Forældres anmodning om aktindsigt i deres psykisk syge afdøde datters journal

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes håndtering den 14. november 2003 af As anmodning om aktindsigt i Bs journal, jf. lov om patienters retsstilling.

Hændelsesforløb

B havde i otte år ikke haft kontakt med sine forældre.

I perioden fra den 20. august 2001 til den 6. marts 2002 var B indlagt på .

I slutningen af 2002 hørte forældrene, at B havde været indlagt og tog kontakt til hende. Der var herefter fra maj 2003 til 25. oktober 2003 en brevveksling mellem forældrene og B, ligesom de så hinanden to gange.

B begik selvmord i slutningen af 2003. Datoen er ikke oplyst for Patientklagenævnet.

Herefter anmodede Bs forældre om aktindsigt i hendes journal på . Ved brev af 14. november 2003 afslog overlæge at imødekomme aktindsigtsanmodningen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At overlæge , , den 14. november 2003 har meddelt afslag på As anmodning om aktindsigt i sin afdøde datter, Bs, journal.

Det er herved anført, at Bs forældre i otte år ikke havde kontakt til deres datter, da hun ikke ønskede at have kontakt med dem. Sidste år fik forældrene imidlertid igen kontakt med B, og de besøgte hende en gang, ligesom hun besøgte forældrene en gang. Det er anført, at det sidste halve år, før B afgik ved døden, skrev hun meget sammen med forældrene, og det fremgår klart af disse breve, at hun på det sidste gerne ville have kontakt med sine forældre. Det er anført, at dette må være nok til at opnå den ønskede aktindsigt.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lov om patients retsstilling § 28 ved sin afvisning den 14. november 2003 af As anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde Bs behandling på ..

Overlæge har ikke overtrådt lov om patients retsstilling § 26, stk. 2, nr. 2 ved sin afvisning den 14. november 2003 af anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde Bs behandling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalmaterialet, at overlæge den 14. november 2003 meddelte afdøde Bs mor afslag på aktindsigt i datterens journal på . Overlægen henviste til, at det klart fremgik af journalen, at B ikke ønskede kontakt med sine forældre.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysningerne til afdødes pårørende i henhold til lov om patienters retsstilling.

Det fremgår dog af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det må antages ikke at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at eftersom personkredsen for de efterladte, der efter § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling kan modtage oplysninger om afdøde, ikke er præcist angivet, beror det på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende.

Nævnet finder, at A, også selv om hun ikke havde set sin datter i otte år, tilhørte personkredsen af Bs nærmeste pårørende.

Nævnet kan videre oplyse, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Denne bestemmelse giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt, og sundhedspersonen har således efter bestemmelsen ikke pligt til at udlevere de pågældende helbredsoplysninger i form af uddrag af journalen.

Nævnet har haft lejlighed til at gennemgå Bs journal fra indlæggelsen på .

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Bs journal på , at ”hendes forældre under ingen omstændigheder må kontaktes af afdelingen”. Det fremgår endvidere mange steder i journalen, at B ikke ønskede kontakt med sine forældre.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at overlæge ikke tilbød A oplysninger i henhold til § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, idet hun vurderede, at dette måtte antages at stride imod Bs ønske.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en læge ifølge § 26, stk. 1, i lov om patienters retsstilling kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

B havde ifølge journalen ikke givet samtykke til, at der kunne videregives oplysninger om hende til nogen andre end hendes egen læge.

Nævnet kan oplyse, at en læge i henhold til § 26, stk. 2 under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til de nærmeste pårørende til en afdød patient. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2., at sundhedspersoner uden patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl til andre formål end behandling, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Videregivelse af helbredsoplysninger i henhold til § 26, stk. 2, nr. 2, kan ske, også selv om det måtte stride imod afdødes ønske, forudsat at betingelserne for videregivelse i øvrigt er opfyldt.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Bs journal på , at ”hendes forældre under ingen omstændigheder må kontaktes af afdelingen”. Det fremgår endvidere mange steder i journalen, at B ikke ønskede kontakt med sine forældre.

Det fremgår af sagen, at B efter udskrivelsen fra havde en brevveksling med sine forældre, og at hun så sine forældre ved to lejligheder.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun, da hun den 14. november 2003 gav A afslag på aktindsigt, ikke havde kendskab til Bs brevveksling med sine forældre.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at overlæge , da hun meddelte afslag på aktindsigt, skønnede, at hensynet til Bs krav på tavshedspligt oversteg hensynet til As ønske om at få aktindsigt i sin datters journal.