Klage over at en 3 ½ år gammel dreng ikke modtog korrekt behandling af et fingerbrud

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af i perioden fra den 7. januar til den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

05F037

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2005

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 7. januar til den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 2. januar 2004 fik 3 ½ år gamle sin venstre hånd i klemme, hvorved han pådrog sig knusningsskader af mellem- og yderstykkerne på 3. og 4. finger. Han blev samme dag undersøgt og behandlet på skadestuen, .

Den 5. januar 2004 blev det ved røntgenkonference på ortopædkirurgisk afdeling, , vurderet, at der var behov for operativ behandling (osteosyntese) af bruddet i mellemstykket af 3. finger, idet den yderste del af mellemstykket var fejlplaceret (discloceret dorsalt). Der blev derfor planlagt indkaldelse af den 6. januar 2004.

Da s familie var ude at rejse, blev først set dagen efter, den 7. januar 2004, af overlæge . Overlægen fandt væskedannelse (sekretion) fra sårene på begge fingre, og på den baggrund vurderede han, at der foreløbig ikke var mulighed for operativ behandling.

Den 21. januar 2004 fandt overlæge ved kontrolundersøgelse af , at der var god funktion af hånden og kun begrænset smertereaktion. Det blev vurderet, at frit skulle have lov at bruge fingrene, og der blev planlagt kontrol efter 6 uger.

Ved kontrolundersøgelse den 3. marts 2004 fandt overlæge , at kunne bruge venstre hånd frit, og at der kun var begrænset smertereaktion. Der blev fundet nogen bindevævsdannelse (fibrose) i fingrene, men der kunne knyttes om en kuglepen med god styrke, og der var næsten normal bevægelighed i fingrenes yderled samt normal bevægelse i fingrenes mellemled. s forældre blev informeret om, at der kunne komme skævvækst i vækstlinierne på fingrene, og at der i givet fald kunne ske genhenvisning til ortopædkirurgisk afdeling. Behandlingen af blev herefter afsluttet.

blev efterfølgende genhenvist til ortopædkirurgisk afdeling, , idet der var manglende bevægelighed i yderleddet af venstre hånds 3. finger.

Den 26. november 2004 blev der planlagt operativ behandling (åben reposition og K-trådsfiksation) af de yderste dele af s 3. finger på grund af manglende funktion over fingerens yderled, dannelse af falsk led (pseudoartrose) i fingerens mellemstykke, ligesom den yderste del af fingerens mellemstykke var meget lille og fejlplaceret. Den planlagte operative behandling blev foretaget den 4. januar 2005.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt undersøgelse og behandling i perioden fra januar til marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er herved anført, at var kommet til skade med fingeren. Han blev behandlet herfor i perioden fra januar til marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, . Det er anført, at s mor ved en kontrolundersøgelse den 3. marts 2004 fik at vide, at hånden kunne bruges frit. Hun syntes imidlertid, at den 3. finger så mærkelig ud og bad om at få den røntgenfotograferet. Hun fik i den forbindelse at vide, at kroppen blot skulle udarbejde den bule, der var på fingeren.

Det er videre anført, at der den 14. september 2004 blev foretaget en røntgenundersøgelse på , idet der efter 6 måneder stadig var en bule på fingeren. Denne undersøgelse viste, at fingeren ikke var blevet sat rigtigt på plads.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 7. januar til den 3. marts 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. januar 2004, at ved et klemtraume havde pådraget sig knusningsskader af mellem- og yderstykkerne på venstre hånds 3. og 4. finger. Han blev undersøgt og behandlet på skadestuen, , hvor man fandt, at fingrene kunne bøjes og strækkes normalt, og at der var normal blodforsyning til fingrene. Der blev foretaget afklipning af løs hud, foretaget opretning af knoglebrud (reposition) og negl og anlagt forbinding og bølgeskinne. Den efterfølgende røntgenundersøgelse af fingrene viste, at ledskreddet i 4. fingers yderled var ophævet, og at der var rimelig stilling i knusningsbruddet på 3. finger. Da der var tale om åbne knoglebrud, blev der iværksat antibiotisk behandling.

Det fremgår videre af journalen, at det ved røntgenkonference den 5. januar 2004 blev vurderet, at der var behov for operativ behandling (osteosyntese) af bruddet i mellemstykket af 3. finger, idet den yderste del af mellemstykket var fejlplaceret (disloceret dorsalt).

Af journalen den 7. januar 2004 fremgår det, at overlæge ved undersøgelse af fandt væskedannelse (sekretion) fra sårene på begge fingre. På den baggrund vurderede han, at det ellers planlagte operative indgreb på venstre hånds 3. finger foreløbig ikke var muligt.

Nævnet kan oplyse, at et brud af den pågældende art som udgangspunkt bør behandles operativt.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at der den 7. januar 2004 ville have været en betydelig forøget risiko for sårinfektion, hvis man havde foretaget operativt indgreb på fingeren.

På den baggrund er det nævnets opfattelse, at det var relevant, at overlæge den 7. januar 2004 vurderede, at der foreløbig ikke skulle foretages operativt indgreb.

Det fremgår af journalen den 21. januar 2004, at overlæge ved en kontrolundersøgelse af fandt, at sårene var helet. Han kunne nu bruge hånden uden større smerter, og der var tilfredsstillende bevægelighed. Overlæge ordinerede ikke operativ behandling, men valgte at se tiden an. Han vurderede, at hånden kunne bruges frit og fastsatte kontrol til 6 uger senere.

Nævnet kan oplyse, at det med overvejende sandsynlighed vil medføre betydelig eller total stivhed i yderleddet på 3. finger, såfremt man operativt sætter et brud af den pågældende type på plads.

Ved kontrolundersøgelsen den 21. januar 2004 havde god funktion i hånden og kun begrænsede smerter. På den baggrund var det efter nævnets opfattelse relevant, at overlæge ikke ordinerede operativ behandling, men valgte at se tiden an.

Det fremgår af journalen den 3. marts 2004, at overlæge ved kontrolundersøgelse fandt, at kunne bruge hånden frit, og at der kun var begrænset smertereaktion. Der var noget arvæv på fingeren, men han kunne knytte fingeren omkring en kuglepen med god styrke og god bevægelighed. Overlægen informerede s forældre om, at der kunne komme skævvækst i vækstlinierne på fingeren, og at der i så fald måtte ske genhenvisning. Herefter blev behandlingen afsluttet.

På de foreliggende oplysninger om kraft og bevægelighed i håndens 3. finger var det efter nævnets vurdering relevant at afslutte behandlingen med oplysning om, at der i tilfælde af skævvækst i vækstlinierne måtte ske genhenvisning.

Nævnet finder herefter samlet, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. januar til den 3. marts 2004.