Klage over fejloperation for hammertå

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans behandling af i perioden fra den 13. januar til den 24. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0655126

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2006

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. januar til den 24. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 1. oktober 2003 henvendte sig på ortopædkirurgisk afdeling, , hvortil hun var blevet henvist på grund af en hammertå på højre fod. blev undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi , der vurderede, at hun skulle opereres.

Den 13. januar 2004 foretog speciallæge operationen, hvorved han ved hjælp af blandt andet K-tråd indsatte en skrue i tåen. Efter operationen blev der aftalt tid til kontrol 2 uger senere.

Den 28. januar 2004 mødte til kontrol hos speciallæge , ortopædkirurgisk afdeling, . En røntgenundersøgelse viste, at spidsen af K-tråden var blevet efterladt i foden, hvorfor denne blev fjernet ved en operation foretaget den 11. februar 2004.

Den 24. marts 2004 henvendte sig atter til speciallæge , idet hun havde smerter fra højre tå. Ved sin undersøgelse konstaterede speciallæge , at den indsatte skrue stak ud under hovedet på tåens grundknogle.

Efterfølgende blev derfor opereret, skruen blev fjernet, og ved en kontrol den 15. juli 2004 var hun begyndt at bevæge tæerne igen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en operation i højre fod.

har herved anført, at læge , overså en knækket k-tråd, og at skruen havde forskubbet sig, samt at både k-tråd og skrue stak ud gennem fodsålen. Videre har anført, at operationen var utrolig smertefuld, og at læge rodede rundt i hendes fod.


Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge i ortopædkirurgi har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 13. januar til den 24. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 1. oktober 2003, at henvendte sig på ortopædkirurgisk afdeling, , hvortil hun var blevet henvist med en skæv storetå med knyst (hallux valgus) på højre fod. Hun havde periodiske anfald af irritationstilstande ved storetåens grundled (bunion). Speciallæge i ortopædkirurgi vurderede, at der var indikation for operation (Chewron-osteotomi). fik herefter en tid den 13. januar 2004, hvor indgrebet skulle finde sted.

Ifølge journalen den 13. januar 2004 blev s højre fod opereret. Operationen blev foretaget af speciallæge , der efter at have skåret midt på tåen, sørgede for at holde kar og nerver til side. Kapslen blev snittet op, og tåens grundled blev skåret af. Leddet var pænt, og der blev fjernet et stykket af en knogle (osteotomi), hvorefter knoglen blev skubbet 1 cm til siden. Der blev lagt K-tråd i knoglen, placeret en skrue, og der blev boret hul og isat kapselsøm. Herefter var der en pæn opretning og stilling af tåen. Speciallæge afsluttede herefter operationen. Han anlagde en kirurgisk fodforbinding, og blev udstyret med en hælsko, som hun skulle gå med i 4 uger. Derudover fik hun en tid 2 uger senere, hvor hun skulle komme til kontrol samt have fjernet stingene.

Nævnet kan oplyse, at K-tråden bliver anvendt til midlertidigt at fiksere knoglen, og den tjener samtidig som guide for bor og skrue, som begge er hule (kanylerede). Bor og skrue kan således føres ned over K-tråden. Endvidere bliver K-tråden anvendt som måleguide i forbindelse med bestemmelse af skruens længde. K-tråden fjernes når skruen er placeret.

Det fremgår af journalen den 28. januar 2004, at kom til 2-ugers kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor hun blev tilset af speciallæge . En røntgenundersøgelse viste, at K-tråden var knækket. Skruen sad godt og knoglen var nydelig. Der var kommet pæn opretning (alignment) af tåen. Speciallæge kunne finde det sted, hvor K-tråden sad, idet ved berøring havde lette smerter. vurderede, at fortsat skulle aflaste foden i 14 dage, og hun skulle komme til en ny kontrol ca. 14 dage senere.

Videre fremgår det, at speciallæge ikke under operationen den 13. januar 2004 havde mistanke om, at K-tråden var knækket. Så vidt han kunne huske havde K-tråden siddet fast, og han kunne ikke få den ud af boret (reameren), hvorfor han ikke havde opdaget, at den var knækket. Dette informerede han om, hvilket hun accepterede. Han fjernede stingene og konstaterede, at forholdene omkring tåen var nydelige.

Det er nævnets opfattelse, at det må betragtes som en utilsigtet, men ikke helt ualmindelig hændelse, at en K-tråd, hvorover der bores op til en skrue, knækker eller bliver boret over. Årsagen hertil er, at K-tråden er ganske spinkel og let bøjer under indføringen.

Videre er det imidlertid nævnets opfattelse, at det var speciallæge s ansvar at sikre, at K-tråden blev fjernet i sin helhed. Speciallæge burde således have opdaget, at K-tråden var knækket, og han burde herefter have vurderet, om det ville medføre gener at efterlade en del af tråden, således at denne burde fjernes. En forudsætning for at fjerne K-tråden er efter nævnets opfattelse, at en fjernelse ikke vil medføre større gener end en efterladelse vil gøre.

Ifølge journalen den 11. februar 2004 skulle K-tråden fjernes. Via gennemlysning identificerede speciallæge K-tråden og kunne let fjerne denne. Efter operationen blev instrueret i bevægetræning af tåen, og hun blev afsluttet med besked om at gå til egen læge efter 10-12 dage for at få fjernet stingene i huden.

Ifølge klagen tog indgrebet ca. 90 minutter, og det var utrolig stressende og smertefuldt. Speciallæge var usikker og hensynsløs, og han rodede rundt i hendes fod.

Det fremgår ikke af journalen eller af speciallæge s udtalelse, at der var problemer i forbindelse med indgrebet.

Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at K-tråden ikke blev fjernet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af journalen den 24. marts 2004 fremgår det, at henvendte sig på ortopædkirurgisk afdeling, , på grund af smerter i højre tå. Hun blev undersøgt af speciallæge , der fik mistanke om, at den indsatte skrue stak ud under hovedet på tåens grundknogle (caput metatarsale 1). Han foretog derfor en røntgenundersøgelse, der bekræftede, at skruen stak ud. blev derfor skrevet op til en ny operation, der skulle foretages den 13. april 2004.

Nævnet kan oplyse, at længden på en skrue i mange tilfælde ikke er afgørende for dens funktion, og at der i mange tilfælde ikke er nogen negativ virkning af, at en skruespids rager et stykke ud af en knogle. Den måde skruen placeres på ved en Chevron osteotomi medfører imidlertid ofte, at spidsen af en for lang skrue støder imod den underliggende ledkapsel eller de knogler, som udgør ledforbindelsen på undersiden af ledhovedet (sesamknogler). Det er derfor afgørende, at skruespidsen ikke går igennem undersiden af ledhovedet på en måde, så den kolliderer med disse strukturer.

Det er nævnets opfattelse, at det var speciallæge s ansvar at sikre, at skruen ikke var for lang. En sådan sikring kan ske ved inspektion eller sondering.

Det fremgår ikke af operationsbeskrivelsen den 13. januar 2004, hvorledes længden på skruen blev udmålt og det fremgår heller ikke af operationsbeskrivelsen, at ved inspektion eller sondering på ledhovedets underside sikrede sig, at den isatte skrue ikke var for lang.

Af speciallæge s partshøringssvar af 15. december 2005 fremgår det imidlertid, at han ved operationen anvendte en skruetrækker, som målte længden af den resterende K-tråd. Da denne måling er usikker, idet spidsen af K-tråden kan ende flere forskellige steder i hovedet af mellemfoden (caput af metatarsen), anvendte han tillige en dybdemåler. Denne blev parallelforskudt, efter at K-tråden var indsat. Han målte tykkelsen af hovedet og trak 2-3 mm fra.

Videre fremgår det, at han ved afslutningen af operationen den 13. januar 2004 inspicerede leddet, for at vurdere sesamknoglernes placering i forhold til ledfladerne, og at han ved samme lejlighed inspicerede ledfladerne. Han bemærkede ikke, at skruen stak 1 mm ud.

Nævnet kan oplyse, at man ved røntgengennemlysning imidlertid alene kan se knoglevævet, mens ledbrusken ikke kan ses. Ledbrusken i tåen har en tykkelse på 1-2 mm. Hvis skruen kun lige går igennem knoglen vil den derfor være dækket af ledbrusken, og skruespidsen vil således ikke kunne ses ved inspektion af ledbrusken fra siden og vil heller ikke kunne mærkes ved sondering.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 13. januar til den 24. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , idet han burde have opdaget, at K-tråden var knækket.