Klage over utilstrækkelig behandling af udflåd fra penis (peniskræft)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra 6. maj 2004 til den 15. marts 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

henvendte sig hos praktiserende læge den 6. maj 2004, idet han havde haft udflåd (fluor) fra penis i 3 måneder og lidt blødning. Lægen fandt en smuttende knude 1x2 cm ved basis på venstre side. Lægen podede for kønssygdomme, der var negativ, tog blodprøver, som var negative for syfilis og hiv, samt urindyrkning, der viste blandingsflora, som ikke var typisk for urinvejsinfektion.

fik den 19. maj 2004 telefonisk svar på prøverne og angav da nogen irritation fra urinvejene, mest som efterdryp og drypinkontinens. Læge ordinerede antibiotikakur.

blev den 30. juli 2004 akut indlagt på infektionsmedicinsk afdeling på grund af rødme og ømhed af penis. Han blev sat i behandling med antibiotika og instrueret i personlig hygiejne. Han ønskede sig udskrevet den 31. juli 2004.

Den 5. august 2004 henvendte sig hos læge efter afsluttet penicillinkur. Hævelsen på penis var da svundet, men det blødte stadig, og han havde en knude på penis. Lægen fandt ved undersøgelse umiddelbart naturligt udseende kønsorganer, men midt på penisskaftet var der en 1 cm stor central knude, som lægen vurderede til at sidde i urinrøret. Lægen ordinerede antibiotika (Zitromax).

mødte atter hos læge den 9. marts 2005, og klagede over længe at have haft gener fra urinrøret (urethra), med blødning og spaltet stråle ved vandladning. Ved inspektion fandt lægen et åbent sår ved urinrørsmundingen (urachus) på 1 x 1 cm, som blødte ved podning, samt 2 1-2 cm store vorteagtige svulster (tumorer) på penisskaftet. Alt var indhyllet i pus, og lægen mistænkte condylomer eller svulstdannelse (tumor). Lægen foretog podning for kønssygdomme og henviste til en kønssygdomsklinik.

henvendte sig den 15. marts 2005 telefonisk til læge , da han ikke havde hørt fra kønssygdomsklinikken og lægen arrangerede en akut tid samme dag. Under konsultationen blev det konstateret, at der var et ødem på penis, og at der kunne udtrykkes blodigt, tykt pus fra urinrøret.

blev fra dermatologisk afdeling akut henvist til urologisk afdeling, hvor han blev set den 16. marts 2005. Han angav at have bemærket knuder på undersiden af penis i ca. 3 uger, og igennem 1 uge haft tiltagende ømhed, rødme og varme, samt smerter de sidste par dage. Han fik samme dag skåret bylden op ved operation, og herved konstaterede man en underliggende svulst i urinrøret, som blev biopteret. Svar på biopsien viste kræft, og den 13. april 2005 blev der foretaget operation, hvor penis blev amputeret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog tilstrækkelig undersøgelser og behandling i forbindelse med knude på penis.

har herved anført, at han efterfølgende fik konstateret kræft i penis og omkringliggende lymfeknude.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. maj 2004 til den 15. marts 2005 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om læge den 8. august 2004 havde fulgt op på fundet af en knude på penis ved at rådgive om at være opmærksom på ændringer eller ved at have aftalt kontrol for at diagnosticere eventuelle ændringer.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. maj 2004, at henvendte sig til læge på grund af udflåd fra urinrøret gennem 3 måneder. Lægen udførte en klinisk undersøgelse og fandt ikke synligt udflåd. Lægen fandt en letbevægelig knude i huden på penis, men fandt ingen (forstørrede) kirtler i lysken. Der blev podet for kønssygdomme og taget blodprøver med henblik på syfilis og HIV.

Det fremgår af journalen den 11. maj 2004, at der var svar på blodprøverne, hvor der ikke var noget unormalt, men der var en blanding af let jernmangel og let leverpåvirkning. Videre var podningen for kønssygdomme negativ.

Ifølge journalen den 19. maj 2005 blev informeret om prøvesvarene, hvor han oplyste til lægen, at han var lidt drypinkontinent. Der blev ordineret behandling med antibiotika.

Det fremgår af journalen den 30. juli 2004, at der kom udskrivningskort fra sygehus, hvor var blevet behandlet for en infektion i og ved penis.

Ifølge journalen den 5. august 2004 henvendte sig til lægen, da hævelsen var aftaget, men han havde stadig blødning, og knuden på penis var fortsat til stede. Læge udførte klinisk undersøgelse og fandt midt på penisskaftet en knude på 1 cm i diameter, som han vurderede var udtryk for en hævelse i urinrøret, som følge af infektionen, og han ordinerede antibiotisk behandling.

Det fremgår ikke, at læge havde rådgivet til at være opmærksom på eventuelle forandringer i knuden eller at have tilrådet en lægelig kontrol af knuden, hvilke handlinger havde været hensigtsmæssige i forhold til knudens uafklarede natur.

Det er nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde fulgt op på fundet af en knude på penis ved at rådgive om at være opmærksom på ændringer eller ved at have aftalt kontrol for at diagnosticere eventuelle ændringer.

Det fremgår af journalen, at der herefter var flere kontakter vedrørende udstedelse af recepter uden bemærkninger i forhold til kønsdelene.

Ifølge journalen den 9. marts 2005 henvendte sig til læge med klager over længerevarende gener fra urinrøret og nu blødning og ”spaltet” stråle ved vandladningen. Lægen undersøgte ham, og fandt et åbent sår i urinrørets åbning og to knudedannelser på penisskaftet. Desuden var der rigelig pusdannelse (betændelsessekret). Lægen udførte podninger, men vurderede i øvrigt, at der kunne være tale om kønsvorter eller svulstdannelse og henviste til klinik for kønssygdomme.

Den 15. marts 2005 henvendte sig ifølge journalen telefonisk til læge og fortalte, at infektionen var tiltaget kraftigt, og at der ikke var kommet indkaldelse til klinikken for kønssygdomme. Lægen udvirkede umiddelbart akut tid til den følgende dag.

Nævnet kan oplyse, at kræft i penis er en sjælden kræftform, og at peniskræft i sine tidlige stadier er vanskelig at diagnosticere. Tidlig peniskræft kan bestå af en fortætning eller et fast område i huden med rødfarvning af huden, eventuelt med en sårdannelse eller være en mere vortelignende knudedannelse. Der kan optræde kløe og lidt smerte. De fleste kræftdannelser er lokaliseret til forhuden og glans. Peniskræft udvikler sig som regel langsomt og kan i en periode uden særlige symptomer udbrede sig i svulmelegemerne. Spredning sker til lymfeknuderne i lysken og senere til bækkenets lymfeknuder.

Nævnet finder herefter, at læge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling at i perioden fra den 6. maj 2004 til den 15. marts 2005 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om læge den 8. august 2004 havde fulgt op på fundet af en knude på penis ved at rådgive om at være opmærksom på ændringer eller ved at have aftalt kontrol for at diagnosticere eventuelle ændringer.