Klage over behandling i forbindelse med fødsel

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder A for hendes behandling af <****> den 26. februar 2004 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder B for hendes behandling af <****> den 26. februar 2004 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hendes behandling af <****> den 26. februar på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge D for hendes behandling af <****> den 26. februar 2004 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 26. februar 2004 kl. 8.45 på fødegangen, på grund af veer og vandafgang. var førstegangsfødende med termin den 7. marts 2004.

blev tilset af jordemoder A, der påbegyndte overvågning af fødslen med CTG.

Kl. 9.35 viste CTG’en abnormiteter, hvorfor jordemoderen A orienterede overlæge C.

Kl. 10.30 blev der anbragt elektroder på fosterets hoved med henblik på en bedre overvågning af fødslen. Elektroderne blev tilsluttet et apparat, der registrerede fosterets elektrokardiogram (STAN).

Frem til kl. 16.08 var der ikke påvirkning af STAN, men kl. 16.08 blev der registeret en event på STAN. Jordemoder B tilkaldte 1. reservelæge D, som målte surhedsgraden i fosterets blod. Aflæsningen heraf var lidt usikker. Der blev samtidig udløst en STAN 2, og 1. reservelæge D ordinerede derfor akut kejsersnit.

Kl. 16.37 fødte en fuldstændig slap pige med en vægt på 2200 gram. Barnet blev umiddelbart efter fødslen overflyttet til neonatalafdelingen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fødslen den 26. februar 2004 på .

Det er herved anført, at der efter vagtskifte ikke kom en ny jordemoder, samt at var uden scanning i 25 minutter, hvilket resulterede i, at hendes datter fik iltmangel.

Videre er det anført, at datteren i dag har fået stillet diagnosen kronisk spastisk lammet i ukendt grad.

Nævnets afgørelse af klagen

Jordemoder A har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1, ved sin behandling af den 26. februar 2004 på fødeafdelingen, .

Jordemoder B har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1, ved sin behandling af den 26. februar 2004 på fødeafdelingen, .

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. februar 2004 på fødeafdelingen, .

1. reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. februar 2004 på fødeafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at var førstegangsfødende med termin den 7. marts 2004.

Det fremgår videre af journalen, at havde gennemgået en graviditet, der havde været kompliceret af blodansamling i livmoderen i den tidlige del af graviditeten og mistanke om for lille tilvækst af barnet i slutningen af graviditeten. Blodansamlingerne forsvandt spontant og mistanken af for lille tilvækst blev afkræftet ved ultralydsscanning.

henvendte sig den 26. februar 2004 kl. 8.45 på fødegangen på grund af vandafgang og sammentrækninger af livmoderen, og man forventede da normale forhold. Jordemoder A undersøgte og fandt, at fosterets hoved var fast i bækkenindgangen. Der var god hjertelyd og et fosterskøn på 3300 gram. Der var desuden – ifølge journalen – siven af klart fostervand. Der var ikke navlesnorsfremfald eller fremfald af smådele.

Det fremgår af journalen, at jordemoder A kl. 9.35 orienterede afdelingsjordemoderen samt overlæge C, idet CTG’en havde vist afvigelser fra det normale.

Nævnet kan oplyse, at CTG står for kardiotokograf, som er et apparat, der kan måle fosterets hjertefrekvenser og moderens veer. Overvågning med CTG foregår på den måde, at barnets puls registreres med et lille ultralydsapparat på moderens mave eller en lille elektrode på barnets hoved (caput-elektrode). Veerne registreres med en vemåler på moderens mave. Apparatet udskriver kurven over barnets puls og veerne.

Basislinien på et fostrets pulskurve fra CTG målingen er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker den gennemsnitlige fosterhjerte-frekvens eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 110 og 150. Ligger pulskurven under 110 taler man om ”bradycardi” og ligger pulskurven over 150 taler man om ”tachycardi”. Årsagen til begge dele kan være akut indsættende iltmangel hos fostret (asfyxi).

Decelerationer er dyk i fosterets puls. Man skelner mellem tidlige decelerationer (kommer før eller samtidig med en ve), og sene decelerationer (kommer efter en ve). Acceralationer er små stigninger i fostrets puls, hvilket er normalt. Variabilitet i kurven vil sige, om der hele tiden er små udsving. Kurven må ikke være flad. Nedsat variabilitet er ikke umiddelbart et faretegn, idet en af de hyppigste årsager til nedsat variabilitet er, at barnet sover, og at man kan vække barnet ved at puffe til maven eller drikke koldt vand, og så vågner fostret, og variabiliteten på CTG kurven bliver igen varieret.

Det er nævnets opfattelse, at CTGen viste sig at være ikke-normal, idet der var en gennemsnitlig puls på lidt over det normale (tachycardi), nedsat variationsbredde, hvilket betyder for små udsving i barnets hjertelyd omkring den gennemsnitlige puls og variable decellerationer. Disse dyk i barnets hjertelyd i tilslutning til veerne var forskellige i udseende fra ve til ve.

Nævnet kan oplyse, at alle tre forandringer i CTG’en kan være et udtryk for begyndende itlmangel hos barnet, men kan også ses under helt normale forhold.

Der blev kl. 10.30 anbragt elektroder på fosterets hoved (skalp elektroder), der blev tilsluttet apparatur, der registrerede fosterets elektrokardiogram (STAN). Kl. 10.50 viste STAN abnormiteter, og jordemoder A konfererede igen med afdelingsjordemoderen og overlæge C. Der var ingen events på STAN.

Nævnet kan oplyse, at STAN apparaturet er indrettet sådan, at når tilstanden er truet, melder apparaturet ud med en såkaldt ”event”, det vil sige, at apparatet skriver, at der kan være noget i vejen. Det er herefter lægens opgave på basis af CTG’s udseende og ”eventen” at afgøre, om der skal skrides ind.

Det fremgår af journalen, at overlæge C tilså omkring kl. 10.50, og at der på det tidspunkt forelå en patologisk CTG, men ingen events på STAN. Overlæge C tilrådede vestimulation en time senere, såfremt der fortsat var uændret tilstand.

Det fremgår af journalen, at kl. 11.45 blev informeret om situationen, og at ikke var interesseret i få opsat s-drop på daværende tidspunkt.

Nævnet kan oplyse, at S-drop er den populære betegnelse for drop med præparatet Syntocinon. Det kaldes også et vefremkaldende drop. Syntocinon er et syntetisk fremstillet stof, der kemisk er identisk med oxytocin, som er det hormon, der dannes i hypofysen og fremkalder fødselsveerne.

Kl. 13.00 blev overlæge C atter tilkaldt på baggrund af en ikke-normal CTG. Der var fortsat ingen events på STAN. Overlæge C vurderede, at det var forsvarligt at se tiden an til omkring kl. 14.00. gav udtryk for, at hun helst ønskede at fødslen foregik uden indgreb og derfor nødigt ville have vestimulerende drop.

Kl. 13.45 indvilligede i at få opsat s-drop. Livmodermunden var da åben svarende til godt 1 finger. Kl. 14.40 gik på toilettet, hvorfor STAN blev frakoblet. Den blev tilkoblet igen kl. 14.50.

Det fremgår af journalen, at jordemoder B afbrød STAN midlertidigt kl. 15.42, da skulle på toilettet. STAN blev atter tilkoblet kl. 16.03. Jordemoder B tilkaldte 1. reservelæge D kl. 16.08, idet der kom en STAN event, ligesom der var patologisk CTG. Ved indvendig undersøgelse fandt jordemoder B, at livmodermunden var åben svarende til 8-9 cm med kant fortil. Nævnet kan oplyse, at fuldt åben er 10 cm.

Det fremgår af journalen, at 1. reservelæge D kom på stuen kl. 16.15, og at hun vurderede, at der kunne forløses vaginalt med sugekop. 1. reservelæge D foretog en skalp-pH, hvoraf svaret var noget usikkert. I mellemtiden kom endnu en STAN event, og herefter fandt 1. reservelæge D indikation for akut kejsersnit kl. 16.34.

Det fremgår videre af journalen, at 1. reservelæge D kl. 16.47 forløste en levende, men fuldstændig slap pige på 2200 gram. Pigen blev masseret og overdraget til jordemoder og videre til børnelæge. Der blev taget navlesnorspH, som viste en værdi på 7, 20.

Det fremgår af jordemoder Bs udtalelse til sagen, at hun mødte kl. 15.30 og fik rapport om fødslen hos af jordemoder A.. Kl. 15.37 blev der kaldt fra s stue, og en social- og sundhedsassistent meddelte, at bad om at blive koblet fra STAN, idet hun skulle på toilettet. På det tidspunkt var rapporten vedrørende fødslen endnu ikke fuldt afgivet til jordemoder B.

Det fremgår videre af jordemoder Bs udtalelse til sagen, at hun kl. 15.42 frakoblede STAN og fulgte på toilettet. Herefter gik jordemoder B tilbage til vagtstuen for at høre resten af rapporten.

Det er nævnets opfattelse, at man med en patologisk CTG nødvendigvis må have en kontinuerlig overvågning af fødslen. Såfremt der er behov for toiletbesøg, må der enten gives et bækken eller der må udføres kateterisation.

Nævnet har lagt vægt på, at såvel jordemoder A som jordemoder B frakoblede STAN midlertidigt, mens var på toilettet, og at CTG’en i begge tilfælde var patologisk. Der er lagt vægt på, at STAN var frakoblet i 21 minutter fra kl. 15.42 til kl. 16.03, og at CTG’en var patologisk.

Nævnet finder på den baggrund, at jordemoder A og jordemoder B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 26. februar 2004 ved behandlingen af .

Det er nævnets opfattelse, at overlæge C og 1. reservelæge D ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 26. februar 2004 på fødeafdelingen, .

Der er herved lagt vægt på, at STAN ikke viste events, da overlæge C tilså .

Der havde været en event på STAN kl. 16.08 samtidig med en patologisk CTG, og det er nævnets opfattelse, at disse forhold indicerer en forløsning af barnet i løbet af de næste 20 minutter.

Det er nævnets opfattelse, at barnet måske kunne være født 10-15 minutter hurtigere end tilfældet blev, såfremt der var udført kejsersnit efter den første event på STAN kl. 16.08. Det er dog nævnets opfattelse, at fødslen på det tidspunkt, hvor 1. reservelæge D kom på stuen kl. 16.15, var så langt fremskreden og der var så god progression, at det var fagligt forsvarligt at skønne, at det var muligt at afslutte fødslen vaginalt.

Nævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at 1. reservelæge D tog en blodprøve fra barnets skalp med henblik på bestemmelse af surhedsgraden i blodet (pH), og da resultatet heraf ikke kunne bedømmes og der kom endnu en STAN event, besluttede 1. reservelæge D at foretage et haste kejsersnit.

Nævnet kan bemærke, at barnets tilstand ved fødslen ikke var præget af iltmangel, idet navlesnorspH-en var 7,20. Dette tal taler stærkt imod betydende iltmangel. Det er nævnets opfattelse, at barnets tilstand bar præg af en ikke erkendt betydelig vækstretardering.