Klage over, at ambulancepersonalet afmeldte lægeambulancen, samt over at patienten ikke blev bragt direkte til medicinsk afdeling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler A og ambulancebehandler B for deres behandling af <****> den 29. december 2004 i hans hjem.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af <****> den 29. december 2004 ved lægeambulancetilkald, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge D for hans behandling af <****> den 29. december 2004 på skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

ringede den 29. december 2004 kl. 02.57 efter en ambulance, da han havde lammelse i højre side, meget ondt i tindingen i venstre side og markant balancebesvær. Ifølge ambulancejournalen blev s opkald modtaget kl. 03.00, og alarmcentralen sendte en almindelig ambulance med ambulancebehandlere og en lægeambulance. Ambulancen med ambulancebehandler B og A ankom til s bopæl kl. 03.02. De fandt klar og vågen, og han oplyste at have en snurrende fornemmelse i højre side. De fandt, at han skulle til nærmere undersøgelse på Sygehus X, og afmeldte derfor lægeambulancen.

Afdelingslæge C, derfor ikke , idet afmeldingen var sket kl. 03.05.

blev derefter kørt til Sygehus Xs skadestue, hvortil han ankom kl. 03.19.

Ved ankomsten til skadestuen blev undersøgt af afdelingslæge D, som vurderede, at s svimmelhed formentlig skyldtes forhøjet blodtryk i forbindelse med hans pludselige opvågning, og at der kunne være tale om en form for ”betændelse på balancenerven”.

blev afsluttet på Sygehus X kl. 04.08 med anbefaling om at kontakte egen læge, hvis han fortsat havde generende symptomer.

Den 30. december 2004 kontaktede sin egen læge, idet han fortsat havde det dårligt, og denne indlagde ham akut på Sygehus X, akutmedicinsk afdeling, hvor man efter en skanning den 31. december 2004 konstaterede, at havde haft en blodprop i venstre tinding. behandledes herefter med blodfortyndende og kolosterolnedsættende medicin, ligesom han går til genoptræning i ergo- og fysioterapi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ambulancefolkene sendte ambulancelægen væk, efter at de kun havde undersøgt i ca. 1 minut.

2. At ambulancefolkene ikke kørte til akut medicinsk afdeling, Sygehus X.

har herved anført, at akut medicinsk afdeling har døgnåbent og ville kunne iværksætte nødvendig behandling rettidigt.

3. At ambulancelægen forlod s bopæl uden at have tilset ham.

har herved anført, at det fra ambulancecentralen fremgår, at han havde symptomer, som kunne tyde på en blodprop. var 57 år.

4. At skadestuelægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af og ikke reagerede, da han ud over at have lammelser i arm og ben, den ene side af ansigtet samt stærk hovedpine fortalte om balanceproblemer. mistede balancen og var faldet, da han skulle ned af undersøgelsesbriksen.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Ambulancebehandler A og ambulancebehandler B har handlet fagligt korrekt ved deres behandling af i forbindelse med ambulancetur den 29. december 2004.

Begrundelse af 1. og 2. klagepunkt

Det fremgår af journalen, at ambulancebehandler A og ambulancebehandler Bs fandt klar og vågen, og han oplyste, at han havde en snurrende fornemmelse ihøjre side. En undersøgelse viste, at iltmætningen i blodet var på 98 %, blodtrykket 180 og pulsen 100.

Det fremgår af ambulancebehandler A og ambulancebehandler Bs udtalelser til sagen, at deres vurdering var, at der var symptomer på en mulig apopleksi, og at skulle til videre undersøgelse og vurdering på Sygehus X. Det var endvidere deres vurdering, at ambulancelægen ikke kunne hjælpe yderligere i hjemmet.

Det fremgår videre af journalen, at de gav ilt på maske og kørte ham til Sygehus Xs skadestue, hvortil de ankom kl. 03.19.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at ambulancebehandler A og ambulancebehandler B behandlede ud fra det symptombillede, de havde dannet sig, med baggrund i de målinger, de havde foretaget. Deres vurdering var, at der var symptomer på en mulig apopleksi, som de korrekt behandlede med ilt i høj dosis og tæt overvågning.

Det er videre nævnets vurdering, at lægeambulancelægen ikke ville kunne påbegynde yderligere behandling inden hospitalsbesøget.

Nævnet kan oplyse, at ambulancepersonel kun kan indbringe personer til skadestuen, og altså ikke kan visitere direkte til en afdeling.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at ambulancebehandler A og ambulancebehandler B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendte faglige standard i forbindelse med en ambulancetur den 29. december 2004 for .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Afdelingslæge C har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 29. december 2004 ved lægeambulancetilkald.

Begrundelse vedr. 3. klagepunkt

Følgende fremgår af instruksen ”Generel procedurevejledning for avanceret lægelig behandling præhospitalt” afsnit 1.0: ”I en del situationer viser patientens tilstand sig at være bedre end antaget under alarmopkaldet. Ankommer primærambulancen først til patienten, og skønner primærambulancens behandler, at lægelig assistance er unødvendig, afmeldes Lægeambulancen. Afmelding af Lægeambulancen sker på ambulancepersonalets ansvar efter delegering fra lægen .

Det fremgår af journalen fra lægeambulancen, at alarmen blev afmeldt, og at vognen var disponibel kl. 3,07. Afdelingslæge C tilså således ikke , eftersom Lægeambulancen i henhold til gældende procedurer blev afmeldt inden patientkontakt.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at afdelingslæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Afdelingslæge D har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 29. december 2004 på skadestuen, Sygehus X.

Begrundelse vedr. 4. klagepunkt

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge D har noteret sygehistorien og spurgt ind til de symptomer, som havde. Derefter udførte han en grundig objektiv undersøgelse inklusiv måling af blodtryk og puls, iltmætning i blodet samt blodsukker. Disse værdier var normale, og afdelingslæge D foretog desuden en neurologisk undersøgelse, hvor der ikke var tegn på neurologisk lidelse. Konklusionen på hele undersøgelsen var, at der kunne være tale om lavt blodtryk ved pludseligt stillingsskift eller en betændelse på balancenerven.

Det fremgår desuden af journalen, at blev informeret om at kontakte egen læge, hvis der fortsat var symptomer.

Det er nævnets vurdering, at konklusionerne var naturlige at gøre på de fund der var.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge D har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard i forbindelse med undersøgelse af på skadestuen, Sygehus X, den 29. december 2004.