Klage over manglende diagnostik af brud i ansigtsskelet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hans behandling af den 5. januar 2004 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hendes vurdering af de røntgenbilleder, der var taget af den 5. januar 2004 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

05F007

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2005

Speciale:

Røntgen (radiologi), Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 5. januar 2004 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes vurdering af de røntgenbilleder, der var taget af <****> den 5. januar 2004 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 5. januar 2004 ankom til s skadestue efter at være blevet påkørt af en svingende bil. Hun var blevet ramt svarende til venstre ansigtshalvdel.

Reservelæge foretog en undersøgelse af . Han fandt ikke tegn på hjernerystelse. Han fandt en blodansamling svarende til øverste øjenlåg samt en mindre overfladisk flænge. Reservelæge fandt desuden, at der var blodansamling og trykømhed over venstre kindbensregion, og at der var ømhed over venstre nøgleben. Ved den øvrige kliniske undersøgelse blev der fundet normale forhold, specielt fandt han ikke konturspring ved nederste del af venstre øjenhulerand,

Reservelæge bestilte røntgenundersøgelse af venstre del af ansigtsskelettet med henblik på undersøgelse for brud på venstre kindben samt røntgenundersøgelse af venstre kraveben (klavikel). Han fandt på røntgenbillederne ingen tegn på brud, og han fandt, at var i bedring efter røntgenundersøgelsen, og at hun kunne tage hjem og tilbringe aftenen med sin mand, efter at hun var blevet informeret om tegn på hjernerystelse.

Af reservelæge s udtalelse til sagen fremgår, at røntgenbillederne var taget med regelrette optagelser, idet havde fået aftaget halskrave, da der ikke var mistanke om brud på halshvirvelsøjlen. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at fik udleveret skriftligt materiale om tegn på hjernerystelse.

Af røntgenbeskrivelse dateret den 8. januar 2004 fremgår, at radiologisk afdeling ikke fandt tegn på brud, og af overlæge s udtalelse til sagen fremgår, at hun fortsat ikke finder mistanke om brud.

Af journalnotat af 3. februar 2004 fra , afdeling for mund- tand- og kæbekirurgi, fremgår, at var blevet henvist af egen læge, idet der den 28. januar 2004 var blevet konstateret brud på venstre kindben. Af kliniske tegn blev da fundet et let konturspring svarende til kindbenets forside, samt at sammenbidet fra side til side var påvirket.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at lægen ikke behandlede korrekt.

har herved anført, at lægen ikke indlagde hende til observation på trods af, at hun havde været bevidstløs, var i chok samt havde mistet hukommelsen. har endvidere anført, at lægen burde have tilkaldt en tandlæge samt foranlediget scanning. Endelig har anført, at det senere blev opdaget, at hun havde 3 brud på venstre kindben. har i den forbindelse anført, at lægen burde have informeret hende om røntgenkontrol af kæben.

Nævnets afgørelse af klagen



Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 5. januar 2004 på skadestuen, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin vurdering af de røntgenbilleder, der var taget af den 5. januar 2004 på skadestuen, .

Begrundelse


Det fremgår af skadejournalen, at , som cyklist blev påkørt af en svingende bil. Det blev oplyst, at hun var blevet ramt i venstre ansigtshalvdel. Hun klagede desuden over smerter svarende til venstre kraveben. Hun kunne ikke huske selve uheldet, men var vågen og klar uden tegn på hjernerystelse.

Det fremgår videre af journalen, at der fandtes en blodansamling svarende til venstre øjenbryn samt en flænge over venstre kindben. Der fandtes ømhed af venstre kraveben. Ansigtsskelettet blev gennemfølt, men der fandtes ingen steder spring i knoglestrukturen som tegn på brud. Tændernes sammenbid fandtes normale, og øjenbevægelser var ligeledes normale.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at resultatet af den kliniske undersøgelse entydigt pegede imod, at der var brud.

Det fremgår derudover af journalen, at der blev foretaget en røntgenundersøgelse af ansigtsskelettet, og at denne undersøgelse heller ikke viste tegn på brud. Billederne blev gennemset af radiologisk afdeling, som heller ikke kunne finde tegn på brud.

Det er nævnets vurdering, efter et gennemsyn af røntgenbillederne, at der ikke kan påvises tegn på brud.

Nævnet kan oplyse, at diagnosen brud i ansigtsskelettet bygger på en klinisk mistanke, skademekanisme, konturspring af knoglekanter, nedsat øjenbevægelighed, ændret sammenbid m.m. Asymmetri af ansigtet er ofte vanskelig at bedømme på grund af hævelse. Almindelige røntgenoptagelser kan være vildledende, idet hovedet er en rummelig struktur, men billeder er flade. Selv om billeder bliver taget fra forskellig vinkling, er der ofte tolkningsmæssige vanskeligheder. Diagnosen bygger derfor på en kombination af den kliniske undersøgelse og billederne. Ved en stærk klinisk mistanke om brud, som ikke kan bekræftes af almindelige billeder, vil man vælge at supplere med CT-skanning, som giver mere præcis diagnostik. Er den kliniske mistanke ikke tilstede er der ingen grundlag for dette.

På denne baggrund er de nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ikke at foretage CT-skanning.

Der var ikke mistanke om tandskader, og der var ingen mistanke om skade på, eller blødning i eller omkring hjernen.

Det er derfor nævnets vurdering, at der ikke var grund til at tilkalde tandlæge eller fortage CT-scanning af hjernen. Der er således handlet i overensstemmelse med de anbefalinger, som er udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk selskab.

Nævnet kan oplyse, at chok efter tilskadekomst er en livstruende tilstand, der som regel skyldes livstruende massivt blodtab. har ikke haft et sådant blodtab, og det er nævnets opfattelse, at udtrykket chok i klagen benyttes som beskrivelse af en tilstand af forskrækkelse eller lignende. Det er ikke en tilstand som kræver hospitalsindlæggelse.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. januar 2004.

For så vidt angår røntgenbeskrivelsen, er det nævnets vurdering, at røntgenbillederne ikke viste tegn på skeletskade, og at der ikke var radiologisk holdepunkt for blodansamlinger, specielt i næsens bihuler. Billederne var af acceptabel kvalitet.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge har givet en korrekt og fyldestgørende beskrivelse af røntgenundersøgelse af venstre kraveben og ansigtsskelettet, og at hun ved sin vurdering af røntgenundersøgelserne af den 5. januar 2004 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard.