Klage over, at speciallæge i psykiatri brød sin tavshedspligt ved at fremsende epikrise til patientens egen læge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at speciallæge <****> den 11. januar 2002 har videregivet oplysninger om <****> til hendes egen læge, jf. lov om patienters retsstilling § 23.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 10. januar 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var af egen læge blevet henvist til speciallæge i psykiatri .

I august 2001 henvendte sig telefonisk til speciallæge s klinik, hvor hun talte med sekretæren. spurgte om tid til konsultation og spurgte samtidig, om det ville være en hindring, dersom hendes datter også konsulterede speciallægen. Sekretæren oplyste, at dette ikke var noget problem på grund af lægers tavshedspligt.

Den 10. januar 2002 konsulterede speciallæge .

Den 11. januar 2002 sendte speciallæge et brev til s egen læge, hvori han sammenfattede indholdet af konsultationen. Speciallægen skrev bl.a., at s datter, som også var patient hos ham, havde et traumatisk forhold til moderen. Han skrev endvidere, at han forventede, at og hendes datter ville tale sammen, så han kunne finde sin rolle.

Den 16. januar 2002 skrev speciallæge til , at han efter at have talt med hendes datter havde forstået, at hun og datteren var enige om, at det ikke var hensigtsmæssigt, at begge gik i behandling hos ham, og at han derfor fortsatte med datteren, som han havde kendt igennem mange år. Brevet blev sendt i kopi til s egen læge.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge ved konsultation den 10. januar 2002 ikke optog en korrekt sygehistorie, idet flere af oplysningerne i epikrise/lægebrev af 11. januar 2002 stammer fra s datter.

2. At speciallæge den 11. januar 2002 tilsidesatte sin tavshedspligt ved at sende epikrise/lægebrev til s egen læge.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. januar 2002 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at af sin egen læge var blevet henvist til speciallæge i psykiatri . Hun konsulterede speciallægen den 10. januar 2002.

Det fremgår endvidere af sagen, at s datter også gik til behandling hos speciallæge .

Det er anført i klagen, at der ikke blev optaget en korrekt sygehistorie ved konsultationen den 10. januar 2002, idet flere af oplysningerne i epikrise/lægebrev af 11. januar 2002 stammer fra s datter.

Speciallæge har i en udtalelse til sagen anført, at han ved optagelsen af s sygehistorie ikke har benyttet sig af oplysninger, som han har fået fra s datter.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge , om hvorvidt speciallæge ved sin optagelse af sygehistorie anvendte oplysninger, som stammede fra s datter. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge ved optagelse af s sygehistorie har anvendt oplysninger, som han har fået i forbindelse med sin behandling af s datter.

Patientklagenævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 10. januar 2002.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, ved den 11. januar 2002 at have videregivet oplysninger om til hendes egen læge.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at speciallæge den 11. januar 2002 sendte et brev til s egen læge, hvori han sammenfattede indholdet af den konsultation, som han havde haft med den 10. januar 2002.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 24, stk. 1, videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Det fremgår hverken af journalen eller af speciallægens udtalelser til sagen, at havde givet samtykke til, at der kunne videregives oplysninger om hende til hendes egen læge.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at speciallæge kunne videregive oplysninger om hende til hendes egen læge.

Nævnet kan oplyse, at en læge i henhold til § 24, stk. 2, i lov om patienters retsstilling, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten. Således fremgår det af § 24, stk. 2, nr. 1, at der kan ske videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.

Det fremgår af pkt. 4.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det, når der sker videregivelse uden patientens konkrete samtykke, er en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv., og at videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Der blev ved konsultationen den 10. januar 2002 ikke iværksat nogen behandling af , og kontakten mellem hende og speciallæge blev afsluttet. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at der ikke bestod et aktuelt behandlingsforløb, hvor s egen læge skulle følge op på eller fortsætte en påbegyndt behandling.

Patientklagenævnet finder således, at speciallæge ikke var berettiget til den 11. januar 2002 at videregive de pågældende oplysninger om til hendes egen læge.