Klage over vagtlægekonsultation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 6. marts 2004 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 6. marts 2004 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

på 22 måneder havde været sløj siden fredag den 5. marts 2004. Forældrene kontaktede lægevagten, og lørdag den 6. marts 2004 kl. 00.25 blev tilset af vagtlægen. Hun vurderede, at skulle i behandling med penicillin.

Tilstanden blev imidlertid ikke bedre i løbet af natten og kl. 6.35 kontaktede lægevagten og talte med læge A.

Læge A skønnede, at de beskrevne symptomer ikke var så usædvanlige, at et besøg var nødvendigt, og man blev enig om, at skulle tilses i lægevagtskonsultationen kl. 9.00.

En time senere kl. 7.33 kontaktede igen lægevagten og talte med vagtlæge B. Det aftalte besøg i lægevagtskonsultationen kl. 9.00 blev derpå ændret til et vagtlægebesøg.

Vagtlægen, som tiltrådte kl. 8.00, ankom til familien ca. 30 minutter senere og fandt døende uden vejrtrækning eller puls. Der blev umiddelbart indledt genoplivningsforsøg, men uden resultat, og blev erklæret død kl. 9.00. Ved den efterfølgende obduktion blev dødsårsagen ikke helt sikkert klarlagt, men undersøgelserne tydede på en infektionssygdom, muligvis med bakterier af typen haemophilus influenzae.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der blev begået fejl ved forældrenes henvendelse til vagtlæge henholdsvis cirka kl. 6.35 og kl. 7.35. Forældrene har oplyst, at der ikke blev spurgt til s tilstand eller feber samt, at de ved henvendelsen kl. 6.35 blev henvist til at henvende sig til lægevagten, der åbnede kl. 9.00.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. marts 2004.

Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. marts 2004.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at sagen har været forelagt Retslægerådet, som har besvaret en række spørgsmål fra nævnet.

Det fremgår af båndudskriften fra samtalen mellem og vagtlæge A, at hun ved sin henvendelse kl. 6.35 oplyste, at var blevet undersøgt af lægevagten aftenen forinden, og at han ikke havde sovet hele natten. Hun oplyste endvidere, at det tydeligvis gjorde ondt på ham, når han hostede.

Det fremgår af vagtlægenotatet den 6. marts 2004, at havde hvæsende vejrtrækning.

Ifølge båndudskriften blev der derefter aftalt en ny konsultation i lægevagten, når denne åbnede kl. 9.00.

Det fremgår af vagtlæge As udtalelse til sagen, at han ved s henvendelse orienterede sig i det vagtlægenotat, som var skrevet aftenen forinden, hvorefter han vurderede, at var blevet grundigt undersøgt.

Det har været forelagt Retslægerådet, om det var en fejl, at vagtlæge A ikke spurgte yderligere til s tilstand, herunder til hans vejrtrækning og almentilstand.

Retslægerådet har i den forbindelse udtalt, at vagtlæge A burde have forhørt sig nærmere om udviklingen i s tilstand siden undersøgelsen aftenen forinden og detaljeret spurgt til hans tilstand og symptomer og dermed sikret sig, at det var forsvarligt at afvente åbningen af lægevagtskonsultationen kl. 9.00.

På den baggrund finder Patientklagenævnet, at vagtlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2004 kl. 6.35 ved sin telefoniske konsultation.

Det fremgår af vagtlægenotatet den 6. marts 2004, at henvendte sig til lægevagten igen kl. 7.33, og at hun talte med vagtlæge B.

Ifølge båndudskriften fra denne samtale, oplyste , at døjede med at trække vejret, og at han havde over 40 i feber.

Det fremgår af vagtlæge Bs udtalelse til sagen, at han under samtalen med kontrollerede tidligere kontakter til lægevagten og var opmærksom på, at var blevet undersøgt af lægevagten umiddelbart efter midnat og sat i behandling med Flemoxin (bredspektret antibiotika).

Videre fremgår det af båndudskriften, at vagtlæge B derefter tilbød at ændre konsultationen hos lægevagten til et vagtlægebesøg, idet der var en læge som påbegyndte vagt kl. 8.00.

Det har været forelagt Retslægerådet, om vagtlæge B burde have spurgt yderligere til barnets tilstand, herunder til almentilstand og blåfarvning (cyanose) af huden/læberne og indhentet en nærmere beskrivelse af barnets vejrtrækningsbesvær.

Retslægerådet har til dette spørgsmål svaret, at det var en fejl, at vagtlæge B undlod at forhøre sig mere grundigt om barnets tilstand og symptomer, herunder respiration (vejrtrækning) og eventuelle tegn på kompromitteret (besværet) respiration.

På den baggrund finder nævnet, at vagtlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2004 kl. 7.33 ved sin telefoniske konsultation.

Dissens

Ifølge de foreliggende båndudskrifter har begge vagtlæger fulgt vanlig praksis i forbindelse med udspørgen af patientens forældre. Det må endvidere lægges til grund, at begge konsultationer er afsluttet i enighed mellem vagtlægerne og forældrene. Vi finder således, at begge vagtlæger har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.