Information om efterfølgende komplikationer ved lyskebrokoperationer

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> den 9. august 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale vedrørende brokoperationer på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 11. oktober 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde gennem flere måneder haft gener fra et lyskebrok i form af smerter.

Den 11. oktober 2002 blev derfor opereret på kirurgisk afdeling, , for lyskebrok i venstre side. Inden indgrebet fik han udleveret afdelingens informationsmateriale om lyskebrok, og han fik mundtlig information om indgrebet.

Den 13. oktober 2002 henvendte sig på skadestuen, , idet han havde smerter omkring operationssåret. På skadestuen fandt man en kraftig rødme omkring såret og ved penis, men der blev ikke givet nogen behandling.

Den 21. oktober 2002 blev genindlagt på kirurgisk afdeling, , idet han havde vedvarende gener. Her fandt man ingen tegn til nydannelse af brokket eller rødme, men en ultralydskanning viste en ansamling på hudniveau uden forbindelse til bughulen. Der blev udtømt 20 ml strågul væske, hvor man ikke fandt vækst af bakterier.

Indtil den 8. december 2003, hvor blev afsluttet på kirurgisk afdeling, , havde han problemer med ømhed, rødme, væskeansamlinger og hævelse omkring arret og smerter ved berøring over lysken, hvorfor han gentagne gange henvendte sig hos sin egen læge og på kirurgisk afdeling, . Lægerne fandt dog ingen tegn på gendannelse af brokket, hvorfor man 2 gange anlagde blokader med god effekt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet i forbindelse med en lyskebrokoperation.

Det er herved anført, at stadig havde store gener efter indgrebet, da der var dannet en øm bule i lysken.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af den 9. august 2002 på kirurgisk afdeling, .

Overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale vedrørende brokoperationer på kirurgisk afdeling, . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om den skriftlige patientinformation havde specificeret, at en del patienter får langvarige eller kroniske smerter efter en operation for lyskebrok.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. oktober 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. august 2002, at blev undersøgt af overlæge A, der fandt indikation for at operere for lyskebrok. Videre fremgår det, at blev informeret om operationen, og at han accepterede denne.

Af overlæge As udtalelse af 22. marts 2005 til sagen fremgår det, at han inden operationen informerede om det planlagte indgreb og risici herved. Videre fremgår det, at han henviste til afdelingens informationsmateriale om lyskebrok, samt informerede om brokkets art, forholdsregler i forbindelse med operationen, operationens udførelse, samt at man under operationen formentlig ville bruge prolene-net. Derudover blev informeret om mulige komplikationer i form af blodansamling, byld og risiko for tilbagefald (recidiv). Endelig blev informeret om de forventede smerter efter operationen.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse af 27. oktober 2004 til sagen, at der kun informeres om mulige komplikationer, hvis disse forekommer med en hyppighed på 2 % og derover. Rødme og tegn på infektion forekommer med en hyppighed på under 2 %, men blev ved udskrivelsen informeret om, at han kunne henvende sig ved problemer.

Nævnet kan oplyse, at uanset hvilken metode der anvendes til operation for lyskebrok, er der i under 2 % af tilfældene risiko for, at patienten kan lide af rødme, hævelse af såret og ansamling af væske i underhuden i måneder til år efter operationen.

Videre kan nævnet oplyse, at informationen ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. skal gives mundtligt og ved større indgreb og komplicerede behandlinger bør suppleres med skriftligt informationsmateriale. Informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse.

Derudover kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang sundhedspersonen har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det må vurderes i forhold til sygdommens alvor og til, hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om alvorlige eller bagatelagtige bivirkninger samt vurdere, hvor ofte forekommende disse bivirkninger er. Der skal altid informeres om alvorlige og hyppigt forekommende bivirkninger, mens det som udgangspunkt ikke er påkrævet at informere om bagatelagtige og sjældent forekommende bivirkninger. De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn at vurdere, i hvilken udstrækning og hvor grundigt der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var nødvendigt at informere om risikoen for hævelse af såret og væskeansamlinger fra underhuden, da disse komplikationer må antages at være sjældne og bagatelagtige.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 9. august 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår af klagen, at inden brokoperationen fik udleveret skriftlig patientinformation herom.

Af det skriftlige informationsmateriale, der er udarbejdet af overlæge B, fremgår det blandt andet, at der kan være smerter efter operationen, men det fremgår ikke entydigt, at disse smerter kan være generende for patienten i flere år efter operationen.

Nævnet finder, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale vedrørende brokoperationer på kirurgisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den skriftlige patientinformation havde specificeret, at en del patienter får langvarige eller kroniske smerter efter en operation for lyskebrok.

Det fremgår af journalen den 11. oktober 2002, at brokoperationen blev foretaget af reservelæge C. Ved operationen blev der fundet en 3 x 5 cm stor brokport, der frit kunne forsænkes under en tobaksposesyning. Der blev indsat et stykke kunststof (prolenenet a.m. Lichtenstein), vævet blev lukket, og det blev sikret, at der ikke var blødning.

Nævnet kan oplyse, at Lichtenstein-metoden på verdensplan er den mest udbredte og anerkendte metode. Ved en operation for lyskebrok hos voksne er det vigtigt både at fjerne udposningen (broksækken) og at forstærke bugvæggen. Der findes flere metoder til forstærkning af bugvæggen. I dag vælger man stort set altid at indsætte et stykke kunststof (mesh), idet man herved forstærker bugvæggen bedst muligt. Den førnævnte risiko for smerter i længere tid efter operationen ses i cirka 10% af tilfældene og skyldes ikke, at der indsættes kunststof.

Videre fremgår det af journalen den 11. oktober 2002, at der ved afslutningen af operationen blev givet en sprøjte med smertestillende medicin i underhuden (subkutant), 20 ml Bupivacain, 20mg/ml, og at der blev ordineret morfintabletter 10 mg ved behov maksimalt 3 gange dagligt samt Pamoltabletter 1 g 4 gange dagligt.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. oktober 2002 på kirurgisk afdeling, .