Klage over manglende iværksættelse af undersøgelse af smerter i venstre ben efter havearbejde

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af <****> den 17. april 2004 ved telefonisk henvendelse, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 17. april 2004 ved telefonisk henvendelse, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik den 17. april 2004 pludselig efter havearbejde ondt i lænden med udstråling til venstre ben, hvorfor hun ringede til vagtlægen, hvor hun klokken 16.23 talte med vagtlæge B. Han anbefalede på baggrund af det oplyste, at hun indtog smertestillende tablet Naproxen (NSAID - gigtpræparat, som virker smertestillende) 500 mg 3 gange i døgnet.

Klokken 20.30 den 17. april 2004 ringede igen til vagtlægen og talte denne gang med vagtlæge A, og hun oplyste, at hendes rygsmerter var forværret. Lægen vurderede, at behandlingen i første omgang ville være smertestillende samt sengeleje, og hun konstaterede, at var i besiddelse af smertestillende medicin (Naproxen, Pamol og Ketogan).

Den 19. april 2004 blev af egen læge indlagt på hospital på mistanke om diskusprolaps i lænderygsøjlen. Der blev foretaget CT scanning som viste diskusprolaps (venstre side i L5/S1 prolaps med isoleret påvirkning af venstre L5 rod). Samme dag blev opereret herfor.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne på baggrund af det oplyste ikke foretog eller iværksatte foretaget tilstrækkelige undersøgelser. har oplyst, at det efterfølgende blev konstateret, at der var tale om en prolaps.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. april 2004.

Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. april 2004.

Begrundelse

kontaktede ifølge journalen lægevagten telefonisk den 17. juli 2004 kl. 16.23, hvor hun til læge B oplyste, at hun efter havearbejde havde fået lændesmerter med udstråling til ben. Der var ifølge journalen ikke tegn på nedsat følesans i ridebukseområdet og vandladningsbesvær (cauda equina). Lægen sikrede sig, at hun var i besiddelse af relevant smertestillende medicin og oplyste videre ifølge journalen, at hun skulle henvende sig igen ved forværring.

Det er nævnets vurdering, at der på baggrund af det oplyste blev foretaget relevant udspørgen og foreslået relevant behandling.

Nævnet finder således, at læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

fik mere ondt og kontaktede igen lægevagten kl. 20.30, hvor hun talte med læge A og ifølge journalen oplyste, at der var tale om rygsmerter, der var forværrede, men at hun stadig ikke havde vandladningsproblemer, og at hun var set af egen læge dagen før.

Der var ifølge journalen en snak om eventuel diskusprolaps samt den indledende behandling i form af smertestillende medicin og sengeleje. Det blev oplyst, at havde NSAID, Pamol og enkelte Ketogan (stærk smertestillende morfinpræparat).

Læge A har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke opfattede s fald, manglende støtte på benet eller snurren i benet som lammelse.

Nævnet kan oplyse, at rygsøjlen består af mere end 20 ryghvirvler ovenpå hinanden, hvori rygmarven ligger i en kanal. Mellem de enkelte hvirvler er en bruskskive, og selve rygsøjlen er omgivet af store bundter muskler. Fra rygmarven kommer nervetråde ud mellem hver ryghvirvel, disse nervetråde forsyner hele kroppen og består af både føle- og bevægelsestråde. Opstår der skade på en bruskskive, kan den bule frem og trykke på en af nervetrådene, en diskusprolaps.

Nævnet kan videre oplyse, at symptomerne er afhængige af, på hvilket sted i rygsøjlen, dette sker. Er det i nakken, er der symptomer fra armene, er det i lænden, er der symptomer fra ben i form af smerter og lammelser.

Endelig kan nævnet oplyse, at mange diskusprolapser kan behandles uden operation med en kombination af sengeleje, fysioterapi og smertestillende medicin. Da operation for diskusprolaps ikke er uden risici afventes først konservativt behandlingsforsøg, dog ikke ved fremadskridende symptomer.

Endelig kan nævnet oplyse, at opståen af cauda equina symptomer, som er påvirkning af musklerne til blære og endetarm, er tvingende grund til at operere. Trykskade efter diskusprolaps på nerveforsyningen er lang tid om at komme sig, og gør det ikke altid helt.

Læge A kan ifølge sin udtalelse til sagen ikke huske, hvorvidt i forbindelse med oplysninger om sit fald har anført oplysninger om snurren i benet, men i givet fald har hun ikke opfattet disse som en oplysning om lammelse af benet.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at læge A på baggrund af det oplyste burde have iværksat en klinisk undersøgelse af til afklaring af, hvorvidt den iværksatte konservative behandling skulle fortsættes eller om der var behov for indlæggelse med henblik på foretagelse af supplerende undersøgelser, herunder CT-skanning.

Nævnet finder således, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .