Klage over behandling med NSAID-præparater

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 1 til den 11. oktober 2003 på medicinsk afdeling på <****>, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

blev den 29. september 2003 indlagt på medicinsk afdeling på efter at hun et par dage forinden havde fået lændesmerter i højre side. På indlæggelsessedlen blev det oplyst, at ikke kunne tåle gigtmedicin af typen NSAID.

Den 1. oktober 2003 ordinerede overlæge smertebehandling med Voltaren Rapid og den 3. oktober 2003 ordinerede han behandling med Ibumetin. Begge præparater er gigtmidler af typen NSAID.

Behandlingen med Voltaren blev stoppet den 2. oktober og den 11. oktober 2003 stoppede man behandlingen med præparatet Ibumetin.

Den 13. oktober 2003 fik pludselig et ildebefindende, og blev bevidstløs og fik klinisk hjertestop. Der blevet foretaget genoplivning, og man fik stabiliseret hjerterytmen igen. Blodprøver viste, at der var abnormt højt indhold af salt og kalium (7,8 mmol/l), og højt blodsukker 17 mmol/l. Hun blev akut overført til afdeling på , hvor det viste sig, at hun havde en massivt nedsat nyrefunktion (forhøjet kreatinin), og blev efter et døgns indlæggelse videreflyttet til medicinsk afdeling, , hvor hun gennemgik flere dialyser (blodrensninger), og klinisk rettede sig på dette.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne på medicinsk afdeling på ordinerede noget forkert medicin til i perioden fra den 29. september til den 13. oktober 2003.

Det er herved anført, at man behandlede med et NSAID præparat på trods af, at både henvisende læge og selv havde oplyst, at hun havde intolerance overfor dette. Det er endvidere anført, at fik både nyresvigt og hjertestop på grund af den forkerte medicinske behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 1 til den 11. oktober 2003 på medicinsk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra , at blev indlagt den 29. september 2003 efter henvisning fra egen læge med henblik på undersøgelse for smerter i ryggen (dolores dorsi). Det fremgår af indlæggelsesjournalen, at led af sukkersygesyge type 2, som blev medicinsk behandlet med tablet Mendiab. Hun var endvidere i behandling med vanddrivende medicin (hjertemedicin) i form af tablet Triatec 2, 5 mg x 2, Centyl 5 mg x 2, samt Hjertemagnyl, og mavesårspræparatet Lanzo 30 mg ved behov. Hun havde i flere år haft symptomer i den øvre del af maveregionen, der blev tolket som halsbrand og tendens til kvalme.

Det fremgår videre af indlæggelsesnotatet, at et par dage forinden havde fået lændesmerter i højre side med udstråling ned til benet når hun bevægede sig, og samtidig en blodansamling på højre balde.

Det fremgår videre under afsnittet med ”allergier”, at det af lægevagtens henvisning fremgik, at ikke kunne tåle NSAID grupper, hvorfor hun istedet brugte Panodil.

Det fremgår af journalen fra den 29. september 2003, at man på medicinsk afdeling ikke kunne afvise, at kunne have fået en diskusprolaps, så man ville undersøge hende for dette, samtidig med at man begyndte en egentlig fysioterapeutisk behandling, fordi der ikke var symptomer på tryk på en nerverod. Som smertestillende gav man smertestillende præparat af morfinlignende type, Dolol 50 mg x 4. Det er noteret i journalen, at angiveligt ikke tålte NSAID præparater, formentlig på grund af hendes maveproblemer.

Det fremgår af journalen fra den 1. oktober 2003, at blev undersøgte af overlæge , som noterede, at der var forbigående bedring af s tilstand. Det fremgår videre af notatet, at det først og fremmest var smerter på højre side af lænderyggen og lidt ned i bagdelen (glutealregionen), der generede hende. Røntgen af columna viste degenerative forandringer i form af discus-degeneration, men ingen sammenfald. Objektivt fandt overlæge ingen neurologiske udfald. Overlæge ordinerede herefter fortsættelse af fysioterapi og supplerede behandlingen med Voltaren Rapid 50 mg ved behov til natten.

Det fremgår af journalen fra dagen efter, at behandlingen med Voltaren Rapid blev stoppet, idet ikke tålte NSAID.

Det fremgår af journalen fra den 3. oktober 2003, at overlæge ved stuegang fik oplyst, at havde haft kvalme og opkastning, hvilket muligvis skyldes at hun havde fået rigeligt Tradolan. var ifølge journalen ikke selv tilstede ved stuegang. Overlægen noterede videre, at med hensyn til smertestillende behandling i øvrigt kunne få Voltaren, idet overlæge havde den opfattelse, at var dækket ind med PPI præparat (syreneutraliserende præparat). Dette havde dog kun fået ved behov. Det fremgår videre af samme journalnotat, at slet ikke havde fået Voltaren som behovs medicin, idet det var skrevet på et forkert rødt skema. Da ikke var ordentligt smertedækket ordinerede overlæge Nexium 40 mg dagligt og Ibumetin 400 mg. x 3, samt ordinerede stop med behandlingen af Tradolan.

Det fremgår af journalen, at der den 6. oktober 2003 var en samtale med og hendes børn, hvor de blev orienteret om, at røntgenbillederne formentlig havde vist et lille sammenfald i ryggen, som kunne påvirke nerverne. Det blev endvidere oplyst, at afdelingen havde problemer med at kunne give et optimalt smerte-behandling, hvorfor man gerne ville have lov at foretage en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi) for at vurdere om man mente hun kunne tåle behandling med gigtmidler. Ved undersøgelsen af maven den næste dag oplyste at hun ikke generelt tålte præparater af morfintypen. Ved undersøgelsen fandt man ikke tegn på mavesår eller egentlig irritation af mavesækken, men et lille brok ved mavemunden. Afdelingen fortsatte efterfølgende den påbegyndte fysioterapi og egentlig mobilisering, men klagede over kvalme og opkastninger. Ved undersøgelse fandt man hver gang at maven var blød og uden smerter.

Det fremgår af overlæge s journalnotat af 7. oktober 2003, at gennem mange år havde lidt af madlede og at hun under indlæggelsen havde haft kvalme og opkastninger, men at dette skyldes Tradolan. Det er endvidere noteret, at havde anført, at hun ikke tålte morfikapræparater af nogen art. Overlæge konkluderede herefter, at der ikke var holdepunkter for, at NSAID ikke var kontraindiceret.

Det fremgår videre af journalen fra den 11. oktober 2003, at overlæge noterede at havde haft en opkastning om natten og at maven ved en objektiv undersøgelse var blød og uden smerter (indolent), samt at der var normale tarmlyde. Det fremgår videre af overlægens notat, at behandlingen med Ibumetin blev stoppet, da det var muligt at det alligevel var et NSAID præparat, som ikke tålte.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at man valgte at påbegynde behandlingen med Ibumetin under dække af Nextium på trods af oplysningerne om maveproblemer i forbindelse med NSAID præparater. Oplysningen om at ikke kunne tåle NSAID præparater tolkede man udelukkende som begrundet i mavesmerter. Det anføres videre, at man ikke havde nogen mistanke om eventuel tilgrundliggende nyresygdom.

Nævnet kan oplyse, at behandling med NASID præparater udover gener fra maven, kan medføre mange alvorlige bivirkninger, herunder allergiske reaktioner, knoglemarvspåvirkning og påvirket nyrefunktion. Akut nyresvigt, som oplevede, er en sjælden bivirkning.

Det er nævnets opfattelse, at når en læge iværksætter en behandling med et præparat, som en patient har oplyst, at vedkommende ikke tåler, så er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard forinden at få oplysninger om de specifikke bivirkninger, der tidligere har været.

Det er derfor nævnets opfattelse, at overlæge inden han iværksatte behandling med Ibumentin den 3. oktober 2003 burde have sikret sig præcise oplysninger om de bivirkninger som havde haft tidligere under behandling med NSAID præparater.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at iværksætte behandling med NSAID præparat i kombination med en syrepumpehæmmer, hvis der alene har været tale om lette bivirkninger i form af mavesmerter, og såfremt der ikke er mistanke om mavesår.

Det er nævnets opfattelse, at der burde have været foretaget kontrol af hæmoglobin, nyrefunktion og saltindhold i blodet, dels fordi der var iværksat behandling med et præparat som ikke tålte, dels fordi hun havde kvalme og opkastninger, og dels fordi var i behandling med to andre præparater – Triatec og Centyl - som begge kan medføre påvirket nyrefunktion og forstyrrelser i blodets saltindhold især hos patienter med opkastninger.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 1. til den 11. oktober 2003 på medicinsk afdeling på .