Klage over forkert blodprøvesvar

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i intern medicin <****> for hendes behandling af <****> den 15. september 2004 ved en telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Ved en telefonisk samtale den 15. september 2004 oplyste speciallæge til , at hun havde mistanke om at nogle blodprøver havde vist, at var HIV positiv.

Det blev senere på konstateret, at dette ikke var tilfældet. Speciallæge havde aflæst et svar fra Seruminstituttet forkert, hvilket var baggrunden for den forkerte oplysning.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog korrekt telefonisk information af den 15. september 2004.

Det er herved anført, at lægen fortalte , at en blodprøve havde vist, at hun var HIV-positiv. Senere blev det konstateret, at blodprøven rettelig viste, at hun havde HVC, og at hun i øvrigt slet ikke var blevet testet for HIV. Det er endvidere anført, at lægen ikke burde have informeret om et så alvorligt undersøgelsesresultat per telefon.

Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge i intern medicin har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. september 2004 ved en telefonisk konsultation.

Begrundelse
Ifølge klagen gik til kontroller – herunder blodprøvekontroller - hos speciallæge med henblik på at få reguleret en stofskiftesygdom. skulle henvende sig på laboratoriet med henblik på kontrol af stofskifteprøver. var på laboratoriet den 19. august 2004, men ringede ikke for at få svar på prøverne hos speciallæge , selvom dette var aftalt. Speciallæge forsøgte uden held at få fat på nogle gange og lagde en besked på dennes telefonsvarer. Først den 15. september 2004 kontaktede speciallæge , som oplyste, at hun gerne ville se til en konsultation for at drøfte resultatet af blodprøverne.

var imidlertid ikke interesseret heri, idet hun ikke magtede at komme til en konsultation. var da i behandling i en døgninstitution () på grund af et narkotikaproblem.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at hun imod sædvane indvilligede i at oplyse om resultatet af blodprøverne i telefonen henset til s situation og det forhold, at havde et bagland på døgninstitutionen (). Speciallæge oplyste herefter telefonisk til , at en prøve havde vist, at var HIV positiv. Speciallæge tilbød ifølge klagen at kontakte s egen læge, men , der var på en døgninsitiutionen, fik hjælp af sin kontaktperson, der tog kontakt til . På konstaterede man, at ikke var HIV positiv, men at hun havde HVC (hepatitis C).

Det fremgår videre af speciallæge s udtalelse til sagen, at hun umiddelbart bagefter blev ringet op af en kontaktperson, som oplyste, at de havde taget kontakt til og straks ville tage derud med .

Det fremgår videre af speciallæge s udtalelse til sagen, at hun opfattede svaret fra Seruminstituttet som en positiv HIV infektion, hvilket hun naturligvis beklager. Hun beklager samtidig den unødige angst som hun har påført .

Patientklagenævnet finder, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med svar på prøver foretages den rette identifikation af patient og resultat, herunder korrekt aflæsning af prøveresultater og oplysning om dette.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 15. september 2004 ved ikke at aflæse prøvesvaret korrekt og meddele dette forkerte svar til .