Klage over tvangsmedicinering på retspsykiatrisk afdeling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 17. november 2004 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 2. november 2004 på retspsykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er 33 år gammel. Han er opvokset under ustabile forhold, idet hjemmet var præget af alkoholmisbrug, ligesom forældrene tidligt blev skilt.

I 1992 blev uddannet som bandagist, men han arbejdede kun kortvarigt.

lider af paranoid skizofreni, og han har 9 gange tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling.

Den 7. juni 2002 blev ved retten i dømt til psykiatrisk behandling på et hospital for sindslidende, efter at han havde været sigtet og dømt for i alt 15 forhold omfattende overtrædelse af våbenloven, bekendtgørelse om euforiserende stoffer samt straffelovens § 291, idet han havde skudt gennem en rude med en pistol. I forbindelse med afdelingens eventuelle udskrivning af skulle dette ske under tilsyn fra Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe beslutning om genindlæggelse. I forbindelse med sagen blev mentalundersøgt. Resultat af mentalundersøgelsen var, at led af en svær sindslidelse, formentlig af skizofren art og omfattet af straffelovens § 16 stk. 1.

Overlægen på den psykiatriske afdeling, hvor var indlagt, anbefalede senest i et brev af 24. august 2004 til Politimesteren i , at s behandlingsdom blev opretholdt.

0073 seneste indlæggelse fandt sted i perioden fra den 21. april til den 1. juli 2004. Han blev på dette tidspunkt indlagt, efter at politiet i hans lejlighed havde fundet 20 g amfetamin samt et større pengebeløb, ligesom han var sigtet for grov vold, idet han skulle have slået en mand ned, sparket og trampet på ham. Ved denne indlæggelse var i antipsykotisk behandling med Fluanxol Depot 50 mg hver anden uge, hvilken behandling uændret blev fortsat. Man iværksatte samtidig et struktureret miljøterapeutisk program, også omfattende aktiviteter udenfor afdelingen i samarbejde med Kriminalforsorgen. Ved udskrivelsen var fortsat i antipsykotisk behandling med Fluanxol Depot, og han blev ved udskrivelsen beskrevet nærværende og koncentreret, uden produktivt psykotiske symptomer. Man vurderede, at var i stand til at følge skolegang på HF-niveau.

Ved ambulant samtale 14 dage senere klagede over bivirkninger til behandlingen, hvorefter Fluanxol-dosis blev forsøgt reduceret til 40 mg hver 14. dag, ligesom blev orienteret om, at planerne på længere sigt var at omstille hans behandling fra Fluanxol-depot til Risperdal-depot med henblik på at mindske bivirkninger. Ved samtalen fremtrådte psykotisk, han mente sig således overvåget og offer for et komplot. afviste fra slutningen af september 2004 fortsat behandling med Fluanxol-depot, ligesom han unddrog sig kontakt til Kriminalforsorgen. Da man igen fik kontakt til ham, fandt man, at var usamlet og aggressiv, ligesom familien i slutningen af oktober måned gav udtryk for utryghed, idet overfor denne havde optrådt svært truende. Der blev herefter truffet beslutning om, at den 1. november 2004 skulle genindlægges i henhold til behandlingsdommen.

Aktuelt blev den 31. oktober 2004 indlagt i henhold til behandlingsdommen, efter at han var blevet anholdt af politiet. Han havde forinden opsøgt to kvindelige bekendte – medbringende håndjern og elektrisk loddekolbe og forsøgt at lægge kvinderne i håndjern og sætte loddekolben til at varme. Han havde endvidere brækket næsen på den ene kvinde, da han under hendes forsøg på at vriste sig fri havde slået hende med et knytnæveslag.

Den 2. november 2004 benægtede ved en lægesamtale to dage senere ethvert kendskab til ovenstående begivenhed. Han angav, at han var offer for et komplot, og at han blev forfulgt ”af de blå, de gule og de røde”. Han mente sig endvidere overvåget af psykiatrisk afdeling, samt overvåget og forfulgt i sin lejlighed, hvor han på trods af låste døre og en alarm oplevede, at nogen kom ind til ham om natten, hvilket han mente, var bevist ved, at forskellige ting, bl.a. sko, blev flyttet rundt. modsatte sig behandling med antipsykotisk medicin, hvorefter overlægen traf beslutning om tvangsbehandling. Der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med: injektion Fluanxol 50 mg som depot, evt. stigende op til 70 mg som depot, subsidiært Risperdal Depot 37,5 mg stigende op til 50 mg hver 14. dag afhængig af virkning. Dette forudgået af tilbud om tablet Fluanxol 5 mg x 2 – subsidiært som injektion, hvis patienten ikke tager dette, Cisordinol 10 mg x 2. Alternativt Risperdal 1 mg x 2 stigende til 3 mg x 2 – subsidiært injektion Cisordinol 10 mg x 2. I tilfælde af injektion, da Akineton 5 mg som bivirkningsmedicin.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 17. november 2004 beslutningen om tvangsmedicinering af med tablet Fluanxol 5 mg to gange dagligt, subsidiært injektion Cisordinol 10 mg to gange dagligt samt injektion Akineton 5 mg som bivirkningsmedicin, subsidiært Risperdal 1 mg to gange dagligt stigende til 3 mg to gange dagligt, subsidiært injektion Cisordinol 10 mg to gange dagligt samt injektion Akineton 5 mg som bivirkningsmedicin.

Nævnet tilsidesatte derimod overlægens beslutning om tvangsbehandling med injektion Fluanxol 50 mg som depot, eventuelt stigende til 70 mg som depot, subsidiært Risperdal Depot 37,5 mg stigende op til 50 mg som depot hver 14. dag.

Det blev som begrundelse anført, at det ville være uforsvarligt ikke at behandle , da han frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Nævnet lagde herved vægt på, at var dømt til psykiatrisk behandling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at led af paranoid skizofreni, og at han befandt sig i en paranoid tilstand med vrangforestillinger af tydelig forfølgelseskarakter, og at han i denne tilstand havde udøvet personfarlig kriminalitet ved at overfalde to kvindelige bekendte.

Nævnet fandt dog, at beslutningen om tvangsbehandling – uagtet at beslutningen blev truffet før var givet en passende betænkningstid – opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, under hensyntagen til, at siden indlæggelsen den 31. oktober 2004 blev søgt motiveret for at tage den tilbudte medicin.

Nævnet lagde, for så vidt angik behandling med depotmedicin, vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at daglig medicinering ville udgøre en særlig belastning for .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 17. november 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om tvangsmedicinering af på Psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af systematiserede vrangforestillinger om forfølgelse og sammensværgelse. Den emotionelle kontakt var endvidere svært læderet, og var ganske uden sygdomsindsigt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har herved lagt vægt på, at kun gennem 2 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, det i sagens akter ikke godtgjort, at udsættelse af behandlingen ville have været til fare for s liv eller helbred, ej heller at han var væsentligt forpint eller aggressiv, befandt sig i en livstruende situation eller at der i øvrigt forelå en nærliggende fare for liv eller helbred eller, at frembød en nærliggende fare for andre, der efter nævnets praksis kunne begrunde en motivationstid på kun 2 dage.

Betingelserne for tvangsbehandling var således ikke opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .