Klage over behandling af spædbarn i forbindelse med ernæring og medicinering

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 26. februar til den 29. april 2004 ved overlæge A og overlæge B, på børneafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev født ved kejsersnit den 26. februar 2004 på på grund af påvirket hjertelyd. blev født 10 dage før terminen og vejede ved fødslen 2201 gram.

Efter fødslen blev overflyttet til børneafdelingen, idet hun ved fødslen var slap, uden reflekser og først havde hjerteaktion efter 3 minutter. blev blandt andet behandlet med Fenemal og Orfiril. blev endvidere observeret for kramper.

s sutteevne og lyst til at sutte var ikke tilfredsstillende i de første par uger, og man forsøgte at give mindre mad for at tilskynde hende til aktiv sutning.

blev udskrevet den 4. april 2004.

Den 22. april 2004 blev imidlertid genindlagt på grund skrigeture. Disse blev opfattet som mulig begyndende spastisk hjerneskade.

Overlæge B tilså den 23. april 2004, og han opstartede behandling med præparatet Lioresal mod spasmer. Den 26. april 2004 blev dosis øget, men nedsat igen den 29. april 2004, da blev slap og træt af medicinen. Medicinen blev herefter aftrappet over de følgende uger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på i perioden fra den 26. februar til den 29. april 2004.

Det er herved anført, at ikke modtog nok ernæring og led af sult i 14 dage, hvilket kunne være opdaget ved en kontrolvejning. Det er endvidere anført, at fik Liorasal, som var unødvendig. Endelig er det anført, at herefter fik Mylicon for kolik, samt at hun har det fint uden medicin.

Videre er det anført, at fik Lioresal i overdosis, at hun på baggrund heraf ikke kunne vækkes, samt at hun havde udslæt over hele kroppen.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 26. februar til den 29. april 2004 på børneafdelingen, ved ledende overlæge A og overlæge B, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at blev født den 26. februar 2004 ved et akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd med dybe decellerationer ned til 50-60 på CTG’en.

Nævnet kan oplyse, at CTG står for kardiotokograf, som er et apparat, der kan måle fosterets hjertefrekvenser og moderens veer. Overvågning med CTG foregår på den måde, at barnets puls registreres med et lille ultralydsapparat på moderens mave eller en lille elektrode på barnets hoved (caput-elektrode). Veerne registreres med en vemåler på moderens mave. Apparatet udskriver kurven over barnets puls og veerne.

Basislinien på et fostrets pulskurve fra CTG målingen er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker den gennemsnitlige fosterhjerte-frekvens eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 110 og 150. Ligger pulskurven under 110 taler man om ”bradycardi” og ligger pulskurven over 150 taler man om ”tachycardi”. Årsagen til begge dele kan være akut indsættende iltmangel hos fostret (asfyxi).

Decelerationer er dyk i fosterets puls. Man skelner mellem tidlige decelerationer (kommer før eller samtidig med en ve), og sene decelerationer (kommer efter en ve). Acceralationer er små stigninger i fostrets puls, hvilket er normalt. Variabilitet i kurven vil sige, om der hele tiden er små udsving. Kurven må ikke være flad. Nedsat variabilitet er ikke umiddelbart et faretegn, idet en af de hyppigste årsager til nedsat variabilitet er, at barnet sover, og at man kan vække barnet ved at puffe til maven eller drikke koldt vand, og så vågner fostret, og variabiliteten på CTG kurven bliver igen varieret.

Det fremgår videre af journalen, at vejede 2201 gram ved fødslen, og at hun var livløs, uden reflekser, slap over det hele, og at der først var hjerteaktion efter 3 minutter. fik apgar score 0/1, 3/3, 4/5 og 7/25.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige kategorier, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maximale Apgar Score er 10. Der foretages typisk en bedømmelse efter 1, 5 og 10 minutter.

blev – ifølge journalen – genoplivet på Sechers bord, der blev anlagt drop og givet glucose 10 % og efter 25 minutter blev hun intuberet og herefter overflyttet til neonatalafdelingen. Efter ankomsten til denne afdeling blev ekstuberet og lagt i nasal CPAP, som er en vejrtrækningsunderstøttende behandling, hvor barnet selv trækker vejret. Der blev påbegyndt behandling med sukkervand gennem årerne.

Det fremgår af journalen fra neonatalafdelingen, at den 29. februar 2004 tog sin mad, hvilket er døgnmængde samt dysmatur tillæg på 48 ml, fordi var umoden (dysmatur). Man valgte at fortsætte den fulde døgnmængde samt dysmatur tillæg og kun indskrænke, hvis viste tegn på overhydrering.

Den 6. marts 2004 fremgår det af journalen, at fik sin ernæring ved sonde, og at hun den 8. marts 2004 havde haft en pæn vægtstigning. vejede da 2535 gram, hvilket svarer til 95 gram tilvækst på 4 dage.

Det fremgår af journalen, at diede lidt hos sin mor og tog lidt på flaske, op til 15 ml, den 10. marts 2004. Det fremgår videre af journalen af 15. marts 2004, at vejede 2710 gram, og at hun havde haft et lille vægttab, men at det kunne skyldes, at hun var tilbudt mindre mængder end tidligere, for at få hende til at melde sig.

Det fremgår af journalen, at den 18. marts 2004 var begyndt at sutte mere hos mor og at hun kunne tage 2 måltider selv. Det var planen, at skulle gå over på ammemåltider.

Den 26. marts 2004 blev det anført i journalen, at trivslen ikke var optimal, idet kun var 300 gram over fødselsvægten. Der blev derfor lagt en detaljeret plan for ernæringen. Herefter blev amningen ophørt og opgivet, og gik helt over til flaske. Herefter tog på, således at hun den 29. marts 2004 vejede 2740 gram.

Det fremgår af journalen den 1. april 2004, at var i fin trivsel, og at hun vejende 2835 gram. Den 4. april 2004 vejede 2975 gram, og der havde været en vægtstigning på 140 gram over 3 dage.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at det er afdelingens rutine, at indlagte børn vejes 2 gange om ugen samt såfremt der måtte være specielle problemer. Når der ikke vejes hyppigere end det, skyldes det en afvejning af den stressfaktor, der kan påføres mor, hvis man fokuserer for meget på, at ikke alle måltider resulterer i samme fødeindtagelse.

Det er nævnets opfattelse, at har haft en pæn vægtøgning den forløbne periode og endda vist tegn på ”catch up” (indhentning af vægten mod det normalvægtige) set i lyset af, at hun var dsymatur ved fødslen samt neurologisk påvirket.

Nævnet har lagt vægt på, at tog 774 gram på over knapt 6 uger fra den 26. februar til den 4. april 2004.

Det fremgår af journalen, at forældrene henvendte sig den 22. april 2004 på afdelingen på grund af tiltagende skrigeture hos . Det fremgår af journalen, at overlæge B den 23. april 2004 tilså og fandt hende stiv i både over- og underekstremiteter. Fundene var forenelige med begyndende cerebral parese (hjernelammelse), og overlæge B fandt indikation for at opstarte behandling med præparatet Lioresal, som er muskelafslappende medicin. Dosis blev fastsat til 0,8 mg x 3 svarende til 0,2 mg pr. kg pr. dosis.

Det fremgår af journalen, at s forældre henvendte sig igen den 25. april 2004, da de var bekymrede for s tilstand og ikke mente at kunne komme i kontakt med hende. Ved indlæggelsen den 25. april 2004 kunne vækkes og reagerede på undersøgelsen. Der blev fundet behov for at justere s medicin. Lioresaldosis blev øget under indlæggelsen og den 27. april 2004 var hun mindre anspændt.

Herefter var familien – ifølge journalen – på 2 dages hjemmebesøg, og det blev aftalt med forældrene, at de fortsatte med den aktuelle dosis på Lioresal på 1,2 mg 3 x dagligt. s mor oplyste, at der var god effekt af Lioresal, men at blev ualmindelig sløv i perioder, særligt lige efter dosis var givet. På den baggrund blev dosis ændret, således at der blev givet 0,5 mg x 4.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at han talte med forældrene angående behandlingen, som var målrettet mod cerebral parese. Bivirkningerne i form af nedsat muskelkraft og træthed blev nævnt.

Det fremgår videre af overlæge Bs udtalelse til sagen, at på det pågældende tidspunkt var 2 måneder gammel, og at det er næsten umuligt at stille diagnosen cerebral parese med sikkerhed. Imidlertid er der en del børn, som senere udvikler cerebral parese, der har særdeles god effekt af Lioresalbehandlingen. Behandlingen var en prøvebehandling for at se, om det ville afhjælpe s symptomer, og behandlingen kunne ændres med tiden.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at de doser Lioresal, der blev anvendt til , ikke svarer til forgiftningsdoser, men at der er en vis risiko for forbigående slaphed i forbindelse med den medicinske behandling.

Det fremgår ikke, hvornår forældrene ophørte med Lioresal behandlingen, men af notat ved hjemmebesøg med handicapteam den 3. maj 2004 fremgår det, at forældrene havde nedtrappet medicinen til 0,3 ml x 4 dagligt. Det fremgår endvidere af journalen, at i begyndelsen af januar 2005 blev indlagt med forstoppelse, og at der blev opstartet behandling med afføringsregulerende middel Movicol. s skrigeture havde i januar 2005 fortaget sig godt.

Det er nævnets opfattelse, at der på baggrund af s sygehistorie (anamnese) og objektive fund med øget spænding af arme og ben (hypertonisitet) var indikation for at afprøve Lioresal med henblik på at få til at slappe bedre af.

Nævnet har lagt vægt på, at opstarten foregik under meget tæt kontrol i afdelingen, både telefonisk og ved vurdering af under indlæggelse, og at der var tale om en opstart af behandlingen med Lioresal 0,8 mg-2 mg x 3 dagligt.

For så vidt angår de af klager anførte udslæt hos har nævnet bemærket, at det ikke fremgår af journalen, at der er beskrevet eller observeret udslæt hos . Nævnet har derfor ikke kunnet vurdere dette forhold.

Nævnet finder samlet, at behandlingen af ved overlæge A og overlæge B i perioden fra den 26. februar til den 29. april 2004 på børneafdelingen, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.