Klage over videregivelse af oplysninger fra speciallæge til patientens praktiserende læge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 19. december 2003 til den 30. januar 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at speciallæge i psykiatri <****> har videregivet oplysninger den 2. februar 2004 til <****>s praktiserende læge om <****>s kokainmisbrug jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 24, stk. 1.

Hændelsesforløb

havde, siden hun var 15 år, prøvet forskellige stoffer. Hun havde røget meget hash, drukket meget alkohol og taget kokain.

Den 19. december 2003 henvendte sig til speciallæge i psykiatri som følge af, at hun i løbet af de seneste måneder op til sin henvendelse havde haft tilbagevendende angstanfald efter stof- eller alkoholindtagelse.

Speciallæge undersøgte , og han vurderede på baggrund af sin undersøgelse, at led af klassiske panikanfald. Speciallægen ordinerede derfor behandling med Akarin, og der blev aftalt en ny konsultation til tre uger senere.

I perioden fra den 9. til den 19. januar 2004 var 3 gange i kontakt med speciallæge , hvor s medicinering blev reguleret.

Den 19. januar 2004 fremgår det af journalen, at havde haft det bedre på 20 mg Cipramil og 100 mg Zoloft. I forbindelse hermed noterede speciallæge i journalen, at var steget hurtigere end ordineret, men at hun ikke havde haft bivirkninger.

Den 30. januar 2004 gav under konsultationen med speciallæge udtryk for, at hun ønskede om at fortsætte hos en anden psykiater, idet hun fandt, at der var for lidt fremgang i hendes tilstand. Speciallægen oplyste om, at han planlagde at orientere hendes læge om det hidtidige forløb, hvilket ifølge journalen intet havde imod. Speciallægen foreslog i forbindelse med den afsluttende konsultation, at skulle stige til 200 mg Zoloft efter 14 dage, såfremt der fortsat ikke var bedring, hvorefter det blev aftalt, at hun skulle komme til ny konsultation en måned senere.

Den 2. februar 2004 meddelte s mor, at var overgået til en anden psykiater.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge ved konsultationerne den 19. december 2003, og den 15. og 30. januar 2004 ikke behandlede korrekt

har herved blandt andet anført, at den psykiater, hun var hos, efter at hun var stoppet hos speciallæge sagde, at vedkommende aldrig havde givet nogen af sine klienter så høj en dosis, som fik, og at siden havde store nedtrapningsproblemer. har endvidere anført, at hun nu modtager kognitiv terapi, og at dette er godt for hende.

2. At speciallæge uberettiget videregav oplysninger til s praktiserende læge.

har herved anført, at speciallæge ringede til hendes læge og fortalte, at hun havde haft et kokainmisbrug.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 19. december 2003 til den 30. januar 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Af journalen den 19. december 2003 fremgår, at henvendte sig til speciallæge , fordi hun få måneder forinden var startet med at få angstanfald efter stof- og/eller alkoholindtagelse, hvilke var af 3-4 dages varighed. Endvidere fremgår det, at der var sket en langsom forværring, og at efter den sidste kokainindtagelse havde oplevet, at angsten var blevet rigtig slem. Videre fremgår det, at via egen læge var sat i behandling med Akarin, 10 mg daglig, 14 dage før første konsultation hos speciallægen. havde selv øget dosis til 20 mg tre dage før konsultationen, og der var noteret en diskret bedring. Udover Akarin fik Oxapax.

oplyste ifølge journalen speciallæge om, at hun siden 15-års alderen havde prøvet diverse stoffer af og til, men at hun især havde røget meget hash, drukket meget og havde taget kokain i hvert fald hver weekend. Hun var ophørt hermed 3 måneder før konsultationen på nær kokain som hun havde taget en måned før konsultationen. Endelig oplyste , at hun ønskede at holde denne information skjult for sin mor.

Ved sin undersøgelse fandt speciallæge , at koopererede fint, og at hun var engageret og aktiv under samtalen samt svarede adækvat på de stillede spørgsmål. Speciallægen fandt endvidere, at var venlig, men lettere anspændt, samt at den formelle og emotionelle kontakt var god. frembød ingen dybere depressive symptomer. Speciallægen vurderede på baggrund af s beskrivelse af angstanfaldene, at hun led af klassiske panikanfald. Speciallæge ordinerede derfor fortsat behandling med Akarin, men med stigning til 30 mg om aftenen, samt at kunne tage Oxapax (beroligende middel) 15 mg efter behov. Endelig fremgår det, at der blev aftalt ny konsultation tre uger senere, og at kognitiv adfærdsterapi kunne komme på tale, når s tilstand var noget bedre.

Den 9. januar 2004 fremgår det af journalen, at ved telefonkonsultation oplyste, at hun ved en fejl havde taget tre Oxapax-tabletter dagligt. Endvidere fremgår det, at derfor ville nedtrappe med en tablet Oxapax om ugen til 0. Endelig fremgår, at efter en dosisstigning Akarin syntes, at der var kommet en bedring, som var fladet ud, hvorpå speciallæge øgede dosis til 40 mg Akarin om aftenen.

Den 15. januar 2004 fremgår det af journalen, at blev nedtrappet i dosis Akarin, idet hun klagede over kvalme og svimmelhed. I stedet ordinerede speciallæge tablet Zoloft, 50 mg om aftenen med stigning med 50 mg hver 10. dag til i alt 150 mg om aftenen.

Af journalen den 19. januar 2004 i forbindelse med telefonkonsultation fremgår det, at havde det bedre på 20 mg Cipramil (det samme som Akarin) og 100 mg Zoloft. Det fremgår videre, at var steget hurtigere end ordineret, men at hun ikke havde haft bivirkninger. Endelig fremgår det, at skulle fortsætte med Zoloft stigende til 150 mg som aftalt.

Den 30. januar 2004 fremgår det af journalen, at der ingen effekt havde været af Zoloft. gav udtryk for ønske om at fortsætte hos en anden psykiater, idet hun fandt, at der var for lidt fremgang i tilstanden. Speciallæge oplyste om, at han planlagde at orientere hendes læge om forløbet hidtil. Det fremgår af journalen, at intet havde herimod. Endelig fremgår det, at speciallægen foreslog, at skulle stige til 200 mg Zoloft efter 14 dage, såfremt der fortsat ikke var bedring. Det blev aftalt, at hun skulle komme til ny konsultation en måned senere.

Af journalen den 2. februar 2004 fremgår det, at speciallæge drøftede med hendes egen læge, hvorpå de blev enige om at afslutte forløbet hos speciallægen. Endvidere fremgår, at s mor ringede for at meddele, at var overgået til en anden psykiater.

Af speciallæge s udtalelse til sagen af 13. april 2004 fremgår det blandt andet, at det af psykiatriske lærebøger fremgår, at behandlingen af panikangst er medicin og/eller kognitiv-adfærdsterapi. Endvidere fremgår det, at såfremt man vælger medicinsk behandling er SSRI-præparater at foretrække, hvortil Akarin og Zoloft tilhører. Videre fremgår det, at da det tager mindst 3-4 uger for effekten at indtræde foreslås et beroligende medicin (benzodiazepin) præparat. Endelig fremgår det af udtalelsen, at speciallæge havde foreslået påbegyndelse af kognitiv-adfærdsterapi (KAT), når den akutte fase var mere under kontrol.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. december 2003 til den 30. januar 2004 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge i psykiatri har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 24, stk. 1 ved sin videregivelse af oplysninger den 2. februar 2004 til s praktiserende læge om s kokainmisbrug.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 24, stk. 1, videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Ifølge journalen den 19. december 2003 henvendte sig til speciallæge , fordi hun få måneder forinden var startet med at få angstanfald efter stof- og/eller alkoholindtagelse, hvilke var af 3-4 dages varighed. Endvidere fremgår, at der var sket en langsom forværring, og efter den sidste kokainindtagelse havde oplevet, at angsten var blevet rigtig slem

Det fremgår af journalen den 30. januar 2004, at speciallæge orienterede og hendes mor om, at han ville orientere s læge om forløbet hidtil, hvilket intet havde imod.

Det er således Patientklagenævnets opfattelse, at ved at samtykke til at speciallæge ville orientere hendes læge om forløbet hidtil, derved også samtykkede til, at speciallæge orienterede hendes praktiserende læge om kokainmisbruget, idet speciallæge s behandling blandt andet var begrundet i s kokainmisbrug.

Nævnet finder på denne baggrund, at havde givet sit samtykke til, at speciallæge kunne videregive oplysninger om hendes kokainmisbrug til s praktiserende læge.

Patientklagenævnet finder således, at speciallæge var berettiget til den 30. januar 2004 at videregive oplysningerne om s kokainmisbrug til hendes praktiserende læge.