Klage over urigtige oplysninger i lægeerklæringer samt over, at erklæringerne var udfærdiget på utilstrækkeligt grundlag

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringer af 27. og 30. januar 2003 til Stats Amtet vedrørende <****> og <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1.

Det skal desuden indskærpes overfor læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb

I september 2001 ophævede og s forældre deres samliv. Ophævelsen var præget af konflikter, hvor forældrene fremsatte beskyldninger mod hinanden om blandt andet manglende forældreevne, bortførsel, trusler, vold, og incest.

Den 17. oktober 2002 traf statsamtet afgørelse om, at og s far havde ret til samvær med børnene. Denne afgørelse blev stadfæstet af den 11. december 2002.

I slutningen af 2002 skiftede børnene læge til praktiserende læge .

Den 6. januar 2003 skrev læge henvisninger på og til psykologhjælp under diagnosen ’incest obs. pro.’ På henvisningstidspunktet havde læge ikke undersøgt børnene, og henvisningerne blev udfærdiget på baggrund af en samtale med børnenes mor samt henvisninger fra en tidligere læge.

Den 21. januar 2003 anmodede statsamtet på baggrund af henvisningerne læge om en udtalelse.

Den 27. januar 2003 svarede læge i sin erklæring til statsamtet, at psykologhenvisningerne var fortsatte henvisninger med samme diagnose som den tidligere læge havde skrevet. Derudover anførte læge blandt andet, at og blev skadet af at være på besøg hos faderen, idet han ved hvert besøg sendte børnene til indlæggelse og undersøgelse på hospitalet.

Den 30. januar 2003 anførte læge i sin erklæring til statsamtet, at han ikke kunne forstå, at børnene skulle være hos deres far hver anden weekend, at han havde mistanke om overgreb på børnene, og at faderen ’sikrede sig’ ved at sende børnene til vagtlæger og indlæggelser på hospitaler.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der fremgår urigtige oplysninger af praktiserende læge s erklæringer af 27. og 30. januar vedrørende og til statsamtet, samt at erklæringerne er udfærdiget på et utilstrækkeligt grundlag.

Det er herved anført, at læge i erklæringerne har anført, at børnene skades af, at faderen hver gang de er på besøg hos ham skal indlægges og undersøges på hospitalet, men at denne udtalelse ikke er i overensstemmelse med det passerede, og at læge ikke havde grundlag for at fremkomme med disse udtalelser. Det er endvidere anført, at læge havde en mistanke om, at der var foretaget overgreb på børnene, uden at der var belæg herfor.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1 i forbindelse med sin udfærdigelse af erklæringer af 27. og 30. januar til statsamtet vedrørende og . Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at og er to af fire børn, hvis forældre er involveret i en kompliceret skilsmisse præget af konflikter, herunder strid om samværsrettighederne.

Af henvisningerne af 6. januar 2003 fremgår det, at læge henviste og til psykologhjælp, og at diagnosen vedrørende begge børn var ’incest obs pro’.

Ifølge erklæring af 27. januar 2003 til statsamtet forklarede læge , at henvisningerne til psykolog af 6. januar 2003 var fortsatte henvisninger med samme diagnose som en tidligere læge havde skrevet, og at reaktionerne hos og s lillebroder ved en børneundersøgelse den 19. december 2002 bekræftede ham i, at der var foregået krænkelser. Læge var meget bekymret for børnene, og han mente, de havde behov for psykologhjælp.

Det fremgår af journalen den 29. januar 2003, at læge udfærdigede en henvisning til hospitalet under overskriften ”Mistanke om incest” vedrørende og .

Det fremgår af læge s udtalelse af 2. juni 2003 til sagen, at og ikke var til stede i konsultationen, og at han ikke udførte nogen selvstændig undersøgelse eller vurdering. Hans grundlag for henvisningen var oplysninger fra børnenes mor, som også oplyste, at familiens tidligere læge havde henvist til psykologbehandling.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at læge søgte at opnå yderligere information ved den tidligere læge vedrørende omstændighederne for denne henvisning.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke i alle tilfælde er påkrævet at fremskaffe yderligere information, men i den aktuelle situation ville det have været hensigtsmæssigt, at lægen havde overvejet at opsøge mere detaljeret viden om forløbet hos børnenes tidligere læge, før han selv henviste til psykolog på mistanke om incest.

Af erklæring af 30. januar 2003 til statsamtet fremgår det, at læge havde mistanke om overgreb og vurderede, at børnenes velfærd var truet ved, at de skulle være hos faderen.

Det fremgår af læge s udtalelse af 2. juni 2003, at han ikke havde udført nogen aktuel klinisk vurdering af børnene og primært udtalte sig på grundlag af moderens oplysninger.

Af læge s partshøringssvar af 23. august 2005 til sagen fremgår det, at han havde fået tilsendt journalmateriale vedrørende og fra deres tidligere læge.

Det nævnets opfattelse, at læge ikke skaffede sig et tilstrækkeligt personligt kendskab til og s tilstand som grundlag for sin bedømmelse om, at der muligvis forelå et incestuøst forhold til faderen med heraf følgende behov for psykologisk vurdering, intervention eller behandling.

Nævnet kan oplyse, at lægen ifølge lægelovens § 8, stk. 1 ved sin udfærdigelse af en lægeerklæring er forpligtet til at udvise omhu og uhildethed. Dette indebærer blandt andet, at det skal fremgå af erklæringen, hvilke oplysninger, der beror på lægens egen undersøgelse eller iagttagelse, og hvilke oplysninger der er givet af patienten eller tredjemand, samt hvilke oplysninger der beror på journaler og lignende, jf. § 4 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20.juni 1935 om almindelige regler der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer.

Det fremgår ikke af erklæringerne af 27. og 30. januar 2003 til statsamtet vedrørende og , at læge ikke havde foretaget en selvstændig undersøgelse og vurdering af børnenes psykiske tilstand, og det fremgår endvidere ikke, at det primært var moderens informationer, som dannede grundlag for hans vurderinger.

Nævnet finder på den baggrund, at læge handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udfærdigelse af erklæringer af 27. og 30. januar vedrørende og .