Klage over tvangsfiksering i ca. 2 timer og 15 minutter, hvor patienten sov i ca. 1½ time.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> om iværksættelse af tvangsfiksering den 10. oktober 2004 og opretholdelse heraf indtil kl. 4.10 af <****> på Psykiatrisk Afdeling i <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> om opretholdelse af tvangsfikseringen den 10. oktober 2004 fra kl. 4.10 til kl. 5.30 af <****> på Psykiatrisk Afdeling i <****>, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for fortsat tvangsfiksering var opfyldt.

Hændelsesforløb

, der er 36 år gammel, har siden 2001 været indlagt i alt 10 gange på Psykiatrisk Afdeling i på grund af skizo-affektiv sindslidelse, kompliceret af blandingsmisbrug med blandt andet heroin, morfin, hash og benzodiazepiner. Under tidligere indlæggelser har hun været psykotisk, affektpræget og udvist selvbeskadigende og suicidal adfærd.

blev den 13. september 2004 indlagt på Psykiatrisk Afdeling i som surrogatfængslet i forlængelse af, at hun efter anbringelse i Arrest havde fremtrådt tiltagende psykotisk. På indlæggelsestidspunktet havde hun netop afsluttet mentalobservation.

Under den aktuelle indlæggelse fremtrådte tydeligt psykotisk, var såvel syns- som hørelseshallucineret, havde betydeligt talepres, var meget aktiv og indblandende, affekspændt og aggressiv. Knap to uger efter indlæggelsen, den 29. september 2004, forsøgte at forlade afdelingen gennem et vindue og slog i forbindelse med, at hun blev holdt tilbage af personalet, ud efter personalet. Det er endvidere til sagen oplyst, at under indlæggelsen dels har udvist selvbeskadigende adfærd, dels forsøgt at få stoffer ind i afdelingen. Hun har således den 22. september 2004 skåret sig i højre håndled, medførende overskæring af en nerve, som måtte behandles kirurgisk og den 30. september 2004 med et barberblad påført sig et 8 cm langt snitsår på venstre underarm.

har under indlæggelsen været i vedvarende behandling med antipsykotisk medicin i form af tablet Cisordinol og tablet Zyprexa, antidepressiv medicin i form af tablet Remeron samt stemningsstabiliserende medicin i form af Delepsin. Endvidere har grænsesætning og klare aftaler som led i den miljøterapeutiske behandling indgået som led i behandlingen på grund af s grænseoverskridende adfærd i afdelingen.

Den 9. oktober 2004 havde klaget over tandsmerter, for hvilke hun havde fået smertestillende medicin i form af tablet Pamol og tablet Ibumetin, senest omkring kl. 18 og igen den efterfølgende nat kl. 2.10. angav herefter, at hun ikke kunne sove og sad herefter i dagligstuen og røg flere cigaretter. Hun blev af personalet flere gange bedt om at gå i seng uden at efterkomme opfordringen, hvorefter hun blev mørk i blikket, devaluerende og verbalt truende overfor personalet. Efter flere opfordringer til at gå i seng gik demonstrativt ind i afdelingens anden dagligstue og nægtede fortsat trods flere opfordringer at gå ind på sin egen stue. truede herefter med at smadre personalet og inventaret, hvorefter hun smed med askebægre og møbler. Efter tilkald af yderligere personale fra andre afsnit blev herefter ført til sin stue, hvorunder hun sparkede og spyttede efter personalet, som hun truede med at smitte med leverbetændelse.

Der blev herefter ved vagthavende læge den 10. oktober 2004 kl. 3.15 truffet beslutning om tvangsfiksering. accepterede samtidig at tage beroligende medicin i form af injektion Zyprexa 10 mg. faldt herefter til ro og faldt en time senere, kl. 4.10, i søvn. Bæltet blev løsnet knap 1½ time senere, kl. 5.30, hvor i forbindelse med toiletbesøg indgik aftale med personalet om foreløbig at forblive på stuen.

Klagen

klagede over tvangsfikseringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte tvangsfikseringen af den 10. oktober 2004 kl. 3.15 og opretholdelsen heraf indtil kl. 4.10. Nævnet fandt, at det, sådan som situationen udviklede sig, var nødvendigt at tvangsfiksere for at afværge, at hun udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Nævnet bemærkede dog, at personalet eventuelt kunne have undgået den tilspidsede situation ved at have ladet hende forblive i dagligstuen.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved underkendte tvangsfikseringen af den 10. oktober 2004 i perioden fra kl. 4.10 til kl. 5.30, idet nævnet lagde til grund, at faldt i søvn kl. 4.10, og at afdelingen ikke kunne redegøre for, hvorfor bæltefikseringen blev opretholdt indtil kl. 5.30, hvorfor nævnet fandt bæltefikseringen i denne periode for uberettiget.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om iværksættelse af tvangsfiksering den 10. oktober 2004 og opretholdelse heraf indtil kl. 4.10 af på Psykiatrisk Afdeling i .

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om opretholdelse af tvangsfikseringen den 10. oktober 2004 fra kl. 4.10 til kl. 5.30 af på Psykiatrisk Afdeling i , idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for fortsat tvangsfiksering var opfyldt.

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 10. oktober 2004 var opfyldte, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at hun på tidspunktet for tvangsfikseringen var både verbalt og fysisk truende overfor personalet, idet hun truede med at smadre personale og inventar, ligesom hun sparkede og spyttede efter personalet og truede med at påføre personalet leverbetændelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at forsøge at tale hende til ro og forsøge at skærme hende på sin stue. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der blev givet beroligende medicin i forbindelse med tvangsfikseringen, hvilket kunne medvirke til at forkorte tvangsfikseringens længde.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at det i sygeplejekardex er anført, at faldt til ro efter, at hun blev tvangsfikseret og fik beroligende medicin, men at det ikke var muligt at indgå aftaler med hende på dette tidspunkt. Det fremgår videre af sygeplejekardex, at hun sov fra kl. 4.10. Endelig fremgår det, at bæltet blev løsnet kl. 5.30, hvor det blev aftalt, at hun skulle blive i sengen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af udtalelse af 19. januar 2005 fra Psykiatrisk Afdeling i fremgår, at det blev skønnet mest hensigtsmæssigt at lade sove, da man kunne frygte, at hun igen ville blive opkørt, såfremt hun blev vækket i forbindelse med, at bæltet skulle løsnes.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om iværksættelse af tvangsfiksering den 10. oktober 2004 af på Psykiatrisk Afdeling i og opretholdelse heraf indtil kl. 4.10.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer derimod afgørelsen af 27. oktober 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om opretholdelse af tvangsfikseringen den 10. oktober 2004 fra kl. 4.10 til kl. 5.30 af på Psykiatrisk Afdeling i , idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for fortsat tvangsfiksering var opfyldt.