Klage over manglende udredning af patient med voldsomme epileptiske anfald

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi <****> for hans behandling af <****> den 15. september, den 15. oktober og den 3. november 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
på 66 år blev den 15. september 2004 undersøgt af speciallæge i neurologi . Hun var blevet henvist af egen læge, idet hun siden marts måned 2004 havde haft gener fra venstre ben, først med sovende fornemmelse siden også smerter i venstre fod og ydersiden af underben og hofte. Først blev hun behandlet med fodindlæg, hvilket forværrede symptomerne. I ugerne før den 15. september 2004 havde hun i perioder af 5-10 minutters varighed rystet på venstre ben efterfulgt af fornemmelse af kraftesløshed, men symptomerne var op til konsultationen aftagende.

Ved en samlet vurdering fandt speciallæge ikke, at undersøgelsen pegede på sygdom i nervesystemet, og han fandt heller ikke holdepunkt for, at rystelserne kunne være smerteudløst. Desuden overvejede speciallægen, om symptomerne kunne skyldes fokale kramper, men beskrivelsen tydede ikke på epileptiske anfald udløst fra begrænsede område af hjernebarken (fokal epilepsi).
Speciallæge tolkede symptomerne som primært udløst fra benet og anbefalede henvisning til fysioterapi, og da diagnosen var uafklaret, blev der aftalt kontrol en måned senere.

Den 15. oktober 2004 genundersøgte speciallæge , som oplyste, at hun på nogle punkter havde fået det bedre, blandt andet havde hun fået mere følelse i tæerne. Hun havde stadig rystelser/kramper i benet, sidst en uge tidligere. På baggrund af overvejelsen om fokal epilepsi henviste speciallægen til EEG-undersøgelse, som den 26. oktober 2004 viste helt normale forhold uden sideforskel og uden fokale forandringer.

Den 3. november 2004 orienterede speciallæge om, at der ikke var en neurologisk forklaring på symptomerne fra venstre fod, samt at han ikke havde yderligere forslag til diagnose eller behandling, hvorfor blev afsluttet.

En billleddiagnostisk beskrivelse dateret 10. februar 2005 viser, at PET og lavdosis CT-skanning (som ikke må sidestilles med diagnostisk CT-skanning) viste et område i hver lunge, tre i højre side i rummet mellem lunge og hjerte (mediastinum) samt i venstre binyre et område forenelig med en svulst.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At speciallægen ikke foretog en korrekt udredning af s symptomer i form af voldsomme epileptisklignende anfald med muskelkramper, hvorved venstre ben blev lammet.

har anført, at hun alene blev sendt til EEG-undersøgelse, og at speciallægen fandt, at hun ikke fejlede noget, eftersom denne undersøgelse ikke viste noget unormalt. Det er videre anført, at andre muligheder for påvirkning af nervesystemet burde have været undersøgt af speciallægen. Det er endelig anført, at i januar 2005 af egen læge blev indlagt på , hvor hun fik foretaget en MR- og PET-scanning. Undersøgelserne viste en cancerproces i hjernen, som påvirkede nervesystemet, ligesom der også blev fundet cancer i binyrerne med spredning til det nederste af lungespidserne.

Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge i neurologi har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. september, 15. oktober og den 3. november 2004 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 15. september 2004, at blev set af speciallæge , som fik oplyst, at i marts måned havde bemærket, at hendes venstre fod sov, og at denne fornemmelse bredte sig opad i benet. Midt i april havde hun også fået smerter i benet, foden samt på ydersiden af underben, lår og hofte. Dette var blevet tolket som forfodsfald, og hun var blevet udstyret med indlæg, som havde forværret symptomerne. De sidste tre-fire uger havde hun nærmest i anfald og ufrivilligt rystet på benet. Anfaldene havde varet i 5-10 minutter, hvorefter hun havde haft svært ved at støtte på benet i flere timer. De sidste ti dage havde der kun været få lignende anfald og ingen lignende rystelser af venstre arm og ingen bevidsthedspåvirkning. klagede over soven i begge arme, men hun havde ingen rygsmerter eller hovedpine. Det fremgår videre af journalen, at som barn og ung var blevet behandlet for epilepsi, og at hun i mange år havde været anfaldsfri uden medicin.

Endvidere fremgår det af journalnotatet, at speciallæge fandt, at s almentilstand var god, at hun var klar og orienteret, samt upåfaldende, og at hendes tale var naturlig. Ved undersøgelse af hovedet, kranienerver og arme blev der fundet normale forhold. Ved undersøgelse af venstre ben fandt speciallæge , at der muligvis var let indskrænket bevægelighed i venstre hofteled og ellers frie led. Ellers var der normale forhold både for så vidt angår reflekser, muskelspænding, og følelse. Der blev endvidere intet unormalt fundet ved undersøgelse af ryggen og s gang. Speciallæge fandt ikke, at der var sikre neurologiske udfald, og der var ikke tegn på diskusprolaps (negativ Laseque), men at der efter hans skøn var bevægeindskrænkning i venstre hofteled. Umiddelbart mente han ikke, at havde nogen sygdom i nervesystemet, eller at der var tale om fokal epilepsi. Speciallæge foreslog, at s muskulære gener i venstre ben primært blev behandlet med fysioterapi, og at forløbet blev taget op, og at kom til kontrol en måned senere.

Det fremgår af journalen af den 15. oktober 2004, at mente at have fået det bedre på visse områder, blandt andet havde hun mere følelse i tæerne. Hun have stadig anfald med rysten eller kramper i venstre ben, sidste gang en uge forinden. beskrev sine anfald med, at det startede med, at hun fik uro i benet, og at hun blev utilpas. Benet rystede, og fik snurren i armene, svedte, blev tør i munden og fik problemer med vejrtrækningen. Speciallæge overvejede, om hyperventilerede. Videre fremgår det at journalnotatet, at speciallæge fandt, at s beskrivelse passede dels på hyperventilationstilfælde, blot var det underligt, at hun kun havde rystelser i det ene ben. Endvidere fremgår det af notatet, at speciallæge fandt, at der næppe var tale om focal epilepsi, men han valgte alligevel at henvise til en måling og grafisk registrering af hjernes elektriske aktivitet (EEG).

Det fremgår af journalen af den 3. november 2004, at EEG-undersøgelsen intet unormalt viste, og at der således ikke var mistanke om epilepsi eller andet fokalt. Videre fremgår det, at speciallæge vurderede, at der ingen neurologisk forklaring var på s symptomer fra venstre fod, og han havde intet yderligere at foreslå, hvorfor blev afsluttet.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge den 15. september 2004 foretog en relevant objektiv neurologisk undersøgelse, som ikke afslørede noget afvigende. Nævnet har dog bemærket, at speciallæge både den 15. september og den 15. oktober 2004 overvejede diagnosen fokal epilepsi.

Nævnet kan oplyse, at intermitterende rysten i en ekstremitet kan skyldes såkaldt simple partielle epileptiske anfald eller fokal epilepsi.

Nævnet kan videre oplyse, at det er velkendt, at EEG meget vel kan vise helt normale forhold på trods af, at der alligevel kan foreligge epilepsi, således at EEG på ingen måde kan udelukke diagnosen fokal epilepsi.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard for en speciallæge, at der ved mistanke om fokal epilepsi udover EEG også bestilles en billeddiagnostisk undersøgelse af hjernen, helst i form at såkaldt magnetisk resonansundersøgelse (MR-undersøgelse).

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. september, den 15. oktober og den 3. november 2004 i sin klinik.