Klage over fejloperation af ankelled (stivgørende operation)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hendes behandling af <****> den 31. oktober 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægeloven § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 29. november 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægeloven § 6.

Hændelsesforløb

Den 31. oktober 2002 fik på grund af svær slidgigt med bevægeindskrænkning i højre fodled foretaget en stivgørende operation i ankelleddet på kirurgisk afdeling i . Da han havde bopæl i , blev det aftalt, at efterfølgende behandling skulle finde sted på .

Ved den første postoperative kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium blev tilset af overlæge B. Denne anførte blandt andet i journalen, at han fandt det for tidligt at lade støtte i betragtning af, at der ikke var foretaget nogen intern fiksation.

blev efterfølgende fulgt ved tætte ambulante kontroller og med gentagne røntgenkontroloptagelser. Ved kontrollerne, senest den 4. april 2003, var der tydelige tegn til, at den ønskede heling i stivgørelsen ikke var opnået, hvorfor reoperation blev aftalt, og gennemført den 13. maj 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At er blevet fejlopereret i højre ankelled.

har herved anført, at der ikke blev sat skruer i til fastholdelse af foden under heling, og at dette har medført, at der er kommet arvæv, og at der fortsat er smerter.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 31. oktober 2002 på Kirurgisk afdeling, .

Overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 29. november 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 31. oktober 2003, at operationen blev foretaget som en såkaldt transartroskopisk artrodese (stivgøring), idet man via kikkertinstrument foretog affræsning af ledfladernes brusk. Der blev i forbindelse med operationen lagt en stabiliserende cirkulær gips. Gipsen skulle efter 4 uger skiftes til en gågips.

Det fremgår af Retslægerådets udtalelse i sagen, at det er standard at supplere den transartroskopiske fjernelse af bruskrester m.m. med en intern eller ekstern fiksation. At dette er standarden fremgår af de mest udbredte generelle ortopædkirurgiske lærebøger og af de mere fod- og ankelorienterede lærebøger. Der foreligger ikke nutidige lærebøger endsige videnskabelige opgørelser, der kan underbygge den af overlæge A benyttede metode, hvor der ikke foretages intern eller ekstern fiksation, men udelukkende stabiliseres med en gips.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at overlæge A, Kirurgisk afdeling, , den 31. oktober 2002 foretog en stivgøringsoperation på s højre ankel med en operationsteknik, der ikke var i overensstemmelse med normen for almindlig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af udskrivningskortet, at ortopædkirurgisk afdeling, , modtog meddelelse om, at blev anbefalet ambulant kontrol 4 uger efter operationen, hvor gipsen skulle skiftes til gågips.

Det fremgår af journalen den 29. november 2002, at blev modtaget på kirurgisk afdeling, , efter operationen i den 31. oktober 2002, med henblik på efterbehandling.

Det fremgår videre af journalen den 29. november 2002, at overlæge B fandt, at den manglende interne fiksation af anklen kombineret med s kraftige underben gjorde, at gipsbandagering var utilstrækkelig fiksation til at tillade vægtbelastning på det pågældende tidspunkt, og han justerede efterbehandlingsplanen i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af Retslægerådets udtalelse til sagen, at overlæge B handlede i overensstemmelse med anerkendt standard ved ankelartrodese, da han vurderede, at anklen var utilstrækkelig stabiliseret, og derfor fandt det påkrævet at forlænge aflastningsperioden, og da der efter yderligere 6 måneder ikke var heling at foretage ny operation.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .