Klage over at jordemoder ikke opdagede fostrets dårlige tilstand under fødslen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 9. november 2004 på fødeafdelingen på <****>, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 9. november på fødeafdelingen på <****>, jf. lov om jordemødre

§ 11, stk. 1.

 

Hændelsesforløb

der var 34 år, 3.gangsfødende og i graviditetsuge 39+6, henvendte sig den 9. november 2004 kl. 8.00 på fødeafdelingen på med veer og med vandafgang siden kl. 1.30.

Hun blev modtaget af jordemoder , der undersøgte hende og foranstaltede elektronisk overvågning af veerne og af barnets hjertelyd.

Kl. 8.45 opsatte jordemoder et drop med vefremkaldende medicin, som hun gradvist øgede over den næste time med henblik på at fremskynde fødselsforløbet.

Kl. 10.17 fødte en livløs dreng, der trods genoplivningsforsøg ikke stod til at redde.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fødslen af sit nu afdøde barn den 9. november 2004 på .

Det er herved anført, at ikke blev forundersøgt. Det er endvidere anført, at CTG-kurven ikke blev aflæst korrekt. Endelig er det anført, at det efter opfattelse var en fejl at anlægge ve-drop.

2. At der var fejl i journalen i forbindelse med fødslen af nu afdøde barn den 9. november 2004 på i den sidste del af fødselsforløbet.

Det er herved anført, at der ikke blev målt hjertelyd med doptone mellem hver ve, således som det fremgår af journalen, men at der først blev målt hjertelyd, da barnets hoved var født.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1, ved sin behandling af den 9. november 2004 på fødeafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 8.00, at , der var 34 år, i graviditetsuge 39+6, 3.gangsfødende, henvendte sig på fødeafdelingen på med vandafgang siden kl. 1.30 samme dag og med gode veer. Hun blev modtaget af jordemoder , der foretog en udvendig og indvendig undersøgelse. Jordemoder noterede på baggrund heraf, at barnet lå i hovedstilling og barnets hoved var fast i bækkenindgangen samt, at der var fin hjertelyd. Hun noterede endvidere, at livmoderhalsen var udslettet, og at livmodermunden var 4 cm åben (fuldt åben 10 cm).

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det beror på en konkret afvejning, hvorvidt der bør tages blodtryk ved modtagelsen af en fødende på en fødeafdeling.

I det konkrete tilfælde finder nævnet, at det på baggrund af, at tidligere havde haft to graviditeter, hvor hendes blodtryk var normalt, var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at jordemoder undlod at tage blodtryk ved modtagelsen af hende den 9. november 2004 på fødeafdelingen på .

Nævnet finder på baggrund af ovennævnte samlet, at jordemoder ved modtagelsen af den 9. november 2004 på fødeafdelingen på foretog en undersøgelse, der var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen kl. 8.10, at jordemoder foranstaltede CTG overvågning af fødslen.

Nævnet kan oplyse, at CTG står for kardiotokograf, som er et apparat, der kan måle fosterets hjertefrekvenser og moderens veer. Overvågning med CTG foregår på den måde, at barnets puls registreres med et lille ultralydsapparat på moderens mave eller en lille elektrode på barnets hoved (caput-elektrode). Veerne registreres med en vemåler på moderens mave. Apparatet udskriver kurven over barnets puls og veerne.

Basislinien på et fostrets pulskurve fra CTG målingen er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker den gennemsnitlige fosterhjerte-frekvens eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 110 og 150. Ligger pulskurven under 110 taler man om ”bradycardi” og ligger pulskurven over 150 taler man om ”tachycardi”. Årsagen til begge dele kan være akut indsættende iltmangel hos fostret (asfyxi).

Decelerationer er dyk i fosterets puls. Man skelner mellem tidlige decelerationer (kommer før eller samtidig med en ve), og sene decelerationer (kommer efter en ve). Acceralationer er små stigninger i fostrets puls, hvilket er normalt. Variabilitet i kurven vil sige, om der hele tiden er små udsving. Kurven må ikke være flad. Nedsat variabilitet er ikke umiddelbart et faretegn, idet en af de hyppigste årsager til nedsat variabilitet er, at barnet sover, og at man kan vække barnet ved at puffe til maven eller drikke koldt vand, og så vågner fostret, og variabiliteten på CTG kurven bliver igen varieret.

Det fremgår videre af journalen den 9. november 2004 kl. 8.10, at CTG kurven viste dybe vesynkrone dyk med sent præg i barnets puls. lå i venstre sideleje. Jordemoder foranstaltede, at hun vendte sig, således at hun i stedet lå i højre sideleje. CTG kurven rettede sig noget, men ikke fuldstændig. Jordemoder noterede, at CTG registreringen var dårlig på grund af s lejring.

Jordemoder har anført i sin udtalelse til sagen, at hun forsøgte at henvende sig til den læge, der havde vagt på afdelingen den 9. november 2004, men at hun på grund af travlhed ikke kunne få lægens opmærksomhed, og at hun efter et stykke tid blev urolig for, hvad der foregik inde på fødestuen og vendte tilbage dertil.

Nævnet finder, at jordemoder handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at foranstalte et lægeligt tilsyn på baggrund af CTG kurven den 9. november 2004 kl. 8.10 på fødeafdelingen på .

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 8.45, at jordemoder vurderede, at CTG kurven så bedre ud end tidligere.

Det er nævnets vurdering, at CTG kurven ikke så bedre ud kl. 8.45 end den havde gjort tidligere.

Det fremgår videre af journalen den 9. november 2004 kl. 8.45, at der var siven af klart fostervand. Jordemoder foretog en indvendig undersøgelse af . Hun konstaterede, at livmodermunden var cirka 5 cm åben, og at barnets hoved stod dybt i bækkenet. Hun besluttede på baggrund af påvirket fosterhjertelyd under fødslen at opsætte S-drop 30 ml i timen med henblik på at afkorte fødslen.

Nævnet kan oplyse, S-drop er den populære betegnelse for drop med præparatet Syntocinon. Det kaldes også et vefremkaldende drop. Syntocinon er et syntetisk fremstillet stof, der kemisk er identisk med oxytocin, som er det hormon, der dannes i hypofysen og fremkalder fødselsveerne.

Det er nævnets opfattelse, at det er inden for en jordemoders kompetence, at beslutte at opsætte S-drop på baggrund af vesvækkelse, hvis der ikke observeres noget unormalt herudover.

I det konkrete tilfælde anførte jordemoder i journalen, at der var påvirket fosterhjertelyd.

Nævnet finder på den baggrund, at jordemoder handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade at indhente en læges vurdering af situationen forud for opsættelsen af S-droppet den 9. november 2004 på fødeafdelingen på .

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 9.10 på fødeafdelingen på , at havde gode veer, og at jordemoder øgede S-droppet hurtigt. Hun foretog en indvendig undersøgelse og konstaterede, at livmodermund på dette tidspunkt var 6 cm åben. Hun vurderede, at fosterets hjertelyd fortsat var acceptabel.

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 9.30, at jordemoder havde øget S-droppet til 100 ml i timen. Hun fandt, at der var gode veer, og en indvendig undersøgelse viste, at livmodermund var 6 cm åben. Der var fortsat siven af klart fostervand. Jordemoder noterede, at fosterets hjertelyd stadig var acceptabel.

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 9.35, at kom i knæ-albueleje. En indvendig undersøgelse viste, at hendes livmodermund var 8 cm åben, og at barnets hoved var til spinae. Der var siven af klart vand. Hun havde hyppige gode veer. Jordemoder noterede, at barnets hjertelyd dykkede vesynkront, og fik ilt. Hun havde begyndende pressetrang. Jordemoder holdt livmodermunden op under tre veer. Der var lidt rigelig blødning på hendes handske.

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 9.50, at S-droppet fortsat var på 100 ml i timen. Der var siven af klart vand, og pressede med under en ve. Hun fik ilt. Jordemoder konstaterede, at barnets hoved ikke var helt på bækkenbunden, men at livmodermund var udslettet.

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 10.00, at havde gode veer. Der var klart vand. Barnets hoved var på bækkenbunden og pressede. Jordemoder konstaterede, at barnets hoved stod så dybt, at hjertelyden ikke kunne registreres, hvorfor hjertelyden blev lyttet med doptone efter hver ve, og den blev skønnet normal. Barnets hoved kom hurtigt frem.

Det er nævnets vurdering, at CTG registreringen kl. 10.00 gav mistanke om sygelige forhold hos barnet.

Det kan oplyses, at det er anerkendt procedure at skifte fra en udvendig registrering af fosterets puls til indvendig elektrode, såfremt den udvendige måling ikke er tilstrækkelig.

Nævnet finder på denne baggrund, at jordemoder handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade at foranstalte lægeligt tilsyn med og ved ikke at påsætte en scalp-elektrode på barnets hoved.

Nævnet kan oplyse, at man på nogle fødesteder har mulighed for at tage en såkaldt scalp-ph. Når fødslen er så langt fremskreden, at man har mulighed for at nå fostrets hoved gennem skeden, kan man tage en meget lille blodprøve fra en af blodårerne på fostrets hoved. Normalværdien ligger over 7,20. Ligger den under denne værdi, kan der være indikation for en hurtig forløsning.

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 10.17, at fødte en livløs dreng på 3300 gram, der fik score 0 efter 1 minut på Apgar. Jordemoder tilkaldte tilsyn fra en børnelæge, men det lykkedes ikke at genoplive drengen.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre § 11, stk. 1 ved sin journalføring af behandlingen af den 9. november 2004 på fødeafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. november 2004 kl. 10.00, at der blev lyttet efter hjertelyd efter hver ve med doptone, og at hjertelyden var normal.

Der er klaget over, at dette notat ikke er korrekt. Der blev efter opfattelse først lyttet efter hjertelyd, da barnets hoved var født.

Jordemoder har anført i sin udtalelse til sagen, at hun, idet det ikke var muligt at registrere hjertelyden med ultralydhovedet på CTG-apparatet, bad en sygehjælper om at lytte hjertelyd efter hver ve.

Nævnet har på baggrund af ovennævnte ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at jordemoder ikke foranstaltede, at der blev lyttet efter fosterets hjertelyd mellem hver ve i den sidste del af fødsel den 9. november 2004 på fødeafdelingen på .

Nævnet finder på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at jordemoder har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 9. november 2004.