Klage over, at en speciallæge i en lægeerklæring foretog en vurdering af, hvorledes en pensionssag skulle afgøres

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 28. januar 2003 til Forsikringsselskabet vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1.

Hændelsesforløb

er forsikret i et forsikringsselskab, og han er berettiget til udbetaling af en løbende ydelse, hvis hans erhvervsevne er nedsat med 2/3 eller mere, dog må den nedsatte erhvervsevne ikke skyldes sygdom i højre arm og hånd.

I januar 2003 anmodede forsikringsselskabet speciallæge i ortopædkirurgi om at udarbejde en speciallægeerklæring, hvori de ønskede nærmere angivne forhold belyst. Blandt andet ønskede forsikringsselskabet en undersøgelse og vurdering af højre albue, arm og håndled samt venstre arm og skulder.

Den 28. januar 2003 blev undersøgt af speciallæge ,der i erklæringen konkluderede, at han ikke fandt sammenhæng mellem lidelserne i højre og venstre side, eller mellem de af s fremførte gener og fundene ved den kliniske undersøgelse. Speciallæge vurderede, at s erhvervsevne var mere end 50 %, og han vurderede, at yderligere lægeudredning og behandling burde ophøre.

I lægeerklæringen anførte speciallæge , at havde en hel unik indsigt i latinske termer og operationsnavne, samt at erhvervet som fodboldagent måtte betragtes som en illusion.

Den 26. januar 2004 indstillede Revaliderings- og Pensionsrådet , at fik tilkendt mellemste førtidspension, idet hans erhvervsevne blev anset for nedsat med 2/3 blandt andet på grund af slidgigt i begge albueled.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægeerklæringen blev udfærdiget på et utilstrækkeligt grundlag, og at der i lægeerklæringen er anført subjektive og negative bemærkninger.

Det er herved blandt andet anført, at den objektive undersøgelse tog cirka 10 minutter og alene bestod af, at overlæge kiggede på , følte lidt på arme og skuldre og bad ham løfte og strække armene, og at der ikke blev taget røntgenbilleder. Videre er det anført, at overlæge ikke besvarede spørgsmålet om s generelle erhvervsevne. Vedrørende de subjektive og negative bemærkninger er det blandt andet anført, at det af lægeerklæringen fremgår, at har en helt utrolig indsigt i latinske termer, samt at der er betydelig diskrepans mellem de fremførte gener og den objektive undersøgelse uden at dette underbygges yderligere. Endelig er det anført, at det i lægeerklæringen er fremført, at aldrig nogensinde vil få fastsat erhvervsevnen til 1/3 eller derunder, samt at al yderligere lægeudredning og behandling bør stoppes her og nu.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i ortopædkirurgi har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, i forbindelse med sin udfærdigelse af lægeerklæring af 28. januar 2003 til forsikringsselskabet vedrørende .

Begrundelse

Det fremgår af speciallægeerklæringen af 28. januar 2003, at forsikringsselskabet anmodede speciallæge i ortopædkirurgi om at udarbejde en speciallægeerklæring.

Ifølge anmodningen af 15. januar 2003 ønskede forsikringsselskabet at få årsagssammenhængen mellem s nuværende gener og deres opståen, sammenhængen mellem generne i højre albue, arm og håndled og generne fra venstre arm og skulder belyst. Videre ønskede forsikringsselskabet en vurdering af s erhvervsevne i eget erhverv, herunder hans nuværende arbejde som fodboldagent, en vurdering af hans generelle erhvervsevne, samt en vurdering af, hvornår kunne forventes at generhverve sin erhvervsevne i eget eller ethvert erhverv. I anmodningen blev det præciseret, at der ikke skulle tages hensyn til generne i højre albue, arm og håndled, men udelukkende generne fra venstre arm. Endvidere skulle der heller ikke tages hensyn til sociale forhold.

Af speciallægeerklæringen af 28. januar 2003 fremgår det, at speciallæge havde fået tilsendt røntgenbilleder af venstre skulder og venstre albue, røntgenbilleder af højre albue og håndled samt kopi af journal fra og sygehuset i .

Det er nævnets opfattelse, at det på baggrund af sagens oplysninger ikke i et tilfælde som er almindeligt at tilråde, at der bliver foretaget nye røntgenundersøgelser af de involverede led på højre og venstre arm.

Det fremgår af speciallægeerklæringen, at i 1981 blev opereret for slidgigt i højre albue. Senere blev den nederste del af underarmens spoleben fjernet, men efterfølgende fik tiltagende smerter i højre håndled, hvorfor der blev foretaget en stivgørelsesoperation. Videre fremgår det, at der de senere år havde været en vis bevægeindskrænkning i højre albue med aftagende smerter. Smerterne i håndleddet overskyggede albuen, og ved en ny vurdering i i 2000 overvejede man en stivgørelsesoperation i håndleddet. Der blev dog ikke på noget tidspunkt fundet indikation for dette indgreb.

Videre fremgår det, at s gener i venstre arm begyndte 3 år tidligere med diffuse smerter i venstre albue ved aktivitet. En røntgenundersøgelse viste ikke store forandringer, men en kikkertundersøgelse på i 2000 viste begyndende slidgigt, hvilket blev verificeret i 2001 ved en fornyet kikkertundersøgelse på .

Ifølge speciallægeerklæringen bestod generne i venstre albue af let bevægeindskrænkning og smerter ved let arbejde som skrivning og tastning. havde taget smertestillende tabletter herfor. Derudover klagede over uklare smerter fra venstre skulder, men disse gener lignede ikke noget kendt skuldersyndrom. Der forelå en røntgenundersøgelse fra tidligere af venstre skulder, der viste normale forhold.

Ifølge speciallægeerklæringen foretog speciallæge en objektiv undersøgelse af s arme og skuldre. Undersøgelsen af højre arm viste normal skulderbevægelighed. Der var ingen svind (atrofi) i muskulaturen på overarmen, og han kunne bevæge albuen fra 30 til 140 grader, og der var pæn ind- og udaddrejning af hånden (pronation og supination). Der var god trykkraft med let nedsat udstrækning (ekstention) af 5. og 4. finger. Der var ingen tegn på nerveudfald på siden af albuen. Der var tidligere foretaget en Sauve Kapandji operation, som ifølge erklæringen havde været vellykket.

Nævnet kan oplyse, at man ved en Sauve Kapandji operation fjerner en del af spolebenet.

har i sin klage anført, at operationen efter hans mening ikke var vellykket.

Af speciallægeerklæringen fremgår det, at speciallæge ved sin undersøgelse af venstre arm fandt normal skuldermuskulatur med helt intakt bevægelighed. Der var ved en nøje gennemgang ingen tegn på indklemning af sener i skulderen. Den to-hovede overarms bøjemuskel og skuldermusklerne (supraspenatus, infraspinatus, teres minor og subscapuraris) fungerede allesammen, og havde en normal motorik ved skulderbladet (scapulamotorik). Speciallæge konkluderede derfor, at der var tale om normale forhold i skulderen.

Videre fremgår det, at der ikke var svind i over- eller underarmsmusklerne. Albuen havde en strækkedefekt på 10 grader, men der var ingen fejlstilling. Armens rotation var marginalt påvirket, men angav at have smerter i begge knoglefremspring nederst på overarmen (epikondyler). Der var ingen svulst af albuen, der var normal håndfunktion, og der var ingen tegn på nervepåvirkning til armen.

Ifølge anmodningen fra forsikringsselskabet ønskede man blandt andet en undersøgelse og vurdering af højre albue, arm og håndled samt venstre arm og skulder.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge s undersøgelse på baggrund af de fra forsikringsselskabet ønskede oplysninger og på baggrund af s sygehistorie var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge speciallægeerklæringen konkluderede speciallæge , at der var betydelig diskrepans mellem de fremsatte gener og den objektive undersøgelse, idet klager over skulderen ikke kunne konstateres ved undersøgelsen. Videre konkluderede speciallæge , at han ikke kunne finde sammenhæng mellem lidelserne i højre og venstre side. Speciallæge vurderede, at s erhvervsevne var mere end 50%, og at yderligere lægeudredning og behandling burde ophøre her og nu, idet der ikke var en lægelig indikation herfor.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte speciallæge s konklusion. Nævnet har herved lagt vægt på, at den i erklæringen beskrevne undersøgelse af s arme og skuldre viste normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at lægelovens § 8, stk. 1 kræver, at en læge i forbindelse med udfærdigelsen af en lægeerklæring udviser omhu og uhildethed, hvilket blandt andet betyder, at lægen skal forholde sig neutral og upartisk.

Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at en læge ved afgivelse af lægeerklæringer bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i sin egenskab af læge afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

Videre kan nævnet oplyse, at lægens opgave er at afgive relevante lægelige oplysninger, mens modtageren af erklæringen har til opgave at vurdere oplysningerne i forhold til den aktuelle sag. I relation til den konkrete sag er det således ikke sædvanligt, at en ortopædkirurg i sin speciallægeerklæring procentuelt graduerer en eventuel erhvervsevne. Derimod er det almindeligt at beskrive, hvilke funktioner, der er påvirket, samt hvilken indflydelse dette har eller kan have på patientens aktiviteter. Herefter er det det enkelte forsikringsselskab, der ved hjælp af specialkyndige konsulenter fastlægger eventuelle mén og tab af erhvervsevne.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge udviste manglende omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af speciallægeerklæring. Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge i erklæringen anførte sin vurdering af, hvorledes pensionssagen skulle afgøres og af, hvorvidt var berettiget til førtidspension. Videre er det nævnets opfattelse, at speciallæge således ikke var neutral og upartisk, idet han udtalte sig om forhold, som han i sin egenskab af læge ikke havde fornødent kendskab til, og idet formålet med erklæringen i det konkrete tilfælde var at give forsikringsselskabet et grundlag for at kunne vurdere spørgsmålet om s erhvervsevne. Det forhold, at forsikringsselskabet i sin anmodning specifikt bad om en vurdering af erhvervsevnen, berettigede ikke speciallæge til i erklæringen at foretage en procentuel graduering af denne.

Det fremgår af erklæringen, at speciallæge i denne anførte, at havde en hel unik indsigt i latinske termer og operationsnavne, samt at erhvervet som fodboldagent måtte betragtes som en illusion.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge med denne udtalelse benyttede et sprog, som kunne give anledning til mistanke om uhildethed, og således på uhensigtsmæssig måde kunne så tvivl om erklæringens værdi.

Nævnet finder på den baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin udfærdigelse af lægeerklæring af 28. januar 2003 til forsikringsselskabet vedrørende .