Klage over, at lysbehandling (UVB) medførte 2.-grads forbrændinger.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behand-ling af <****> den 26. marts 2004 i klinikken, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde i et par måneder været i behandling hos speciallæge for tørhedsbetinget/møntformet (numulat) eksem. Hun blev i første omgang behandlet med binyrebarkholdige cremer.

Den 24. marts 2004 var atter hos speciallæge , der atter fandt møntformede eksemelementer på ryg og arme og kløe i hårbunden, hvor der dog ikke var forandringer. Speciallæge ordinerede her-efter lysbehandling (UVB), der blev indledt samme dag.

Den 26. marts 2004 mødte til ny lysbehandling hos speciallæge .

I løbet af de følgende dage udviklede tydelige tegn på forbrænding og hun blev indlagt den 1. april 2004 på hudafdelingen, , hvor der konstateredes en 2. grads forbrænding med store blærer på ryg og ben. Desuden blev der konstateret leverpåvirkning som følge af den udtalte forbrænding.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev behandlet korrekt i forbindelse med lysbehandling.

Det er herved anført, at efter en tid i lyskabinen følte, at det blev for varmt, hvorfor hun forlod lyskabi-nen. Dagen efter blev hun utilpas og den 29. marts 2004 konstaterede egen læge, at hun var forbrændt med begyndende blæredannelser, der senere udviklede sig yderligere. Under indlæggelse på hospital fra den 1. til den 2. april 2004 blev der konstateret 2. grads forbrænding.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. marts 2004 i kli-nikken.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at UVB-behandling er en lysterapi med kortbølgede ultraviolette stråler, som anvendes til blandt andet eksem og psoriasis. Behandlingen gives sædvanligvis 2-3 gange ugentligt, og patienten bestråles fuldt afklædt i en lyskabine. Lysdosis ordineres i henhold til hudtype og forudgående oplysninger om for eksempel lysfølsomhed og medicin. Sædvanligvis øges dosis fra gang til gang med et vist antal sekunder efter et standardskema og afhængig af forudgående reaktion på behandlingen.

Nævnet kan videre oplyse, at lysapparaturets timer (ur) indstilles af speciallægen eller kvalificeret personale. Det er ikke almindelig kutyme, at personalet er til stede under den relativt korte lys-behandling. Eftersom behandlingen foregår fuldt afklædt, foretrækker de fleste patienter endvidere, at af- og påklædning sker uden tilstedeværelse af personale. Hvis der anmodes om hjælp til af- og påklædning eller ønske om, at personalet er til stede under behandlingen, vil dette sædvanligvis blive efterkommet.

Af journalen den 24. marts 2004 fremgår det, at speciallæge ordinerede lysbehandling (UVB) to gan-ge ugentligt, startende med 1 minut og 20 sekunder, da ikke er specielt lysfølsom.

Af journalen den 26. marts 2004 fremgår det, at havde fået UVB i 1 minut og 30 sekunder, men at hun mente, at der var gået længere tid og var blevet varm under behandlingen, og at hun derfor var gået ud af kabinen inden lyset slukkede. Det fremgår videre af journalen, at det eventuelt kunne dreje sig om fejl på timeren. Der blev aftalt kontrol efter weekenden med henblik på behandling af eventuel forbrænding. Endelig fremgår det af journalen, at hun ikke havde haft reaktioner på den første lysbehandling.

Af klagen fremgår det endvidere, at ikke var under personaleopsyn under behandlingen.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge handlede under normen for almindelig aner-kendt faglig standard ved ikke at sørge for, at der var personaleopsyn med under hele lysbehandlin-gen.

Af speciallæge s udtalelse af 16. juni 2004 fremgår det, at den 26. marts 2004 skulle have lys-behandling i 1 minut og 30 sekunder. Timeren blev indstillet og tændt af personalet. Ved kontrol nogle dage senere var der tegn på forbrænding. Det er videre anført, at den ordinerede lysbehandling på 1 minut og 30 sekunder ikke kunne have medført en sådan forbrænding. På grund af forklaring om, at hun følte, at lysbehandlingen havde taget længere tid end aftalt, fik speciallæge allerede inden hendes forbræn-ding var blevet konstateret mistanke om et eventuelt timerproblem, hvorfor timeren straks blev undersøgt af fagfolk.

Det fremgår videre af udtalelsen, at klinikkens timer til UVB-udstyret kort forinden var blevet udskiftet for at undgå og forebygge fejl i tidsindstillingen i forbindelse med eventuel slitage. Den nye timer var blevet instal-leret og afprøvet af fagfolk. Der havde ikke været tegn på fejl på timeren forud for s behandling den 26. marts 2004. Efterfølgende er der blevet foretaget dobbelt kontrol med tidsmålingen, hvilket viste en periodisk fejl med flere dages interval. Firmaet, der havde installeret timeren havde ikke tidligere været ude for det, og fejlen blev forklaret med en fejl i elektronikken.

Det fremgår videre af udtalelsen, at klinikken jævnligt foretager udskiftning af timeren for at undgå og fore-bygge eventuelle fejl på grund af slitage. Speciallæge finder derfor ikke, at det havde været muligt at forebygge eller forudse, at en periodisk elektronisk fejl skulle kunne forekomme.

Nævnet finder det herefter godtgjort, at ved behandlingen den 26. marts 2004 fik lysbehandling i mere end 1 minut og 30 sekunder, der var blevet ordineret. Nævnet finder det endvidere godtgjort, at den længere lysbehandling, som blev udsat for, skyldtes en fejl ved det tekniske udstyr. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge burde have handlet anderledes for at undgå en sådan fejl.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge handlede under normen for almin-delig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. marts 2004 i klinikken.