Klage over beskadigelse ved indstik i lysken

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 12. juli 2002 på kardiologisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 9. juli 2002 indlagt på kardiologisk afdeling, Sygehus 1. Hun var 2 dage forinden blevet indlagt på Sygehus 2 med uprovokerede venstresidige brystsmerter og var blevet overflyttet fra med henblik på at få foretaget en såkaldt subakut koronararteriografi, dvs. røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer.

Ved undersøgelsen på kardiologisk afdeling, Sygehus 1, blev der konstateret blodtryksforhøjelse. Koronararteriografien blev foretaget den 12. juli 2002 af overlæge via en arterie i lysken (arteria femoralis). Ved undersøgelsen blev kranspulsårerne fundet normale.

Der blev iværksat behandling mod forhøjet blodtryk, og blev set igen i ambulatoriet den 3. september 2002. Ved besøget i ambulatoriet var blodtrykket 150 over 90. Den undersøgende læge besluttede at holde pause med den blodtryksnedsættende medicin med kontrol af blodtrykket hjemme.

Ved næste besøg i ambulatoriet den 5. november 2002 havde smerter i højre lyskeområde. Ifølge journalen oplyste hun, at der havde været lidt vanskeligheder med indførelsen af kateteret i arterien i lysken. Dog havde der ikke været nogen blodansamling (hæmatom) på stedet. Ifølge overlæge foregik undersøgelsen ”glat og komplikationsfrit”.

Ultralydsundersøgelse af lysken viste normale forhold, specielt ingen blodansamling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At s ben blev beskadiget ved indstik i lysken.

Det er herved anført, at hun har smerter endnu næsten to år efter.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. juli 2002 på kardiologisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. juli 2002, at var indlagt med førstegangs brystsmerter, som af karakter gav mistanke om at kunne være betinget af for ringe blodtilførsel til hjertet. (hjerteiskæmi). Hun blev derfor indstillet til at få gennemført kranspulsåreundersøgelse.

Det fremgår af epikrisen, at kranspulsåreundersøgelsen blev gennemført den 12. juli 2002.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen blev udskrevet samme dag. Kranspulsåreundersøgelsen viste normale kranspulsårer, og indgrebet var helt ukompliceret, idet selve proceduretiden var mindre end 5 minutter, og den tid, man brugte til at gennemlyse med røntgen, var meget kort.

Ifølge oplevede hun indstikket i højre lyske som ubehageligt og smertefremkaldende, trods, at der var indgivet lokalbedøvelse. Endvidere havde operatøren oplyst, at huden havde været sej at stikke i.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt, at man hos patienter, hvor man i øvrigt vurderer indgrebet som ukompliceret, må stikke flere gange, for at ramme ind i åren. Det er heller ikke ualmindeligt, at nogen patienter også trods korrekt anlagt lokalbedøvelse i tilstrækkelig mængde oplever smerteubehag ved indførelse af kateter i lysken.

Nævnet kan derudover oplyse, at de almindeligste årsager til smerter opstået efter koronararteriografi er udvikling af større blodansamling i relation til selve indgrebet og større blodansamlinger, som optages langsomt.

Det er nævnets vurdering på baggrund af s oplysninger og på baggrund af, at udskrivelsen fandt sted samme dag, som undersøgelsen fandt sted, at blodansamlinger ikke har været årsagen hos . Såfremt der havde været større blodansamling i lysken, ville hun med stor sandsynligvis ikke have været udskrevet samme dag, og der blev gennemført ultralydsskanning på et senere tidspunkt, som ikke viste tegn til gamle blodansamlinger i lyskeregionen.

Nævnet kan videre oplyse, at en tredje kendt, men noget sjældnere årsag til smerter i højre lyske efter koronararteriografi, er uforvarende læsioner på den store nerve til benet, som ligger umiddelbart op ad åren. Smerterne er oftest udstrålende og giver føleforstyrrelser i benet, men kan også give forstyrrelser af den motoriske funktion af benet.

Det er nævnets vurdering, at denne type smerter almindeligvis har en helt anden karakter end s smerter.

Endeligt kan nævnet oplyse, at det er kendt, at der i meget sjældne tilfælde er patienter, som har uforklarede smerter i længere tid efter koronararteriografi. Disse tilfælde er i mange af tilfældene uafklarede, og aftager i nogle tilfælde spontant.

Det er nævnets vurdering, at s smerter formentlig er udløst af indstikket i højre lyske.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at overlæge s undersøgelse af den 12. juli 2002 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.