Klage over afslag på aktindsigt i afdød patients journal og klage over utilstrækkelige oplysninger om patientens sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hendes håndtering den 23. juli 2003 af moderens anmodning om aktindsigt i <****>s journal, jf. lov om patienters retsstilling.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 19. december 2002 til speciallæge i psykiatri , da han i mange år havde haft psykiske problemer i form af angst og tvangsritualer samt selvmordstanker.

Den 11. marts 2003 vurderede speciallæge , at diagnosen muligvis var depression.

var i behandling hos speciallæge frem til den 15. april 2003. Han blev tiltagende dårlig gennem behandlingsforløbet, havde hyppigere selvmordstanker og problemer med at sove. Han fik antipsykotiske og antidepressive lægemidler samt sovemedicin efter behov.

Den 22. april 2004 udeblev fra konsultation hos speciallæge . Ved henvendelse hos politiet fik speciallæge oplyst, at havde begået selvmord ved at springe ud fra en blok i .

Senere samme dag havde speciallæge en telefonsamtale med s mor, .

Ved brev af 7. juli 2003 anmodede moderen om aktindsigt i s journal hos speciallæge , som gav afslag på aktindsigt ved svar af 23. juli 2003. I samme brev gav speciallæge visse oplysninger om s sygdom og behandlingen heraf.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge i psykiatri gav afslag på en anmodning om aktindsigt i hendes søn, s, journal.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i psykiatri har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin håndtering den 23. juli 2003 af moderens anmodning om aktindsigt i s journal.

Nævnet finder nævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde givet moderen delvis aktindsigt i s journal henset til moderen s skepsis overfor den behandling, havde modtaget af speciallæge , og moderen s interesse i at forstå baggrunden for sin søns selvmord.

Begrundelse

Det fremgår af et af moderen udfærdiget brev af 7. juli 2003 til speciallæge i psykiatri , at hun bad om aktindsigt i sin søn, s, journal under henvisning til § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling.

Det fremgår af journalmaterialet, at speciallæge den 23. juli 2003 gav moderen afslag på at få en kopi af hendes søns journal. Speciallægen henviste til § 20, stk. 2, i lov patienters retsstilling, og anmodningen om aktindsigt blev afslået med begrundelse i afgørende hensyn til den afdøde .

Det er yderligere anført i speciallæge s brev af 23. juli 2003, at s diagnose var en årelang tvangsneurose (obsessiv/kompulsiv lidelse) og fra marts 2003 en tiltagende alvorlig depression. Han blev behandlet for begge dele, og speciallægen forklarede uddybende, at Rivotril blandt andet blev ordineret i ganske små doser som angstdæmpende middel, og at var meget angst over en forestående flytning og hans økonomi i forbindelse med et huskøb.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysningerne til afdødes pårørende i henhold til lov om patienters retsstilling.

Det fremgår dog af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det må antages ikke at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at eftersom personkredsen for de efterladte, der efter § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling kan modtage oplysninger om afdøde, ikke er præcist angivet, beror det på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende.

Nævnet finder, at moderen utvivlsomt tilhørte personkredsen af s nærmeste pårørende, da det fremgår af journalen, at havde hyppig kontakt med sin mor.

Nævnet kan videre oplyse, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Denne bestemmelse giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt, og sundhedspersonen har således efter bestemmelsen ikke pligt til at udlevere de pågældende helbredsoplysninger i form af uddrag af journalen.

Nævnet har gennemgået den journal fra den 19. december 2002 til den 15. april 2002, som speciallæge førte i forbindelse med sin behandling af .

Nævnet finder, at speciallæge ved sit brev af 23. juli 2003 gav moderen tilstrækkelige oplysninger i henhold til § 28, stk. 1, i lov patienters retsstilling om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte speciallæge s skøn med hensyn til, hvilke oplysninger der kunne videregives i henhold til denne bestemmelse.

Nævnet bemærker herunder, at det fremgår af journalen, at moderen allerede var bekendt med, hvornår og hvordan begik selvmord.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for kritik af speciallæge s videregivelse af oplysninger i henhold til lov om patienters retsstilling § 28, stk.1, til moderen den 23. juli 2003 om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Det fremgår af moderens brev af 7. juli 2003 til speciallæge i psykiatri , at hun bad om aktindsigt i sin søn, s, journal.

Nævnet kan oplyse, at en læge ifølge § 26, stk. 1, i lov om patienters retsstilling kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det fremgår ikke af s journal, at han positivt tilkendegav, at de nærmeste pårørende måtte få adgang til hans journal. Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at speciallæge i psykiatri , kunne videregive oplysninger om ham til hans nærmeste pårørende.

Nævnet kan oplyse, at en læge i henhold til § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til de nærmeste pårørende til en afdød patient. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2, at sundhedspersoner uden patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. til andre formål end behandling, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Det er nævnets opfattelse, at bestemmelsen også i visse situationer kan finde anvendelse, såfremt en anmodning fra de nærmeste pårørende om aktindsigt i en afdød patients journal beror på en konkret mistanke om, at der er sket fejlbehandling.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at aktindsigt i en afdød patients journalmateriale i en sådan situation kan være den afgørende forudsætning for de nærmeste pårørende til en afdød patient for at opnå nærmere klarhed over behandlingsforløbet med henblik på eventuelle overvejelser om at klage over behandlingen.

Det er anført i moderens brev dateret den 6. juni 2003 til speciallæge , at hun var rystet over, at speciallægen havde givet 4 forskellige antidepressiver, 1 epilepsimiddel og Risperdal samtidig. Det blev anført i brevet, at samtidig behandling med 5 eller flere præparater, kunne medføre interaktion, og det var uansvarligt, at der ikke fra speciallægens side blev ført tæt tilsyn med . Det blev videre anført i brevet, at gerne ville indlægges.

Det fremgår videre af moderens brev af 7. juli 2003 til speciallæge , at hun ikke havde modtaget svar på sit brev af 6. juni 2003. Moderen bad herefter om aktindsigt i s journal i medfør af § 28, stk.1, i lov om patienters retsstilling.

Nævnet har på denne baggrund lagt til grund, at det måtte stå klart for speciallæge , at baggrunden for moderens anmodning om aktindsigt var en konkret mistanke om, at var blevet fejlbehandlet.

Det er nævnets opfattelse, at betingelserne for videregivelse af helbredsoplysninger i henhold til § 26, stk. 2, nr. 2, var opfyldt. Denne bestemmelse foreskriver ikke en pligt for sundhedspersoner til at videregive oplysninger, men giver alene mulighed for, at oplysningerne kan videregives, uden at sundhedspersonen herved overtræder sin tavshedspligt.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik af, at speciallæge ikke gav moderen aktindsigt i s journal. Henset til moderens skepsis overfor den behandling, havde modtaget af speciallæge , og moderens interesse i at forstå baggrunden for sin søns selvmord, finder nævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde givet moderen delvis aktindsigt i s journal.

Nævnet finder således, at hensynet til moderens ønske om aktindsigt overstiger s krav på tavshedspligt.

Nævnet finder dog tillige, at journalen indeholder oplysninger af meget privat karakter, som ikke bør udleveres til moderen, idet disse oplysninger ikke har betydning for moderen s vurdering af, om der var grundlag for at klage over behandlingen, ligesom oplysningerne ikke vil give moderen større indsigt i baggrunden for s selvmord.

Nævnet har i forbindelse med denne afgørelse gjort speciallæge opmærksom på, hvilke oplysninger i journalen, det efter nævnets opfattelse ville have været hensigtsmæssigt at udlevere.