Klage over behandlingen i forbindelse med en kikkertundersøgelse af tyktarmen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Hændelsesforløb

blev i januar 2004 henvist af praktiserende læge til , da hun var træt, havde uoverskuelighedsfornemmelser, samt led og muskelsmerter.

I forbindelse med udredningen af hendes symptomer blev det besluttet, at der skulle foretages en kikkertundersøgelse (koloskopi) af tyktarmen.

Den 1. april 2004 fik foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen af overlæge . Undersøgelsen viste normale forhold.

Senere samme dag blev indlagt på kirurgisk afdeling, da hun havde smerter i maven og i højre skulder. Røntgenundersøgelse viste, at der var sket en perforation på tyktarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At overlæge ikke foretog en korrekt behandling af den 1. april 2004 på .

har herved anført, at lægen ikke foretog en korrekt behandling af hende, idet han ikke behandlede hende med smertestillende og beroligende midler, inden han foretog undersøgelsen af tyktarmen, således som hun var blevet stillet i udsigt. Det er videre anført, at lægen under undersøgelsen behandlede hende med smertestillende medicin uden effekt.

2. At overlæge ikke foretog en korrekt information af den 1. april 2004 på .

har herved anført, overlæge ikke foretog korrekt information af hende, idet han ikke informerede hende om, hvad han foretog sig under undersøgelsen af hendes tyktarm.

3. At overlæge den 1. april 2004 på ikke var berettiget til at foretage behandling af , idet hun forinden havde tilbagekaldt sit samtykke hertil.

har anført, at overlæge ikke var berettiget til at foretage behandling af hende, idet hun under lægens foretagelse af tyktarmsundersøgelsen tilbagekaldte hendes samtykke til yderligere tyktarmsundersøgelse. Hun har således anført, at hun gentagende gange under lægens foretagelse af undersøgelsen bad ham ophøre med undersøgelsen.

4. At overlæge ikke foretog en korrekt behandling af den 1. april 2004 på .

har hertil anført, at lægen ikke foretog en korrekt behandling af hende, idet han tog et billede af hendes tyndtarm uden, at der var indikation herfor. Det er videre anført, at lægen under undersøgelsen af tyktarmen perforerede denne.

Nævnets afgørelse af 1. og 4. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. januar 2004, at blev henvist til medicinsk afdeling med uspecifikke symptomer med træthedsfølelse og muskel- og ledsmerter. Blodprøver viste lidt lavt jernindhold i blodet, og da hun ved kontrol den 28. januar 2004 havde symptomer med vekslende afføring, blev man enige om at foretage en kikkertundersøgelse af tyktarmen for at udelukke kronisk tarmbetændelse.

Ifølge journalen den 1. april 2004 foretog overlæge en kikkertundersøgelse af tyktarmen efter først at have lavet en undersøgelse af endetarmen med en finger. Ved koloskopien fik beroligende medicin i en vene. Undersøgelsen blev i journalen beskrevet som besværlig, men hele tyktarmen blev undersøgt, og der blev taget et billede af området, hvor tyk og tyndtarm mødes for at dokumentere, at hele tarmen er undersøgt. Tarmen blev beskrevet, som værende normal med enkelte spredte udposninger i venstre halvdel af tyktarmen. Der blev taget 2 vævsprøver.

Det er nævnets vurdering, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at udføre en undersøgelse af endetarmen med en finger for dels at orientere sig om forholdene, men også for at se om udrensningen er tilstrækkelig.

Nævnet kan oplyse, at en koloskopi er en langvarig og til tider teknisk vanskelig undersøgelse der kræver stor erfaring og et tæt samarbejde med en sygeplejerske. Der er almindeligt at anlægge et venflon, og give beroligende og eventuelt smertestillende medicin i venen efter behov. Under undersøgelsen kan det blive nødvendigt med lejeskift og indgive lidt luft for at rette tarmen ud. Dette kan til tider give smerter. For at sikre at området, hvor tyk og tyndtarm mødes blev der taget billede som dokumentation. Dette er flere steder gængs rutine. Området hvor tyk og tyndtarm mødes er et vigtig område at identificerer, idet det er her en eventuel tyktarmskræft kan gemme sige eller en kronisk tarmbetændelse (Morbus Crohn) kan vise sig. Der blev endvidere taget relevante prøver fra en normalt udseende tarm.

Nævnet kan videre oplyse, at det er en sjælden, men dog kendt komplikation til koloskopien, at der kan ske en perforation. Risikoen er større, hvis patienten har udposninger på tarmen, har en svært inflammeret tarm eller hvis der tages vævsprøver.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at forud for undersøgelsen havde modtaget skriftlig information vedrørende undersøgelsen og selve udrensningen.

Nævnet kan oplyse, at en patient forud for en kikkertundersøgelse af tyktarmen har modtaget en skriftlig folder med information om selve undersøgelsen og udrensningen.

Nævnet kan videre oplyse, at den undersøgende læge ikke nødvendigvis er den læge, der har ordineret undersøgelsen og derfor spørger den undersøgende læge patienten ud om indikationen for at lave undersøgelsen, og om udrensningen er i orden.

Det er nævnets vurdering, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at informere patienten om de indgreb og undersøgelser man foretager undervejs.

Det fremgår af journalen, at overlæge fandt, at der var indikation for at foretage undersøgelsen, da havde et vekslende afføringsmønster.

Ifølge journalen fik anlagt en venflon, og der blev givet beroligende medicin i åren.

Ifølge overlæge informerede han om muligheden for smertestillende behandling og at han skulle undersøge endetarmen med en behandsket og smurt finger.

Ifølge modtog hun ikke information om, at overlæge ville foretage en undersøgelse med fingeren af endetarmen, samt at hun ikke fik information om smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra overlæge og om, hvorvidt der blev givet information om undersøgelsen af endetarmen og om den smertestillende behandling. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke modtog tilstrækkelig information i forbindelse med kikkertundersøgelsen.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin information af forud for og under undersøgelsen.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. april 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at man under en koloskopi er i dialog med patienten, idet det er vigtigt under selve undersøgelsen at få patienten til at medvirke til blandt andet lejeskift. Hvor meget smertestillende og beroligende medicin patienten skal have, beror på et lægeligt skøn og under hensyntagen til patientens smertetærskel, og gives lidt efter lidt. Under undersøgelsen vurderer man om patienten har smerter eller ubehag, og man informerer om eventuelle fund eller forhold, der gør at der skal tages vævsprøver/billeder eller måske have fjernet en polyp. Billeder benyttes til, at dokumentere eventuelle slimhindeforandringer/polypper eller for at vise, hvor langt man er kommet i tarmen, idet det kan være vanskeligt at nå til overgangen mellem tynd- og tyktarm. Graden af information er også afhængig af, hvor meget medicin patienten har fået. Hvis en patient ønsker undersøgelsen afbrudt vil man efterkomme patientens ønske.

Ifølge tilbagekaldte hun sit samtykke til kikkertundersøgelse skulle forsætte. Hun har således anført, at hun gentagende gange under overlægens foretagelse af undersøgelsen bad ham ophøre med undersøgelsen.

Ifølge overlæge var han i tæt dialog med , netop fordi det var en teknisk vanskelig undersøgelse, og ifølge overlægen udtrykte ikke ønske om afbrydelse af undersøgelsen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om, hvorvidt hun skulle have udtrykt ønske om, at undersøgelsen blev afbrudt. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at overlæge ikke stoppede undersøgelsen efter, at havde udtrykt ønske herom.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af .