Klage over at kræftsygdom ikke blev konstateret og behandlet.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. marts til den 4. juli 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 28. juli 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hendes behandling af <****> den 2. april 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, som har deltaget i behandling af <****> i perioden fra den 28. januar til den 18. februar 2003 og i perioden fra den 7. til den 10. august 2003 jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kardiologisk afdeling, <****>, som har deltaget i behandlingen af <****> i perioden fra den 3. til den 5. februar 2003 og den 8. og den 9. maj 2003, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 28. januar 2003 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , efter at hun ved undersøgelse hos sin praktiserende læge A havde fået konstateret en meget høj puls.

På sygehuset blev hun behandlet med medicin for hjerteflimmer (atrieflimmer). Der blev endvidere foretaget røntgenundersøgelse af brystkassen (thorax), hvorved der blev konstateret en fortætning (infiltrat) i højre lunge. På den baggrund blev behandlet med penicillin, idet lægerne mistænkte en lungebetændelse.

Den iværksatte behandling med hjertemedicin medførte imidlertid udfald af hjerteslag (AV-blok af 3. grad), og blev derfor overflyttet til kardiologisk afdeling, , hvor hun fik isat en pacemaker.

Den 10. februar 2003 konstaterede læge A, at var velbefindende efter isættelse af pacemakeren.

Den 18. februar 2003, blev der på medicinsk afdeling, , foretaget en kontrolrøntgenundersøgelse. På højre lunge blev der konstateret en væskeansamling i lungehinden i højre side, og der blev anbefalet ny kontrol.

Den 21. februar 2003 opsøgte læge A, som konstaterede hoste og raslende vejrtrækning, hvorpå han ordinerede antibiotika. Der blev ved ny kontrol den 24. februar 2003 konstateret bedring.

Den 6. marts 2003 kontaktede atter læge A på grund af klage over træthed. Lægen ordinerede ny røntgenundersøgelse af brystkassen.

Undersøgelsen blev udført den 17. marts 2003, og viste sløring af den nederste tredjedel af højre lungesæk.

opsøgte praktiserende læge C den 2. april 2003 på grund af hoste. Hun blev atter behandlet med antibiotika på mistanke om lungebetændelse.

Den 8. maj 2003 mødte til kontrol af pacemakeren på kardiologisk afdeling, . Da hjerterytmen fortsat var ustabil, blev hun indlagt, og hjerterytmen blev stabiliseret medicinsk. Hun blev udskrevet den følgende dag.

Den 30. juni 2003 opsøgte atter læge A på grund af træthed og åndenød. Lægen ordinerede blodprøve til undersøgelse af indholdet af Digoxin, som hun blev behandlet med på grund af hjerteproblemerne.

Den 4. juli 2003 henvendte sig igen på grund af træthed. Der blev taget blodprøver, som viste, at hun havde let øget antal hvide blodlegemer (leuc) og let påvirket levertal.

Ved konsultation den 28. juli 2003 vurderede læge B, at atter havde lungebetændelse, hvorfor han ordinerede behandling med antibiotika.

Den 7. august 2003 blev indlagt på medicinsk afdeling på grund af vejrtrækningsbesvær. Der blev planlagt udtømning af væskeansamling i højre lunge, hvilket dog ikke kunne gøres umiddelbart, da hun blev behandlet med blodfortyndende medicin.

Den 10. august 2003 fik hjertestop og genoplivningsforsøg var forgæves.

Ved efterfølgende obduktion blev det konstateret, at havde haft kræft i højre lunge (pulmonalt adenocarcinom).

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at det ikke blev konstateret, at led af kræft, og at der ikke blev iværksat relevant behandling.

Det er herved anført, at led af gentagne lungebetændelser, og fik tiltagende problemer med vejrtrækningen gennem hele perioden. Efter hendes død blevet der foretaget obduktion, som viste, at hun havde haft kræft.

Nævnets afgørelse af klagen
Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 17. marts til den 4. juli 2003.

Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. juli 2003.

Praktiserende læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. april 2003

De læger på kardiologisk afdeling, , som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 3. til den 5. februar og den 8. og den 9. maj 2003, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

De læger på medicinsk afdeling, , som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 28. januar til den 18. februar og fra den 7. til den 10. august 2003, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 28. januar 2003, at opsøgte læge A på grund af hurtig puls (hjerteaktion).

Ved undersøgelse af hjertets funktion (elektrokardiogram) konstaterede lægen ifølge journalen, at havde en puls på 250 slag pr. minut, og han indlagde hende akut på medicinsk afdeling, .

Ved undersøgelse på medicinsk afdeling, , den 28. januar 2003 blev det ved stetoskopiundersøgelse af hjerte og lunger (st. c. og st. p.) konstateret, at havde hurtig men regelmæssig hjerteaktion og ingen hørlige mislyde samt normal vejrtrækningslyd (vesikulær respiration).

Ved ny undersøgelse af hjertefunktionen blev det konstateret, at havde forkammerflimmer (paroksystisk fibrillatio atriorum), og hun blev behandlet med Digoxin og Emconcor.

Patientklagenævnet kan oplyse, at denne medicin virker ved at nedregulere pulsen (hjertefrekvensen).

Ved røntgenundersøgelse af brystkassen (thorax) blev der ifølge journalen, konstateret en fortætning (infiltrat) i højre lunge og der blev iværksat behandling med Penicillin mod lungebetændelse (pneumoni). Der blev ordineret røntgenkontrol til 3 uger senere.

Det fremgår af journalen den 31. januar 2003, at der i forbindelse med behandlingen nu var konstateret tilfælde, hvor hjertet slog for langsomt med op til 4 sekunder mellem hvert hjerteslag (3. grads AV-blok), hvorfor det blev vurderet, at skulle have anlagt en pacemaker, som kunne forhindre pulsen i at falde til under et bestemt niveau, således at den medicinske behandling kunne fortsættes. Hun blev derfor overflyttet til kardiologisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 3. februar 2003, at i lokalbedøvelse fik anlagt pacemaker. Indgrebet forløb uden komplikationer.

Det fremgår af journalen den 4. februar 2003, at lægerne ved test af pacemakeren fandt, at måleresultaterne var utilfredsstillende, hvorfor der blev foretaget en fornyet placering af pacemakerelektroden (`ledningen´), hvorefter måleresultaterne var tilfredsstillende, og blev udskrevet til hjemmet.

Det er nævnets vurdering, at de læger på kardiologisk afdeling, , der har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 3. til den 5. februar 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen den 10. februar 2003, at var til undersøgelse hos læge A. Hun oplyste ifølge journalen, at hun var velbefindende efter isættelse af pacemakeren. Måling af blodtryk viste 150/80 mmHg, og pulsen blev målt til 64 slag pr. minut og fundet regelmæssig.

Det fremgår af journalen den 18. februar 2003, at fik foretaget en ny røntgenundersøgelse af brystkassen, hvor der blev konstateret en væskeansamling i lungehinden på højre side. I lægebrevet (epikrisen) blev det anbefalet s praktiserende læge, at foranledige ny røntgenundersøgelse i begyndelsen af marts 2003.

Det er nævnets vurdering, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet den praktiserende læge med sit kendskab til den enkelte patient naturligt varetager den videre behandling og opfølgning af en mistænkt lungebetændelse.

Nævnet finder, at de læger på medicinsk af deling, som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 28. januar til den 18. februar 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 21. februar 2003, at ved fornyet undersøgelse hos læge A fik konstateret lungesymptomer i form af hoste og raslende vejrtrækning. Hendes almentilstand blev fundet upåvirket, og lægen ordinerede behandling med penicillin (Rocilin).

Ved ny undersøgelse den 24. februar 2003, konstaterede læge A bedring af lungesymptomerne.

Det fremgår af journalen den 6. marts 2003, at atter opsøgte læge A på grund af træthed. Hun blev henvist til en ny røntgenundersøgelse af brystkassen.

Det fremgår af lægebrevet fra sygehuset den 17. marts 2003, at røntgenbilledet viste en betydelig sløring på 1/3 til 1/2 af højre lungefelt.

Det fremgår af journalen den 2. april 2003, at blev undersøgt af læge C, som konstaterede, at hun havde hoste og knirkende vejrtrækning (krepitation), ligeledes var der på højre side nedsat vejrtrækningslyd og dæmpning.

Det fremgår videre, at læge C ordinerede penicillin (Rocilin) og noterede, at havde fået påvist en væskeansamling i lungen (pleuraeksudat) og var i behandling med vanddrivende medicin.

Det fremgår endvidere af journalen og læge Cs udtalelse til sagen, at blev anbefalet ny kontrol hos hendes faste læge.

Det er nævnets vurdering, at læge C foretog relevante undersøgelser og reagerede relevant på de gjorte fund, herunder anbefalede at møde til ny kontrol hos sin faste læge.

Nævnet finder herefter, at læge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. april 2003.

Det fremgår af journalen den 8. maj 2003, at var til kontrol af den isatte pacemaker på kardiologisk afdeling, . Det blev konstateret, at havde en forstyrrelse i hjerterytmen. Hun blev derfor indlagt, således at rytmen kunne stabiliseres ved hjælp af medicin. Hun blev udskrevet den følgende dag med nedreguleret hjerterytme.

Det er anført i klagen, at lægerne på kardiologisk afdeling alene fokuserede på hjertets forhold og ikke tog s åndenød i betragtning ved deres undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at en specialafdeling på et hospital almindeligvis fokuserer på at varetage den behandling, som er årsagen til patientens henvisning, mens mere brede og almene medicinske problemer overlades til den praktiserende læge eller den henvisende afdeling, der typisk kender patienten bedre.

Det er nævnets opfattelse, at lægerne på kardiologisk afdeling foretog en relevant vurdering, da de antog, at s åndenød havde en sammenhæng den hurtige hjerterytme.

Det er nævnets vurdering, at de læger på kardiologisk afdeling, som har deltaget i behandling af den 8. og 9. maj 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 30. juni 2003, at på ny opsøgte praktiserende læge A på grund af træthed og åndenød. Ved stetoskopiundersøgelse af hjerte og lunger, blev der konstateret normale lungeforhold, men uregelmæssig puls på ca. 80 slag pr. minut. Blodtrykket blev målt til 120/80 mmHg. Lægen tog endvidere en blodprøve for at undersøge blodets indhold af Digoxin. De foreliggende svar fra røntgenundersøgelsen blev ikke drøftet.

Den 4. juli kontaktede ifølge journalen atter læge A med klager over træthed, men ikke organklager. Der blev igen taget blodprøver, som viste let forhøjet antal hvide blodlegemer (leuc tal) og let påvirkede levertal. Der blev aftalt ny kontrol den 17. august 2003.

Røntgensvaret er ikke specifikt kommenteret i s journal, men det fremgår af lægernes udtalelse til sagen, at de kroniske hjerteforandringer som blev påvist ved røntgenundersøgelserne blev tolket som årsag til de gentagne lungeinfektioner.

Det er nævnets vurdering, at de antibiotiske behandlinger og de udtalte forandringer i højre lungeområde tillige med de adskillige genhenvendelser medførte et klart behov for revision af s sygdomsbillede, der ikke kunne forklares ud fra den påviste forstyrrelse af hjerterytmen.

Det er nævnets vurdering, at læge A som s faste læge burde have genovervejet det foreliggende kliniske billede, som frembød og i den forbindelse inddraget og taget stilling til resultatet af røntgenundersøgelsen fra den 17. marts 2003.

På den baggrund finder nævnet, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 17. marts til den 4. juli 2003

Det fremgår af journalen den 28. juli 2003, at atter blev behandlet for lungebetændelse med penicillin, idet læge B vurderede, at hun havde vejrtrækningsbesvær (dyspnoe), hoste, feber og bilyde i forbindelse med vejrtrækning især fortil over bronkierne.

Det er nævnets vurdering, at læge B fortog relevante undersøgelser og reagerede relevant på de gjorte fund.

På den baggrund finder nævnet, at læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. juli 2003.

Det fremgår af journalen den 7. august 2003, at blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , på grund af tiltagende vanskeligheder med at trække vejret. Det blev konstateret, at hun havde en massiv tilsløring af lungen med væske, hvorfor det blev planlagt, at foretage en udtømning af væsken, dog ikke før blodprøvesvarene var tilfredsstillende.

Det er nævnets opfattelse, at udtømning af lungen ikke umiddelbart kunne foretages, idet var i behandling med blodfortyndende medicin (Marevan), hvilket kunne medføre en betydelig risiko for blødning, hvis en lungepunktur umiddelbart blev udført.

Det fremgår af journalen den 10. august 2003, at lægerne ordinerede Konakoin, med det formål hurtigere at gøre blodet ´tykkere´, således at udtømning af væskeansamlingen kunne foretages.

Det fremgår endvidere af journalen denne dag, at fik hjertestop og at forsøg på genoplivning ikke lykkedes.

Det er nævnets vurdering, at lægerne på medicinsk afdeling foretog relevante undersøgelser og reagerede relevant på de gjorte fund.

Samlet finder nævnet, at de læger på medicinsk afdeling, som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 7. til den 10. august 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.