Klage over behandling på apotek

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere farmakonom A for hendes behandling af <****> den 15. marts 2004 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere farmakonom B for hendes behandling af <****> den 15. marts 2004 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende farmakonom C for hendes behandling af <****> den 15. marts 2004 på <****>, idet nævnet ikke finder det godtgjort, at hun var involveret i behandlingen af <****>.

Hændelsesforløb
Den 15. marts 2004 fik , der var 20 år, ordineret behandling med Diclosil (antibiotika) og Fucicort creme (hudcreme med antibiotika) på grund af børnesår.

En veninde til henvendte sig om eftermiddagen på et apotek for at indløse recepten. Apoteket havde imidlertid ikke præparaterne på lager. Senere samme dag kontaktede telefonisk apoteket for at få en forklaring på, hvorfor hun ikke kunne få medicinen.

Den 16. marts 2004 fik medicinen udleveret fra håndkøbsudsalget i .

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At den 15. marts 2004, i forbindelse med at hendes læge havde ordineret Fucicort salve og Dicillin piller imod børnesår, fik at vide, at disse præparater var udsolgt, og at hun måtte vente til næste dag til trods for, at hun sagde hun var dårlig og ikke kunne vente.

Nævnets afgørelse klagen
Farmakonom A har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 15. marts 2004 på .

Farmakonom B har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 15. marts 2004 på .

Ledende farmakonom C har handlet fagligt korrekt, idet nævnet ikke finder det godtgjort, at hun var involveret i behandlingen af den 15. marts 2004 på .

Begrundelse
Den 15. marts 2004 kl. 13 konsulterede sin praktiserende læge, som fandt et voldsomt inficeret eksem under begge hendes arme og bag det ene øre samt hævede lymfeknuder. Det blev vurderet, at der var tale om børnesår, hvorfor lægen ordinerede behandling med Diclosil (kapsler, 250 mg, 30 stk.) og Fucicort creme (1 tube à 30 gram). Ifølge udtalelse fra lægen fik en recept med på medicinen, da det var vigtigt, at hun fik medicinen samme dag.

Det er anført i klagen, at fik en veninde til at køre til for at indløse recepten på apoteket. På apoteket fik veninden imidlertid besked om, at begge præparater var udsolgte.

Den kvalitetsansvarlige farmaceut på apotek har anført i sin udtalelse til sagen, at dersom apoteket modtager en recept på et præparat, som ikke er på lager, vil man altid undersøge mulighederne for eventuelle alternativer, dersom der er tale om akut medicin. Kan man ikke finde eller skaffe et alternativt præparat, er apoteket behjælpeligt med telefonisk at finde det nærmeste apotek, der har præparatet eller et alternativt præparat på lager. Kunden skal så selv afhente præparatet på det pågældende apotek. Apotekets farmakonomer er instrueret i at henvende sig til en farmaceut i de akutte tilfælde, hvor et præparat ikke haves på lager, og et alternativ derfor skal eftersøges.

Vedrørende akut medicin der ikke er lagervare, har souschefen for Apotek, som hører under, anført, at der er tradition for, at apotekets ledende farmaceut/farmakonom, vurderer, om der er behov for at rekvirere det pågældende produkt fra anden side f.eks. moderapoteket ( Apotek) eller fra den nærmeste grossist i . Det er endvidere anført, at apotekerne har ændret praksis, således at man fremover vil fremskaffe produktet og sende det ud til patienten gennem apotekets bud uden yderligere omkostninger for patienten.

Ledende farmakonom C på har anført, at apoteket den 1. februar 2004 overgik til et nyt edb-system, hvilket gav store problemer med lagerstyringen i de følgende måneder. De pågældende præparater er således normalt lagervarer. Det er endvidere anført, at apoteket normalt tilbyder kunderne at lave den ordinerede medicin om til et andet præparat med samme effekt og virkning. Hvis dette ikke er muligt tilbydes kunderne at få udleveret recepten, således at de har mulighed for at få medicinen på et andet apotek.

Ledende farmakonom C har videre anført, at farmakonom A, som ekspederede s veninde den 15. marts 2004 har oplyst, at hun forespurgte, om hun kunne vente til næste dag med at få den ordinerede medicin, da det pågældende præparat var udsolgt, og at det på grund af det sene tidspunkt på dagen ikke var muligt at fremskaffe medicinen fra grossisten samme dag. s veninde svarede hertil, at hun ikke vidste, om det kunne vente, da medicinen ikke var til hende selv.

Herudover har ledende farmakonom C anført, at hun ikke selv var involveret i den konkrete ekspedition.

Farmakonom A har anført, hun mener, at ledende farmakonom C selv takserede recepten, men at hun ikke er sikker. Det er videre anført, at hun mener, at hun, i overensstemmelse med apotekets kvalitetsprincipper, tilbød s veninde, at hun kunne få recepten med.

Nævnet kan oplyse, at antibiotikabehandling normalt bliver betragtet som akut medicin.

Nævnet finder, at den behandling modtog af farmakonom A i forbindelse med ekspedition af recept den 15. marts 2004 på var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet farmakonom A, da det ikke kunne bekræftes, at der ikke var tale om akut medicin, burde have vurderet, at der var tale om akut medicin, og på den baggrund have været behjælpelig med telefonisk at finde det nærmeste apotek, der havde præparaterne.

Eftersom der gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte ledende farmakonom Cs oplysninger om, at hun ikke var involveret i den konkrete ekspedition.

Det er anført i klagen, at senere på dagen den 15. marts 2004 ringede til og fik at vide, at hun måtte vente til næste dag, hvor man ville have fået fat på medicinen. Det er endvidere anført, at oplyste overfor apotekets ansatte, at hun var dårlig og ikke kunne vente.

Farmakonom B har anført, at hun havde den efterfølgende telefoniske kontakt med , men at hun ikke erindrer indholdet af samtalen. Hun har videre anført, at med stor sandsynlighed er blevet tilbudt at apoteket kunne videresende recepten til et andet apotek, da hun telefonisk kontaktede apoteket.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og farmakonom B om indholdet af den telefoniske samtale den 15. marts 2004. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at farmakonom B undlod at tilbyde at videresende recepten til et andet apotek.

Patientklagenævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at farmakonom B handlede under normen for almindelig anerkendt standard i forbindelse med den telefoniske kontakt med den 15. marts 2004 på .

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

Vi mener, at der i sagsfremstillingen ikke er dokumentation for, at farmakonom A har handlet faglig ukorrekt.

Vi mener ikke, at det er godtgjort, at A har overtrådt apotekets procedure og almindelig apotekspraksis.

På den baggrund finder vi ikke grundlag for at fastslå, at farmakonom A ikke har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 15. marts 2004 på .