Indberetning af behandling af patient med hovedtraume

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 3. januar 2004 faldt i beruset tilstand og slog baghovedet og blev indbragt til skadestue, hvor man fandt en flænge i baghovedet, som blev limet. Herudover blev der ikke fundet andre påfaldende forhold ud over beruselse. Han var indlagt i 6 timer til observation, hvorefter han blev udskrevet med smertestillende medicin. Han havde et større forbrug af alkohol 10 – 15 øl om dagen og han fik udleveret medicin mod smerter, dårlig nattesøvn og depression.

Den 7. januar 2004 kontaktede patienten egen læge på grund af fortsatte gener efter faldet. Egen læge bad ham tage en taxa til skadestuen med henblik på en scanning af hjernen. Forvagten i skadestuen foretog en objektiv undersøgelse, hvor han fandt patienten lidt langsom og træg, men at han svarede relevant, og lægen ordinerede et neurologisk tilsyn.

Reservelæge B, neurologisk afdeling, udspurgte om sygehistorien og symptomerne og foretog en objektiv undersøgelse, herunder en neurologisk undersøgelse. Reservelægen konfererede med bagvagt afdelingslæge A, neurologisk afdeling, , som ikke fandt anledning til indlæggelse med henblik på observation endsige CT-scanning af hjernen, og han hjemsendte patienten.

Den 17. februar 2004 skaffede politiet sig adgang til patientens bopæl og fandt ham liggende død i sin sofa. Dødsårsagen blev antaget at være kranie- og hjernelæsioner, som han pådrog sig ved faldet den 3. januar 2004.

Sundhedsstyrelsens indbereting

Sundhedsstyrelsen har indberettet:

• at reservelæge B og afdelingslæge A ikke har foretaget korrekt behandling af den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, .



Nævnets afgørelse



Afdelingslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, .



Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, .

Begrundelse

faldt ifølge journalen den 3. januar 2004 i sin opgang og blev indbragt til skadestuen, . Man fandt, at han var svært beruset (ebrieret) samt at han havde pådraget sig et kontusionssår i højre side af baghovedet. blev observeret gennem 6 – 7 timer. Herefter fandt man ham bevidsthedsklar, og han blev hjemsendt.

Den 7. januar 2004 henvendte sig på skadestuen, efter telefonisk aftale med egen læge. klagede da over hovedpine, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser og problemer med at udtrykke sig. Han blev ved neurologisk tilsyn undersøgt af reservelæge B, som ved objektiv undersøgelse fandt, at var bevidsthedsklar og uden sikre kliniske tegn på skade i centralnervesystemet. Hans gang fandtes dog noget usikker og haltende, hvilket reservelægen vurderede skyldtes en følge af ældre tilskadekomst.

Reservelægen konfererede ifølge journalen med sin bagvagt, afdelingslæge A, neurologisk afdeling, som på det foreliggende grundlag fandt, at der var tale om en postkommotionel tilstand, og at der ikke var indikation for indlæggelse eller CT-scanning af hjernen. Afdelingslægen fandt, at kunne hjemsendes og ved fortsatte gener skulle han henvende sig til egen læge.

Det fremgår af sagen, at blev fundet død i sit hjem den 17. februar 2004. Ved obduktionen fandtes liget i svær forrådnelse med mumifikation af hænder, fødder, ansigt og delvist af underbenene. Der er i obduktionserklæringen ikke taget stilling til, hvornår døden formentlig kan være indtrådt, men døden må være indtrådt væsentligt før den 17. februar 2004. Ved obduktionen fandt man intrakraniel kvæstelse af hjernens pandelap uden iturivning samt blodansamling mellem de bløde hjernehinder og under den hårde hjernehinde.

Nævnet kan oplyse, at de beskrevne skader ikke behøver at give anledning til halvsidige (fokale) neurologiske udfald ved klinisk undersøgelse og må skønnes at være forenelig med det symptombillede, som frembød den 7. januar 2004, nemlig hovedpine, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser og problemer med at udtrykke sig.

Det er på det foreliggende grundlag nævnets opfattelse, at reservelæge B foretog relevant undersøgelse af .

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingslæge A er det ikke muligt med sikkerhed at vurdere om de intrakranielle skader, der blev fundet ved obduktionen af , skyldtes tilskadekomsten den 3. januar 2004. De symptomer, som frembød, kan endvidere ses ved ukompliceret hjernerystelse.

Det er på det foreliggende grundlag nævnets opfattelse, at afdelingslæge A ikke foretog relevant behandling af . Som anført af afdelingslægen i hans udtalelse, er det ikke muligt med sikkerhed at vurdere om de intrakranielle skader, der blev fundet ved obduktionen, skyldtes tilskadekomsten den 3. januar 2004. Det er ligeledes korrekt, at de symptomer, som frembød, kan ses ved ukompliceret hjernerystelse. For vurdering af behandlingen er det imidlertid afgørende om det ud fra de oplysninger, der forelå den 7. januar 2004, var forsvarligt at hjemsende uden yderligere observation. På baggrund af at der forelå et relevant traume den 3. januar 2004 og på baggrund af at 4 dage senere henvendte sig med symptomer forenelig med intrakraniel rumopfyldende proces, var det ikke relevant, at afdelingslægen hjemsendte , der var aleneboende. Det forhold, at sagens omstændigheder burde give mistanke om, at der forelå et alkoholmisbrug, burde yderligere have skærpet mistanken om en blodansamling under den hårde hjernehinde (subduralt hæmatom). Det er således nævnets opfattelse, at afdelingslægen burde have anbefalet indlæggelse til observation og akut eller subakut CT-scanning af hjernen.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge B har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, .

Nævnet finder endvidere på det grundlag, at afdelingslæge A har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 7. januar 2004 på neurologisk afdeling, .