Klage over, at der flere gange blev stukket forkert ved KAG-undersøgelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. september 2004 på kardiologisk afdeling, <****> jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde hjerteproblemer på grund af nedsat ilttilførsel til hjertet (angina pectoris), og han havde tidligere fået foretaget undersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi el. KAG), hvorved der var konstateret to forsnævringer på henholdsvis højre og venstre kranspulsåre.

Disse forsnævringer var behandlet med ballonudvidelse, og der var isat støttenet (stents).

De tidligere undersøgelser var udført via arterie i lysken og adgangsforholdende havde vist sig vanskelige, idet det havde voldt problemer at finde et undersøgelseskateter med `rigtig´ facon.

Ved en arbejdstest den 3. august 2004 var der atter mistanke nedsat ilttilførsel til hjertemuskulaturen.

Det blev foretaget ny undersøgelse af hjertets kranspulsårer den 21. september 2004. Katetret blev indført via arterie i albuebøjningens inderside (arteria brachialis) i højre arm.

Efter undersøgelsen var s højre underarm hævet og øm med blødninger i huden (petekkier). Der blev fundet god puls, og den komprimerende forbinding blev fjernet. Han blev udskrevet den følgende dag.

Den 1. oktober henvendte han sig på ny, idet han havde tiltagende smerter. Der blev konstateret en forbindelse mellem arterien i albuebøjningens inderside og venesystemet (AV fistel) samt en udposning på arterien (pseudoaneurisme).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at ikke blev behandlet korrekt i forbindelse med en undersøgelse af hjertets kranspulsårer.

Det er herved anført, at lægen gentagne gange forsøgte at føre kateteret ind gennem åren både fra håndleddet og albueleddet uden at ramme rigtigt. Det er endvidere anført, at det den 1. oktober 2004 blev konstateret, at han havde huller på pulsåren og på vener. Det er endelig anført, at han stadig har store smerter, som nu har bredt sig til skuldre, nakke og højre side af brystet.

Nævnets afgørelse af klagen

har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. september 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. september 2004, at var indlagt på hospitalet til fornyet undersøgelse af hjertets kranspulsårer, på grund af mistanke om nedsat ilttilførsel til hjertemuskulaturen.

Det fremgår videre af journalen, at katetret blev indført via arterien i albuebøjningens inderside (a. brachialis dx) efter at det forgæves havde været forsøgt, at indføre kateteret gennem arterien ved håndleddets tommelfingerside.

Det blev konstateret, at der ikke var forsnævringer i kranspulsårerne, og at de tidligere indlagte støttenet (stents) var åbne og velfungerende.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at da der tidligere havde været problemer med at udføre undersøgelsen via arterie i lysken på grund af vanskelige adgangsforhold, var det planlagt at benytte arterien i armen ved håndleddets tommelfingerside (arterie radialis).

Det fremgår videre af udtalelsen, at da det viste sig umuligt at gennemføre undersøgelsen via denne arterie, blev katetret i stedet fremført via arterien i albuebøjningens inderside.

Nævnet kan oplyse, at det er en normal og anerkendt faglig strategi at forsøge gennemførelse af undersøgelse af hjertets kranspulsårer via armen, hvis det i forbindelse med tidligere undersøgelser har været vanskeligt at opnå optimale undersøgelses-og behandlingsbetingelser via lysken. Ved at benytte en arterie fra armen opnår man typisk nogle andre ”vinklinger” af de katetre, der benyttes til undersøgelsen. Dette vil i bedste fald resultere i, at katetret lettere kan stabiliseres, hvorved der opnås bedre undersøgelses- og behandlingsbetingelser.

Nævnet kan endvidere oplyse, at begge de to arterier i armen, kan benyttes ved en undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Det beror på den enkelte læges skøn, hvilken arterie der foretrækkes ved undersøgelsen.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at vælge en arterie i armen som adgangsvej til undersøgelse af hjertets kranspulsårer.

Det fremgår videre af journalen den 21. september 2004, at skulle udskrives efter 4 timers observationstid. Imidlertid opstod der hævelse og ømhed i højre underarm og der blev konstateret blødninger i huden (petekkier). Hånden var ikke varm eller hævet, og der var godt puls i arterien såvel ved håndleddets tommelfingerside som i albuebøjningen. De komprimerende forbindinger blev herefter fjernet og skulle herefter ligge ned med højre arm løftet (t.l. med højre arm eleveret).

Det fremgår af journalen den 22. september 2004, at overlæge undersøgte og fandt, at der forsat var nogen hævelse af armen, men fin puls i arterien ved håndleddets tommelfingerside. Det blev herefter besluttet, at kunne udskrives.

Det fremgår af journalen den 1. oktober 2004, at på ny blev indlagt, og der blev ved en ultralydsundersøgelse konstateret en rørformet forbindelse mellem vene og arterien i albuebøjningen (AV fistel) samt en udposning på samme arterie.

blev opereret den følgende dag på en anden afdeling.

Nævnet kan oplyse, at der er en risiko for blødningskomplikationer i forbindelse med undersøgelse af kranspulsårerne. Oftest er der tale om relativt beskedne blødninger, som medfører forbigående kosmetiske problemer.

Nævnet kan ligeledes oplyse, at der sjældnere ses udvikling af en udposning på den anvendte arterie eller udvikling af en direkte forbindelse mellem arterien og den nærmest liggende vene, men at disse komplikationer kan optræde både når undersøgelsen er foretaget via armen og via lysken.

Det er nævnets vurdering at disse komplikationer ikke skyldes manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved overlæge s udførelse af undersøgelsen.

Samlet finder nævnet, at overlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. september 2004.