Klage over manglende diagnostik af løshed i skambenet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hendes vurdering af røntgenundersøgelsen af <****> den 23. januar 2003 på røntgenafdelingen på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B og overlæge C fra ortopædkirurgisk afdeling for deres behandling af <****> den 7. november 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D fra røntgenafdelingen for hendes behandling af <****> den 7. november 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 23. januar 2003 fik foretaget en røntgenundersøgelse af bækkenet på på grund af et fald nogle dage tidligere. Billederne blev beskrevet som normale.

Da den 20. maj 2003 fik foretaget en MR-scanning af bækkenet på en privatklinik, hvor man fandt, at der var grundlag for at tage nye røntgenbilleder, suppleret med såkaldte ”flamingooptagelser”, for at påvise eventuel ustabilitet i skambenet (symfysen).

egen læge henviste den 22. oktober 2003 til fornyet røntgenundersøgelse, og videregav forslag om, at der blev foretaget ”flamingooptagelser” på . Denne anmodning blev vurderet ved røntgenkonferencen den 7. november 2003 på af overlæge D fra røntgenafdelingen, samt overlæge B og overlæge C fra ortopædkirurgisk afdeling. Resultatet af konferencen var, at billederne i sig selv ikke afgav indikation for yderligere undersøgelser, og at det var de kliniske fund, der ville være afgørende for, hvilke undersøgelser der eventuelt burde foretages.

konsulterede herefter igen privathospitalet, som henviste til , hvor der blev foretaget ”flamingooptagelser” og efterfølgende fik ved en operation fastgjort den løshed i skambenet (symfysen), der var opstået ved faldet i januar 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At røntgenlægerne fejlvurderede s røntgenbilleder den 23. januar 2003 på .

Det er herved anført, at lægen vurderede at røntgenbillederne af s bækken/skambenet (symfysen) ikke viste noget unormalt, men at man senere konstaterede en niveauforskel i skambenet (symfysen) på 0,5 og 0,7 cm.

2. At lægerne på røntgenkonferencen den 7. november 2003 på fejlvurderede s røntgenbilleder og ikke ordinerede nye røntgen/flamingo billeder.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin hendes vurdering af røntgenundersøgelsen af den 23. januar 2003 på røntgenafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at s egen læge den 23. januar 2003 henviste hende til røntgenafdelingen på med ønsket om en undersøgelse af bækkenet. Det fremgår af sygehistorien (anamnesen), at 6 dage tidligere var faldet, og at hun siden da havde haft stærke smerter svarende til skambenet (symfysen), og at hun havde ligget til aflastning hjemme med smertestillende behandling. Det fremgår videre, at hun fortsat havde mange smerter, og objektivt var hun fortsat vanskelig at undersøge på grund af smerter, der var udtalte ved tryk over skambenet (symfysen). Der blev sat spørgsmålstegn ved om der kunne være et lille spring. I feltet vedrørende den kliniske problemstilling blev det anført, at man skulle være opmærksom på, om der var brud (fraktur) af bækkenringen.

Det fremgår videre af røntgenbeskrivelsen, at overlæge A foretog den endelige signering af røntgenbeskrivelsen, som viste en røntgenundersøgelse af bækken og kønsbenet (os pubis) med normale knogle og led forhold (øssøse og articulære forhold), og at konklusionen var at der ikke var noget abnormt.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at afdelingens procedure er fulgt med standardoptagelse af bækkenet suppleret med en vinklet optagelse centreret over skambenet (symfysen). Billedet af bækkenet viste 3 mm’s asymmetri ved skambenets (symfysens) øvre afgrænsning, men ingen breddeøgning, ingen afrivning eller brud og normal knoglestruktur. Overlæge A tolkede asymmetrien som en normal variant, som blandt andet kan ses hos kvinder der har født, og billederne blev beskrevet som normale.

Det er nævnets opfattelse, at røntgenundersøgelse af s bækken af den 23. januar 2003 med forfraoptagelse af hele bækkenet og en vinklet specialoptagelse af skambensregionen, viser helt normale forhold. På oversigtsoptagelsen er der efter nævnets opfattelse et par mm’s niveauforskel imellem de 2 skambensknogler, således at venstre side står lidt højere end højre, men på den supplerende vinklede optagelse, er der ingen niveauforskel og der er specielt en helt normal afstand mellem de to skambensknogler, ligesom der ikke er tegn på brud i bækkenet bagtil eller løsning i leddet mellem skamben og korsben på nogen af siderne.

Nævnet kan oplyse, at den lille niveauforskel er et hyppigt tilfældigt fund og det er helt usædvanlig, at der forekommer abnorm løshed mellem de 2 knogler uden at mellemrummene mellem dem er forøget.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet, at overlæge A behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 23. januar 2003 på røntgenafdelingen på .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B og overlæge C fra ortopædkirurgisk afdeling har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af den 7. november 2003 på .

Overlæge D fra røntgenafdelingen har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 7. november 2003 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra røntgenafdelingen, at s egen læge den 22. oktober 2003 sendte en henvisning til røntgenafdelingen på med ønsket om en røntgenundersøgelse af bækkenet og kønsbenet (os pubis) inklusiv såkaldte ”flamingooptagelser”. Af sygehistorien fremgår det, at var 32 år, og at hun i januar 2003 faldt og slog symfysen, og at hun efterfølgende havde mange smerter. Det fremgår videre, at hun den 23. januar 2003 fik foretaget røntgen af bækken og kønsbenet (os pubis), hvor der ikke blev fundet noget abnormt. Efterfølgende havde haft mange smerter og den 13. marts 2002 havde en speciallæge vurderet billederne fra den 23. januar 2003 og fundet en niveauforskel i skambenet (symfysen), således at den venstre del af kønsbenet (os pubis) var eleveret en ½ cm i forhold til den højre og denne speciallæge ville derfor foreslå røntgenbillederne blev taget om, samt at de blev suppleret med såkaldte flamingo optagelser, med skiftevis stående på det ene og det andet ben ved optagelserne.

Det fremgår videre af journalen, at overlæge D oplyste s egen læge om, at hun havde drøftet s situation med bækken- og hofte-ortopædkirurger, og de mente ikke, at ovenstående var indikation for at foretage røntgen af bækkenet, idet asymmetrien ved skambenet (symfysen) var normal.

Det fremgår af udtalelserne til sagen, at henvisningen vedrørende blev vurderet ved en røntgenkonference den 7. november 2003 på af overlæge D fra røntgenafdelingen, samt af overlæge B og overlæge C fra ortopædkirurgisk afdeling. Resultatet af konferencen var, at billederne i sig selv ikke afgav indikation for yderligere undersøgelser, og at det var de kliniske fund, der ville være afgørende for, hvilke undersøgelser der eventuelt burde foretages.

Det er nævnets opfattelse, at det på baggrund af det helt normale røntgenfund, var meget lidt sandsynligt, at der skulle foreligge abnorm løshed i skambensregionen og da yderligere røntgenfotografering ville give en uønsket ekstra strålebelastning konfererede overlæge D med to ortopædkirurgiske kolleger på sygehuset, som fandt, at abnorm løshed i symfyseregionen først og fremmest var en klinisk diagnose.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge D behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 7. november 2003 på .

Nævnet kan oplyse, at bækkenet er en ring bestående af to halvdele som fortil er forbundet via symfysen (skambenet) af en ledagtig struktur og en række stramme ledbånd. Bagtil er de to bækkenhalvdele forbundet til korsbenet (os sacrum). Hver bækkenhalvdel indeholder en ledhule til hofteleddet. Bunden af bækkenet (bækkenbunden) er på kryds og tværs forbunden af en række overordentlig stærke ledbånd. De snor sig også omkring de åbninger, som passerer igennem (endetarm, vagina og urinveje).

Endvidere kan nævnet oplyse, at hos ældre mennesker med knogleskørhed ses jævnligt mindre brud i den forreste del af bækkenet efter fald, og i forbindelse med graviditet og fødsel kan der ske en opblødning af ledbånd, så bækkenet bliver mere eftergiveligt. I sjældne tilfælde kan man i tilslutning til en fødsel se sprængning fortil i bækkenet (symfyseruptur).

Nævnet kan også oplyse, at ledskred af bækkenet med forskydning eller åbning af f.eks. symfysen ved ulykkestilfælde ses efter fald fra stor højde, overkørsel af tunge køretøjer, eller styrt med høj fart. Sprængning af symfysen ved den type ulykker kan kun ske hvis der også andre steder i ”bækken-ringen” sker læsioner f.eks. sprængning af bækkenbundsledbånd kombineret med brud bagtil i ringen f.eks. i relation til korsbenet. Sagt på en anden måde så vil en bækkenring lige som en vaniljekrans ofte brække flere steder. En symfyselæsion med forskydning opstået ved ulykkestilfælde vil derfor altid være kombineret med en mindst lige så alvorlig skade med forskydning et andet sted på bækkenringen.

Det er nævnets opfattelse, at det forekommer meget usandsynligt at en så alvorlig skade kan opstå ved et simpelt fald på en glat trappe. Derimod er det mere almindeligt ved røntgenundersøgelser at se knogleudvækster omkring led (exostoser). Sådanne knogleudvækster kan illudere en asymmetri. De er ikke en følge af tilskadekomst, og de kan opstå tilfældigt som led i begyndende slidgigt.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at der i idet aktuelle tilfælde ikke blev foretaget yderligere røntgenundersøgelser, da der ikke på det foreliggende ud fra skademekanismen og det almindelige røntgenbillede (forfraoptagelse) var mistanke om nogen forskydning som ville få behandlingsmæssige konsekvenser.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at det mest sandsynlige forløb af en skade som i det aktuelle tilfælde er, at smerterne af sig selv svinder med tiden. Operativ behandling kan herefter komme på tale et senere tidspunkt (ofte efter ét år eller mere) i de sjældne tilfælde, hvor smerten er så udtalte at man vurderer at der er en mulighed for at reducere dem ved en stivgørende operation af symfysen (skambenet).

På baggrund af ovennævnte finder nævnet at overlæge B og overlæge C behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 7. november 2003 på .