Klage over manglende tilbud på behandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 19. august 2004 på ortopædkirurgisk afdeling på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde gennem en årrække haft smerter under sine hæle, og havde på den baggrund gennemgået en række undersøgelser og behandlinger uden succes. Den 28. juni 2004 havde fået foretaget en elektrofysiologisk undersøgelse, der viste, at der kunne foreligge forsnævring af nervekanalen til fødderne såkaldt Tarsaltunnelsyndrom.

blev på den baggrund henvist til ortopædkirurgisk afdeling på . Hun blev den 19. august 2004 undersøgt af overlæge , der på baggrund af sine undersøgelser og s historie i øvrigt ikke fandt grundlag for at tilbyde hende en operation for Tarsaltunnelsyndrom.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik stillet en korrekt diagnose den 19. august 2004 på .

Det er herved anført, at senere fik stillet diagnosen Tarsaltunnelsygdom af to andre læger, men at man på den 19. august 2004 ikke mente, at hun fejlede noget.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. august 2004 på ortopædkirurgisk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 19. august 2004, at mødte til konsultation hos overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på efter henvisning fra en speciallæge i ortopædkirurgi, der ønskede en vurdering af, hvorvidt havde Tarsaltunnelsyndrom. oplyste, at hun gennem flere år havde haft gener fra begge hælregioner, og at smerterne forværredes ved fysisk aktivitet. Desuden havde smerter i knæ og ryg. Hun oplyste endvidere, at hun havde forsøgt forskellige former for behandling blandt andet fysioterapi. Overlæge konstaterede, at tidligere havde fået foretaget en MR-scanning af venstre fod, der viste normale forhold specielt for så vidt angik Tarsaltunnelsyndrom. Overlæge konstaterede endvidere, at havde fået foretaget en neurofysiologisk undersøgelse, der viste, at der kunne foreligge tarsaltunnelsyndrom, men at den undersøgende læge havde tilføjet, at undersøgelsen ikke var helt sikker. bevægede sig ubesværet under konsultationen. Overlæge konstaterede, at s fødder fremstod normale. På baggrund af sine undersøgelser fandt overlæge ikke mistanke om slidgigt eller noget ondartet. Han fandt endvidere ikke grundlag for en operation, og han anbefalede at holde sig fysisk i gang

Patientklagenævnet kan oplyse, at smertesymptomerne fra hælene kan have mange forskellige årsager og at diagnosticering af årsagen ofte er forbundet med betydelig usikkerhed.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det såkaldte tarsaltunnelsyndrom kan være en årsag til hælsmerter, idet to mindre nervegrenene fra hovednerven leder henholdsvis følesansen fra en del af hælen, henholdsvis nerveforsyning til musklen som udadfører lilletåen. Man mener, at snævre pladsforhold, hvor disse nervegrene går ned i fodsålen, kan give anledning til smerter i hælen.

Det er nævnets opfattelse, at et dobbeltsidigt tarsaltunnelsyndrom hos et i øvrigt rask barn hvor der ikke er mekaniske forandringer i området omkring den pågældende del af foden er en meget sjælden tilstand.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at en eventuel operation for et tarsaltunnelsyndrom i en situation som den konkrete vil være forbundet med betydelig usikkerhed med hensyn til resultatet, herunder en vis risiko for at forværre tilstanden foruden den almindelige operationsrisiko en eventuel operation vil være forbundet med.

Nævnet har lagt vægt på, at den neurofysiologiske undersøgelse af foretaget den 28. juni 2004 var behæftet med usikkerhed.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. august 2004 på ortopædkirurgisk afdeling på .