Klage over manglende undersøgelse hos praktiserende læge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 21. juni 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde den 26. oktober 2004 senest fået taget blodprøver, der var helt normale. Den 17. november 2004 havde han endvidere fået foretaget ultralydsskanning af øvre og nedre del af maveregionen, hvilket havde vist normale forhold.

Aktuelt henvendte sig den 21. juni 2005 til praktiserende læge med ønske om at få foretaget periodiske blodprøver for blandt andet kræft. Da der var foretaget blodprøver ca. 7 måneder tidligere, fandt læge ikke grundlag for yderligere undersøgelser.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt undersøgt og behandlet i forbindelse med følelse af ubehag og mathed.

Det er herved anført, at mente, at hans gener relaterede sig til lavt blodtryk og meget lav puls, hvorfor han ønskede at blive undersøgt. Læge sagde til ham, at han så sund og rask ud, og at de seneste prøver også så fine ud, hvorfor hun ikke fandt grundlag for at foretage yderligere undersøgelser af .

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. juni 2005 i klinikken.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at gennemførelse af undersøgelse, uden at der foreligger mistanke om konkret sygdom, må karakteriseres som forebyggende helbredsundersøgelse. Forebyggende helbredsundersø-gelser finder sted i forhold til børn i alderen 0-5 år og for gravide, samt under enkelte andre omstændigheder.

Af journalen den 21. juni 2005 fremgår det, at ville undersøges for alt, hvilket læge ikke så nogen grund til.

Læge har i en udtalelse af 5. juli 2005 anført, at ønskede at få alt undersøgt, da flere familiemedlemmer havde fået konstateret kræft. Han fremførte ingen klager eller fremviste symptomer, men øn-skede alligevel at få taget alle relevante blodprøver for cancer. Da læge i journalen så, at der var taget blodprøver vedrørende nyrer, lever, prostata, hvide blodlegemer mv. 7 måneder tidligere, fandt hun ikke grundlag for nye prøver. ønskede herefter at få taget cholesterol-tal, hvilket også havde været taget 7 måneder tidligere, hvorfor der heller ikke var grund hertil. Det er endelig anført, at der igennem mere end 2 måneder havde været lægemangel, hvorfor der var et enormt stort pres, hvilket gjorde, at der ikke var tid eller mulighed for at undersøge alle for alt, men måtte koncentrere sig om patienter, der var syge og skulle have behandling, og at hun havde opfordret til at henvende sig igen, så snart, at han mente, at han fejlede noget.

har i forbindelse med en partshøring ved brev af 26. september 2005 anført, at han ikke ønskede at få alt undersøgt, men derimod at han kom for at få taget de blodprøver, som sekretæren havde foreslået ligeså godt kunne blive taget, når han alligevel var der, men at han primært kom fordi han i længere tid havde periodevise følelser af ubehag og mathed, typisk om morgenen. Det fremgår videre af brevet, at ikke ved, hvad det var for klager, han skulle fremføre, men at han endnu engang gjorde opmærksom på, at han primært kom på grund af symptomerne i form af ubehag og mathed.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt ved konsultationen den 21. juni 2005 oplyste om symptomer i form af ubehag og mathed. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at gav oplysninger om symptomer i form af mathed og ubehag.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at foretage en lang række undersøgelser, idet ca. 7 måneder forinden havde gennemgået et omfattende undersøgelsesprogram, der ikke havde vist tegn på sygdom, og hvor der efter det oplyste ikke var tilkommet konkrete symptomer på sygdom. Nævnet har herved også lagt vægt på, at læge ifølge sin udtalelse rådgav om på ny at henvende sig, så snart han mente, at han fejlede noget.

På den baggrund finder nævnet, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. juni 2005 i klinikken.