Klage over, at galdestensoperation ikke blev konverteret fra kikkertoperation til åben operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 30. november 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 16. december 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 30. november 2004 indlagt på kirurgisk afdeling, , til aftalt fjernelse af galdeblære ved såkaldt kikkertoperation. Denne blev udført af overlæge A, og indgrebet forløb ukompliceret, indtil galdeblæren skulle fjernes, hvorved der gik hul på blæren.

var de følgende dage, trods smertebehandling, ret påvirket af smerter. Der blev iværksat behandling med oplæggelse af dræn i den dybe galdegang, men der var fortsat galdesiven, og hun fik videre iværksat antibiotisk behandling.

Ved stuegangen den 16. december 2004 foretog overlæge B på grund af fortsatte smerter ved bevægelse en åbning af operationsarret uden forudgående bedøvelse, udover hvad der forud var ordineret af smertestillende medicin. Indgrebet blev foretaget under stuegangen på stuen, og der blev udtømt rigeligt pus.

De følgende dage var der fremgang at spore, og feberen svandt, således at kunne tage på hjemmebesøg og blev udskrevet efter, at operationsarret den 20. december 2004 var blevet syet igen. Dette indgreb blev foretaget i fuld bedøvelse.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at overlæge A begik fejl, idet de ikke stoppede kikkertoperationen i tide og gik over til åben operation.

2. At overlæge B ved stuegang den 16. december 2004 begik fejl, idet han valgte at åbne såret uden bedøvelse under ikke sterile forhold

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. november 2004.

Begrundelse

havde ifølge journalen fået konstateret sten i galdeblæren, og hun havde udtalte symptomer herpå.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at der var indikation for at tilbyde operation.

Operationen blev ifølge journalen foretaget som en såkaldt kikkertrørsoperation gennem navlen.

I forbindelse med operationen opstod der ifølge operationsbeskrivelsen et hul på galdeblæren, hvorfor denne ikke kunne fjernes hel. Galdeblæren blev fjernet gennem navlen, og blev efterfølgende orienteret om, at hun muligvis ville blive udsat for flere smerter end sædvanligt, da galdeblæren ikke var fjernet intakt.

Ifølge journalen blev der på den baggrund foretaget grundig skylning for at få galden ud.

Nævnet kan oplyse, at galdevæske er vævsirriterende.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at det var relevant, at der blev foretaget skylning af bughulen.

Det er videre nævnets vurdering, at det må betragtes som en hændelig komplikation til det foretagne indgreb, at der gik hul på galdeblæren under operationen.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det forhold, at der i forbindelse med operationen kom hul i galdeblæren ikke gav lægefagligt indikation for, at kikkertrørsoperationen burde være ændret til åben operation.

Samlet finder nævnet, at A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. december 2004.

Begrundelse

Ifølge journalen udviklede efter galdestensoperationen dels blodansamling i bughulen, dels galdesiven.

Det blev på grund af udfyldningen i bughulen ifølge journalen vurderet at være nødvendigt at anlægge dræn under ultralydsvejledning, ligesom der blev iværksat antibiotisk behandling.

Trods dette indgreb var smerterne ifølge journalen vedvarende, og der blev samtidig udviklet feber. Der blev fundet tegn på galdetilblanding i drænet, og det kunne ved yderligere undersøgelser konstateres, at der var en lækage omkring tidligere galdegang. Under ultralydsvejledning blev der den 8. december 2004 ifølge journalen foretaget nyt indgreb med henblik på at sikre bedre drænage, ligesom den antibiotiske behandling blev fortsat på grund af febertilstanden.

Den 10. december 2004 blev der ifølge journalen foretaget indgreb med åbning af bughulen og gennemskylning af denne samt anlæggelse af nye dræn i den dybe galdegang uden, at der i forbindelse hermed kunne konstateres galdesiven fra leveren eller den dybe galdegang. De nærmeste dage var der dog fortsat betydelige problemer, hovedsageligt af smertekarakter, men også fortsat feber og dårlig appetit.

Nævnet kan oplyse, at antibiotisk behandling i denne situation iværksattes blandt andet for at nedsætte risikoen for, at der skal udvikles byld i bughulen og i såret.

Det er nævnets vurdering, at således trods relevant antibiotisk behandling udviklede en byld i underhuden.

Det er videre på den baggrund nævnets vurdering, at det var relevant, at der blev foretaget åbning af såret med udtømmelse af byld.

Nævnet kan oplyse, at afgørelsen af, hvorvidt en sådan udtømning skal foretages på sengestuen eller kræver fuld bedøvelse, er en vurderingssag.

Nævnet kan videre oplyse, at såfremt det drejer sig om en byld i underhuden, er det normalt relevant blot at fjerne stingene (hudsuturerne), hvorefter bylden sædvanligvis vil udtømmes spontant. Er der mistanke om dybereliggende bylddannelse, der involverer bugvæggens bindevævsplade, vil det være relevant, at udtømning foretages i fyld bedøvelse.

Det er på baggrund af beskrivelsen i journalen fra den 16. december 2004 nævnets vurdering, at overlæge B relevant med overvejende sandsynlighed kunne antage, at bylden udelukkende var lokaliseret til underhuden.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge B var forud for udtømningen af bylden i relevant smertestillende behandling.

Nævnet finder på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at overlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke forud for udtømningen af bylden at have givet supplerende smertestillende medicin.

Der blev ifølge journalen udtømt en byld fra underhuden.

Nævnet kan oplyse, at en sådan udtømning lægefagligt ikke behøver at foregå under sterile forhold, idet bylden udvikles på grund af bakterier. Det er derimod relevant, at det sikres, at materien, der udtømmes, ikke spredes på sygestuen således, at almindelige hygiejniske foranstaltninger opretholdes.

Samlet finder nævnet, at overlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. december 2004.