Klage over manglende behandling af byld ved brystprotese

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af <****> den 11. juli 2004 i vagtlægekonsultationen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 19. juli 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 28. juli og den 4. august 2004 på plastikkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
henvendte sig den 11. juli 2004 til lægevagten, idet hun havde klemt højre bryst. Hun havde i marts 1999 fået indsat et brystimplantat. Læge A vurderede på baggrund af foretaget undersøgelse, at tilstanden skulle ses an, og at skulle henvende sig igen ved feber eller almen påvirkning.

Den 12. juli 2004 kontaktede telefonisk speciallægen, som havde foretaget den plastikkirurgiske brystoperation. Speciallægen henviste hende til undersøgelser via egen læge og eventuelt på grund af ferielukning.

Den 13. juli 2004 konsulterede sin praktiserende læge, som fandt, at der var infektion i højre bryst med rødme nedadtil/udadtil i brystet, og der blev iværksat behandling med Diclocil, 500 mg x 3.

Den 15. juli 2004 blev indlagt akut på kirurgisk afdeling, , efter henvisning fra egen læge. Ved undersøgelse blev det fundet, at brystet på højre rødt begrænset til ca. 3 x 4-5 cm svarende til nedre inderste kvadrant, og brystet var tydeligt hævet og hårdt ved berøring. Det blev aftalt, at hun kunne tage hjem og henvende sig igen den følgende dag med henblik på ultralydsundersøgelse på mistanke om bylddannelse.

Den 16. juli 2004 blev der foretaget ultralydskanning af højre bryst, og der blev konstateret byld i forbindelse til implantatet.

Den 17. juli 2004 blev pr. telefon informeret om, at ultralydsscanningen havde vist byld indadtil (medialt) i højre bryst, men at der ikke var sivning. Det blev aftalt, at hun skulle møde igen den følgende dag kl. 11.00 med henblik på vurdering af situationen.

Den 18. juli 2004 blev indlagt, og ved undersøgelse den 19. juli 2004 fandt overlæge B mistanke om fladeformet ansamling under huden (subkutan) med kommunikation til transplantatet. Han vurderede, at infektionen kunne svinde på fortsat behandling med antibiotika.

Senere den 19. juli 2004 henvendte sig til sin praktiserende læge, som sendte henvisning til plastikkirurgisk afdeling, , til akut behandling på mistanke om byld i højre bryst.

Den 23. juli 2004 blev igen undersøgt af praktiserende læge, som fandt, at der var svær infektion svarende til højre bryst og nu med en spontan perforation med udtømmelse af 1-2 dl.

Den 28. juli 2004 blev undersøgt på s plastikkirurgiske afdeling, hvor overlæge C fandt, at der var beskeden rødme af huden svarende til nedre kvadranter af højre bryst. Der var 3 perforationsåbninger, hvorfra der sivede en smule puslignende materiale. Overlægen konkluderede, at tilstanden muligvis kunne gå helt i ro på konservativ behandling, men at man kunne blive nødt til at fjerne protesen for at stoppe infektionen. Der blev aftalt kontrol en uge senere.

Ved kontrol den 4. august 2004 fandt overlæge C, at det var gået fremad siden sidst. Brystet var blødt og reaktionsløst, og det var nærmest serøs væske, der sivede fra to tilbageværende åbninger. Han vurderede, at tiden kunne ses an, men at måtte være forberedt på, at det kunne blive nødvendigt at fjerne protesen. Der blev aftalt ambulant kontrol igen efter fire uger.

Den 19. august 2004 blev kontrolleret ved speciallægen, der havde ilagt proteserne, som fandt, at der var indikation for subakut fjernelse af såvel højre som venstre implantat.

Den 24. august 2004 foretog speciallægen fjernelse af protesen i brystet på begge sider. Han fandt herunder, at der var en intracapsulær ruptur af implantatet.

Den 20. september 2004 aflyste videre kontrol på .

Den 18. oktober 2004 var betændelsesforandringerne forsvundet.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at der ikke blev iværksat nødvendig behandling af højre bryst. Det er oplyst, at brystet var betændt.

Nævnets afgørelse af klagen
Vagtlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. juli 2004.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. juli 2004.

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. juli og den 4. august 2004.

Begrundelse
havde ifølge journalen i 1999 havde fået udført brystimplantat. Hun henvendte sig den 11. juli 2004 telefonisk til lægevagten med oplysninger om, at højre bryst var blevet klemt, og at brystet var blevet hævet og rødt, samt at hun havde temperatur på 39,4. På baggrund heraf blev hun undersøgt af vagtlæge A. Hun havde ifølge journalen på undersøgelsestidspunktet normal temperatur.

Læge A fandt ifølge journalen ved sin undersøgelse, at det højre bryst var større, men ikke rødt eller hævet. Ifølge journalen blev der ved undersøgelsen vurderet ikke at være tegn på lækage af brystprotesen, og s almene tilstand blev vurderet at være upåvirket.

Videre ifølge journalen blev tilrådet at se an med anlæggelse af kolde omslag og fornyet henvendelse ved feber eller almen påvirkning.

Nævnet kan oplyse, at en betændelsestilstand vil indebære tegn som rødme og varme af huden, synlig og følelig hævelse, som er (meget) øm og eventuel påvirket alment befindende med symptomer som for eksempel feber, sved og kuldegysning.

Det er nævnets vurdering, at læge A foretog relevant undersøgelse og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Det er videre nævnets vurdering, at der på undersøgelsestidspunktet ikke forelå tegn på en betændelsestilstand endsige en byld i brystet.

Nævnet finder således, at læge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Ifølge journalen foretog overlæge B den 19. juli 2004 undersøgelse af , idet hun ifølge journalen gennem en uge havde haft infektion i højre bryst. Hun havde videre ifølge journalen følt betydelig bedring efter iværksat penicillinbehandling, således at smerterne og hævelsen i højre bryst var forsvundet, ligesom hun var uden feber.

Overlæge B fandt ved sin undersøgelse af brystet tegn på beskeden vævsreaktion i bunden af dette. Han vurderede på baggrund af den hidtidige bedring, at det var muligt, at infektionen ville forsvinde alene på antibiotisk behandling, muligvis med behov for udtømning af restansamling.

Ifølge journalen forelå der oplysninger om, at havde aftale med plastikkirurg på , og det blev aftalt, at hun skulle kontakte denne med henblik på supplerende behandling, såfremt symptomerne fra højre bryst ikke gik i ro.

Det er samlet nævnets vurdering, at overlæge B foretog en på baggrund af de foreliggende forhold relevant vurdering.

Nævnet finder således, at overlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Ved undersøgelse den 28. juli 2004 på plastikkirurgisk afdeling, , ved overlæge C forelå der ifølge journalen oplysninger om, at havde fået lagt brystproteser ind i 1999, og at hun den 11. juli 2004 havde udviklet kliniske tegn på infektion i højre bryst med hævelse, rødme og feber. Endvidere havde hun den 16. juli 2004 fået foretaget ultralydsundersøgelse af brystet på , hvor der var fundet byld (absces) i brystet med forbindelse til transplantatet (i.e. implantatet).

Der var således i forløbet ordineret bredspektret antibiotisk behandling, og der var sket spontan perforation af en byld i højre bryst.

Ved sin undersøgelse af fandt overlæge C ifølge journalen beskeden rødme nedadtil midt på det højre bryst. Der sev en smule puslignende materiale ud gennem 3 små åbninger i huden. Der var ingen ømhed, og der kunne føles en protese med moderat kapseldannelse.

var ifølge journalen ikke alment påvirket, og der var afløb fra bylden. Overlæge C vurderede ifølge journalen, at det ikke var umuligt, at tilfældet kunne gå i ro, men at skulle være forberedt på at det kunne blive nødvendigt at fjerne proteserne, og at det i den forbindelse ville være en god ide, at hun ophørte med at ryge.

Ved den kliniske kontrol en uge senere fandt overlæge C ifølge journalen, at der fortsat var afløb med serøst væske fra 2 perforationsåbninger. var stadig ikke alment påvirket af situationen og havde nedbragt sit cigaretforbrug. Brystet er blødt og reaktionsløst.

Der blev ifølge journalen aftalt ny kontroltid efter en måned, og det blev igen ifølge journalen oplyst, at skulle være forberedt på, at det kunne blive nødvendigt at fjerne protesen.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at i den periode, hvor hun blev behandlet hos overlæge C ikke på noget tidspunkt har været alment påvirket, der har været afløb fra protesen, og denne har ikke været umiddelbart synlig i feltet.

Nævnet kan oplyse, at man i det offentlige sygehusvæsen vil kunne fjerne proteserne, men man har ikke kapacitet/økonomi til at tilbyde at ilægge nye proteser, når alt vævet er faldet til ro og når det vurderes at være forsvarligt at indlægge nye proteser.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at det vil være relevant at lade patienten benytte chancen for, at der vil ske en spontan opheling.

Samlet finder nævnet således, at overlæge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. juli og den 4. august 2004.