Klage over manglende behandling af knæskade

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 14. april 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans journalføring af behandlingen af <****> den 7. april 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af <****> den 7. april 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 6. april 2004 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere første reservelæge D for hans behandling af <****> den 28. april 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 6. april 2004 opsøgte skadestuen på , da han kort forinden var faldet på et skråt underlag.

Han blev undersøgt af reservelæge C, som efter klinisk undersøgelse bestilte en røntgenundersøgelse af knæet, da der var mistanke om overrivning af en sene.

Røntgenundersøgelsen bekræftede ikke umiddelbart denne mistanke, og fik anlagt en bandage og blev anbefalet at holde benet i ro, samt medgivet recept på smertestillende medicin.

Ved røntgenkonference den 7. april 2004 blev det imidlertid besluttet at indkalde til en ny undersøgelse, da det blev vurderet, at der kunne være tale om en læsion af quadricepssene eller -muskulaturen (firhovedet lårmuskel). blev indkaldt til fornyet kontrol 8 dage senere.

Ved kontrollen den 14. april 2004 blev undersøgt af reservelæge A, som ved undersøgelse fortsat kunne konstatere hævelse i området, at knæet ikke kunne bøjes og at venstre ben ikke kunne løftes strakt.

Han vurderede, at skulle behandles med en Don-Joy bandage (et apparat som sikrer en ensartet og sikker bøjning af knæleddet) og indkaldte ham til fornyet kontrol to uger senere.

Ved kontrol den 28. april 2004 konstaterede første reservelæge D normal bevægelighed ved undersøgelse af knæet, men ca. 8 cm oppe i quadricepsmuskulaturen kunne der mærkes en defekt, ligesom der blev konstateret en blodansamling (hæmatom).

Det blev vurderet, at langsomt skulle begynde at genoptræne benet. Han blev derfor instrueret i strækøvelser, og behandlingen blev afsluttet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på .

Det er herved anført, at han efterfølgende har fået at vide, at der var vand i knæet/benet, samt at musklen eventuelt er revet over. Videre er det anført, at han mener, at musklen bør syes sammen.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 14. april 2004.

Afdelingslæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 7. april 2004

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. april 2004.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. april 2004.

1. reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. april 2004.

Begrundelse

Det fremgår af skadesnotatet den 6. april 2004, at henvendte sig i skadestuen efter et fald på et skråt underlag. Han oplyste, at han landede på venstre underben og knæ og bemærkede et knæk. Han oplyste endvidere, at han havde voldsomme smerter fra midt på venstre lår, og at smerterne blev værre ved bevægelse.

Ved sin undersøgelse konstaterede reservelæge C ifølge skadesnotatet, at der var ømhed nedadtil-udadtil (distalt-lateralt) på venstre lår samt udtalt ømhed af den ydre samt indre del af muskulaturen opadtil på låret (musculus quadriceps vastus medialis og lateralis proximale del).

Det fremgår ligeledes af skadesnotatet, at der var en blålig misfarvning midt på venstre lårs yderside (lateralt) og hævelse af venstre knæ, mest udtalt opadtil (prox). Det blev endvidere konstateret, at venstre knæ kunne bevæges passivt til 40° sammenbøjning fra strakt stilling, og at ikke kunne løfte det venstre ben strakt. Ved undersøgelse af knæleddet blev der konstateret normale forhold, herunder normal stabilitet af relevante ligamenter.

Det fremgår yderligere af skadesnotatet, at reservelæge C på grund af mistanke om overrivning af det ledbånd, der forbinder knæskallen med underbenet (ligamentum patella) ordinerede røntgenundersøgelse af det venstre knæ.

Det fremgår af reservelæge Cs udtalelse til sagen, at hun ved vurdering af røntgenbillederne ikke fandt tegn på læsion.

Det fremgår endelig af skadesnotatet, at reservelæge C tilrådede behandling med ro, is, kompression og elevation, desuden udspændingsøvelser og smertebehandling samt kontakt til egen læge ved manglende bedring.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er fagligt forventeligt, at en yngre læge i skadestuens forvagt detaljeret kan vurdere en patients lårmuskulatur for graden af en læsion i det såkaldte ”strækkeapparat” over knæleddet. Dette omfatter blandt andet det anførte ledbånd (ligamentum patella), knæskallen samt quadricepssene og – muskulatur. En sådan detailvurdering er almindeligvis en specialistopgave.

Nævnet kan oplyse, at for skadestue-patienters vedkommende udføres denne vurdering ved den efterfølgende gennemgang af skadestuens journaler og røntgenbilleder.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge C har foretaget relevante undersøgelser og reageret relevant på det derved fundne.

På den baggrund finder nævnet, at C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. april 2004.

På skadenotatet fra den 6. april 2004 er der med håndskrift tilføjet ”Quadricepsruptur? Indkaldes til ambulant kontrol” Notatet er uden signatur.

Det fremgår af udtalelse fra ledende overlæge E den 10. maj 2005, at blev indkaldt til en ekstra ambulant kontrol 8 dage efter uheldet den 14. april 2004 på foranledning af afdelingslæge B efter røntgenkonferencen den 7. april 2004.

Nævnet kan oplyse, at en quadricepsruptur er en akut behandlingskrævende tilstand.

Det er anført i udtalelse fra afdelingslæge B, at han umiddelbart efter noteringen på journalen anmodede en anden person om at indkalde til ambulant kontrol hurtigst muligt og antog at dette ville ske samme dag. Han kan ikke huske, hvem denne person var.

Nævnet har lagt til grund, at afdelingslæge B har foretaget det fornødne for at sikre en relevant behandling af .

På den baggrund finder nævnet, at afdelingslæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge B i sit journalnotat burde have noteret, at skulle indkaldes hurtigst mulig, med henblik på at sikre at indkaldelsen skete i overensstemmelse med hans hensigt.

Nævnet kan oplyse, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser § 8, stk. 2 skal det fremgå af journalen, hvem der har foretaget notatet, og hvornår dette er sket.

Nævnet skal bemærke, at det af afdelingslæge Bs journalnotat hverken fremgår at han har foretaget det, og ej heller hvornår dette er gjort.

Nævnet finder, at afdelingslæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af .

Det fremgår af journalen den 14. april 2004, at var til ambulant kontrol indkaldt på grund af mistanke om en læsion af quadricepssene eller – muskulatur (quadricepsruptur) og blev undersøgt af reservelæge A.

Ved undersøgelse blev det ifølge journalen konstateret, at der forekom en blålig misfarvning på indersiden af venstre lår, og at der var ømhed ved den midtstillede del af quadricepsmuskulaturen (musculus vastus intramed). Det blev ligeledes konstateret, at knæet var hævet og ikke kunne bøjes samt at benet ikke kunne løftes strakt.

Det er nævnets vurdering, at der i forbindelse af undersøgelsen tillige burde være foretaget undersøgelse af quadricepssene- og muskulatur, herunder om der forelå en mærkbar (palpapel) defekt.

Det fremgår endvidere af journalen den pågældende dag, at reservelæge A ordinerede behandling med en Don-Joy-bandage i to uger og smertestillende behandling. Der blev aftalt fornyet kontrol to uger senere.

Nævnet kan oplyse, at det klinisk kan være vanskeligt at detailvurdere om en læsion i quadricepssene- eller muskulatur er minimal eller af en størrelse så det kræver kirurgisk behandling. Det er derfor alment anerkendt, at når der er umiddelbare kliniske sikre tegn til en større læsion, skal der udføres billeddiagnostisk vurdering i form af en ultralydsundersøgelse eller en MR-scanning.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge A på baggrund af fundene ved sin kliniske undersøgelse burde have sikret sig, at der blev udført en billeddiagnostisk vurdering af quadricepssene og – muskulaturen.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. april 2004.

Det fremgår af journalen den 28. april 2004, at var til fornyet kontrol og blev undersøgt af 1.
reservelæge D.

Ved undersøgelsen blev det ifølge journalen konstateret, at der nu var fri bevægelighed i knæet, ingen ømhed langs ledlinier, og knæet var stabilt. Det blev endvidere konstateret, at der 8 cm oppe i quadricepsmuskulaturen kunne mærkes en mindre defekt, som var øm og at der sad en blodansamling (hæmatom) i området.

Ifølge journalen denne dag, gav 1. reservelæge D instruktion i optræning af muskulatur og gang, og behandlingen af blev derefter afsluttet.

Det er nævnets opfattelse, at der ved undersøgelsen nu var muligt at foretage en klinisk vurdering af læsionen i quadricepsmuskulaturen, idet hævelsen i området var faldet.

Det er nævnets vurdering, at der ved undersøgelsen blev konstateret normal bevægelighed i knæet og at en eventuel operativ behandling af læsionen ikke skulle foretages på dette tidspunkt, henset til den kliniske undersøgelse, og at der nu var gået tre uger siden uheldet.

Samlet finder nævnet, at 1. reservelæge D ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. april 2004.