Klage over at ambulancebehandlerne ikke kørte patienten på skadestue

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans behandling af <****> den 2. august 2004 på hendes bopæl.

Hændelsesforløb
tilkaldte den 2. august 2004 en ambulance, idet hun var faldet på badeværelset og havde slået en flænge i underlæben.

Ambulancebehandler undersøgte , og konstaterede, at hun havde upåvirket vejrtrækning og cirkulation samt normale pupiller.

Efter samtale med blev det aftalt, at hun eventuelt selv kunne tage på skadestuen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At de tilkaldte ambulancebehandlere ikke ville køre på skadestuen.

Det er herved anført, at hun kort forinden opkaldet til alarmcentralen var besvimet på badeværelset og havde bidt sig i underlæben. De tilkaldte ambulancebehandlere vurderede, at hun kunne tage en taxa og kørte igen. På skadestuen blev hun undersøgt og indlagt til yderligere observation.

Nævnets afgørelse af klagen
Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 2. august 2004 på hendes bopæl. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om han havde målt blodtryk, puls og iltindhold i blodet i forbindelse med undersøgelsen.

Begrundelse
Det fremgår af ambulancenotatet, at ambulancebehandler efter sin ankomst undersøgte og konstaterede, at hendes vejrtrækning og cirkulation var upåvirket, og at hun havde normale pupiller og ingen symptomer i øvrigt, herunder opkast.

Det fremgår videre af notatet, at det er blevet oplyst, at ikke havde tidligere sygdomme og ikke var blevet behandlet før ambulancebehandlerens ankomst.

Ligeledes fremgår det, at havde en mindre blødning i form af en flænge i underlæben.

Det er anført i klagen, at havde været bevidstløs på badeværelset, men nu kunne svare for sig.

Det er nævnets opfattelse, at en tidligere besvimelse ikke nødvendigvis bør medføre, at patienten undersøges på et sygehus, dette afhænger af patientens tilstand på undersøgelsestidspunktet.

Det er nævnets opfattelse, at ambulancebehandler har foretaget relevante undersøgelser og reageret relevant på de gjorte fund.

Det er nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt om ambulancebehandler havde foretaget måling af blodtryk, puls og iltindhold i blodet.

Det fremgår endelig af notatet, at selv ville tage på skadestuen.

Det er i relation til dette bemærket af , at hun overfor ambulancebehandlere gav udtryk for, at hun gerne ville køres på skadestuen.

Nævnet har i den forbindelse ikke fundet grundlag for at fravige notatets oplysninger, og skal endvidere bemærke, at notatet er skrevet forud for klagens indgivelse til nævnet.

Det er bemærket af i forbindelse med partshøringen, at hun blev hjulpet op at stå, og at hun ikke kunne gå eller stå uden hjælp.

Det fremgår af udtalelsen fra ambulancebehandler , at i forbindelse med undersøgelse blev hjulpet op at stå, og at hun kunne gå og stå uden hjælp.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og ambulancebehandler om hvorvidt kunne gå og stå ved egen hjælp.

Der foreligger en skadesjournal fra s efterfølgende besøg på skadestuen. Heraf fremgår det, at det ved den objektive undersøgelse af blev konstateret, at hun var alment upåvirket, vågen og klar og ikke viste tegn på hjernerystelse. Ligeledes er det noteret i skadesjournalen, at hun under behandlingen på skadestuen fik en nærbesvimelse på toilettet og atter en i forbindelse med syning i læben.

Patientklagenævnet har således ikke oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden i relation til, hvorvidt kunne gå og stå ved egen hjælp på tidspunktet for ambulancebehandler s undersøgelse. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ved s undersøgelse ikke kunne gå og stå ved egen hjælp.

Samlet finder nævnet, at ambulancebehandler ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. august 2004.