlingen resulterede i en voldsom hævelse og rødmen af tatoveringen, som efterlod læderagtig arvæv. Videre har det anført, at de permanente skader var forårsaget af, at den anvendte laser enten havde været skruet for højt op eller havde påvirket huden for længe.

2. At ikke modtog en korrekt information om det forventede resultat af behandlingen.

Det er herved anført, at han blev informeret om, at der ikke var risiko for ardannelse ved behandlingen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 25. april 2002 til den 8. april 2003 i sin klinik

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. april 2002, at var til undersøgelse hos speciallæge , idet han ønskede at få fjernet en tatovering på højre skulder, som målte 25 x 15 cm.

Der blev derefter ifølge journalen udført en prøvebehandling med en Alexandrite-laser indstillet til 7mm, 2ms og 15 J på skulderen.

Nævnet kan oplyse, at denne indstilling betyder, at behandlingsfeltets diameter er 7 mm, at varigheden af den enkelte lyspåvirkning er 2 millisekunder, og at energitilførslen er 15 Joule pr. cm2.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant at foretage en prøvebehandling af skulderen, forud for den egentlige laserbehandling, da det så var muligt at vurdere behandlingseffekten.

Det fremgår af journalen den 14. juni 2002, at speciallæge udførte en laserbehandling på s højre skulder. Det fremgår videre af journalen, at Alexandrite-laseren var indstillet på samme måde som ved prøvebehandlingen den 25. april 2002.

Det er nævnets opfattelse, at det tidsrum på 7 uger som, forløb mellem prøvebehandlingen og den egentlige laserbehandling af skulderen, var tilstrækkeligt til at vurdere effekten af prøvebehandlingen.

Der er ikke for Patientklagenævnet fremkommet oplysninger om komplikationer i forbindelse med prøvebehandlingen den 25. april 2002.

Det er nævnets vurdering, at den angivne laserindstilling ved de to behandlinger ikke giver mistanke om for høj energiafsætning i vævet.

Det fremgår af journalen den 6. august 2002, at kontaktede klinikken. Der blev konstateret en kraftig reaktion med rødme i tatoveringens område.

Det fremgår videre af journalen den 10. september 2002, at kontaktede speciallæge telefonisk og oplyste, at han havde fået konstateret arvævsdannelse hos en hudlæge og var blevet behandlet med hormonindsprøjtning (Steroid).

Det blev ifølge journalen aftalt, at skulle komme til kontrol den 17. september 2002, men det fremgår videre af journalen den 17. september 2002, at aflyste sin tid.

Det fremgår af journalen den 25. marts 2003, at atter kom til konsultation hos speciallæge , idet han ønskede yderligere laserbehandling.

Det fremgår endvidere af journalen, at speciallæge ved sin undersøgelse konstaterede, at der var spredte rester af tatoveringen, men ingen keloiddannelse (en svulstagtig form for arvævsdannelse).

Yderligere fremgår det af journalen den pågældende dag, at speciallæge foretog laserbehandling på s højre skulder. Laseren var ifølge journalen indstillet som ved forrige behandling til 7mm, 2ms og 15 J.

Det fremgår af journalen den 8. april 2003, at var til kontrol hos speciallæge , hvor det blev konstateret, at huden var ophelet, og at der var spredt rødme.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke ved undersøgelsen den 25. marts 2003 blev fundet aktiv vævsreaktion efter den første laserbehandling eller konstateret bivirkninger efter hormonbehandlingen i form af udtynding af huden.

Det er nævnets vurdering, at hverken fundet af almindeligt arvæv eller den tidligere beskrevne rødme i området efter behandlingen, var en forhindring for yderligere laserbehandling i området.

Samlet finder nævnet, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 25. april 2002 til den 8. april 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af i perioden fra den 25. april 2002 til den 8. april 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. april 2002, at speciallæge informerede om, at der var risiko for ardannelse, idet tatoveringen sad på skulderen. Endvidere skulle han efter behandlingen være opmærksom på infektionstegn i form af rødme, hævelse, ømhed og pusdannelse. Ligeledes informerede speciallægen om, at ved en helingstid udover 10 dage samt ved mindste tegn på infektion skulle kontakte klinikken.

Det fremgår af s klage, at han ved sin kontakt til klinikken i øvrigt blev informeret om, at tatoveringen kunne fjernes fuldstændigt ved periodiske laserbehandlinger. Ligeledes fremgår det af speciallæge s udtalelse til sagen, at hun oplyste om, at en fuldstændig fjernelse af tatoveringen krævede 5 til 8 laserbehandlinger.

Det fremgår af journalen den 25. marts 2003, at speciallæge mundtligt informerede om risikoen for dannelse af arvæv på skulderen forud for behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at laserbehandling virker ved at tilføre energi, så det pigmenterede væv opvarmes og fordamper, hvorved cellerne dør. Vævsdøden svarer til en dermal forbrænding (forbrænding ned i læderhuden). En overfladisk dermal forbrænding heler op uden arvævsdannelse. En dyb dermal forbrænding heler op med større eller mindre arvævsdannelse afhængig af bl.a. forbrændingens dybde. Arvævsdannelse kan medføre lettere misfarvning af vævet og ujævnheder.

Det kan endvidere oplyses, at skulderen er et af risikoområderne for overdreven arvævsdannelse samt, at rødme efter laserbehandling hyppigt er en reaktionsrødme, som godt kan bestå i måneder.

Det er nævnets vurdering, at den mundtlige information, som speciallæge har givet i forbindelse med behandlingen, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen ved vejledning af 6. januar 2000 til landets læger har opstillet skærpede krav til den patientinformation, der skal gives forud for kosmetiske indgreb, idet patienter, der ønsker kosmetiske indgreb, som regel ikke har en helbredsforringende sygdom, således stilles der krav om, at informationen i forbindelse med kosmetiske indgreb gives både mundtligt og skriftligt til patienten inden operationen.

Da det således ikke fremgår af journalen eller af det foreliggende materiale i øvrigt, at der forud for behandlingen den 25. april eller den 14. juni 2002 blev informeret skriftligt om risici og komplikationer ved en laserbehandling, har nævnet lagt til grund, at der ikke blev givet skriftlig information herom.

På den baggrund finder nævnet, at speciallæge ikke i tilstrækkelig grad har informeret forud for indgrebet, idet hun efter nævnets opfattelse burde have udleveret skriftligt informationsmateriale.