Klage over manglede og for sen behandling af lændediskusprolaps

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 5. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 5. og den 10. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 6. og den 9. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D for hendes behandling af <****> den 12. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge E for hendes behandling af <****> den 19. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge F i hans egenskab af ansvarlig for afdelingens procedurer og for hans behandling af <****> i perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på neurokirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
havde i 1996 været indlagt på på mistanke om diskusprolaps, og han var blevet behandlet konservativt med efterfølgende rygskole. Han havde siden da haft kroniske rygsmerter.

Den 1. august fik lændesmerter med udstråling til højre ben og fod samt føleforstyrrelse i læggen og på udsiden af fodsålen. Der var ingen afførings- eller vandladningsproblemer. Egen læge behandlede smerterne med gigtmedicin (Ibuprofen, Panodil) og et morfinlignende stof (Mandolgin).

Den smertestillende behandling var ikke tilstrækkelig, hvorfor den 5. august 2004 blev indlagt på medicinsk reumatologisk afdeling, , hvor der blev fundet føleforstyrrelser i højre ben, men ingen lammelser. Der blev ej heller fundet forstyrrelse af lukkemusklen i endetarmen og urinrøret. Der blev ikke fundet grundlag for akut operation eller MR-scanning, hvilket blev informeret om. Senere på dagen blev det besluttet, at skulle forblive indlagt til observation, og at der den følgende dag skulle tages stilling til MR-scanning.

MR-scanning den 12. august 2004 viste diskusprolaps. Samme dag blev det konstateret, at ikke havde lammelser. Han ville gerne hjem, hvorfor smertebehandlingen blev ændret, og der blev bestilt neurokirurgisk tilsyn (til 30. august 2004), og blev udskrevet med orientering om faresignaler.

Den 19. august 2004 blev genindlagt på medicinsk reumatologisk afdeling, af egen læge, idet denne mente, der var lang tid til neurokirurgisk vurdering (30. august 2004). Ved undersøgelsen på blev der ikke fundet forværring af tilstanden, og blev udskrevet samme dag.

Den 30. august 2004 blev tilset af en læge fra neurokirurgisk afdeling, og det blev besluttet, at han skulle opereres på grund af vanskeligt behandlelige smerter. Operationen skulle foregå på forkortet ventetid (realistisk maximalt 4 uger).

blev indlagt den 13. september 2004 og opereret for diskusprolaps den 14. september 2004.

Ved den sidste ambulante kontrol den 14. december 2004 var smerterne i benet svundet, men føleforstyrrelsen var uændret, og der var lammelse over fodledet.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At de læger, der var involveret i behandling af i perioden fra den 5. august til den 1. september 2004 på , ikke har foretaget korrekt behandling.

har anført, at lægerne burde have foretaget akut scanning af ham på andet sygehus i perioden fra den 5. til den 11. august 2004. har endvidere anført, at lægen ikke burde have udskrevet ham til hjemmet den 11. august 2004, idet hans højre ben var lamt. blev udskrevet til hjemmet alene med smertestillende midler. Det er videre anført, at lægen den 19. august 2004 burde have foretaget nærmere udredning af , idet han ikke ved lægens objektive undersøgelse var i stand til at komme op på tæer og hæle.

har endvidere anført, at lægerne tidligere burde have fulgt op på resultatet af scanningsundersøgelsen. Lægerne fulgte først op på undersøgelsen den 1. september 2004, hvor de fandt, at lammelsen/følelsesløsheden i ’ højre ben/fod ville være varig, og at den kunne have været undgået, hvis de havde fulgt op på scanningsresultatet tidligere og på det grundlag have foretaget operation.

2. At de læger, der var involveret i behandling af i perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på , ikke har foretaget korrekt behandling af ham.

har anført, at lægerne på konference på et tidspunkt indenfor perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på baggrund af hans telefoniske oplysning til en sekretær om, at han to gange havde tisset i sengen uden at kunne mærke det, burde have fundet indikation for nærmere udredning af hans vandladningsbesvær. bliver først efter den 13. september 2004 på baggrund af sine telefoniske oplysninger denne dag om, at hans smerter er forsvundet og hans ben næsten føles dødt, efter konference indlagt til nærmere udredning og opereret dagen efter.

har sammenfattende anført, at såfremt lægerne på og tidligere havde foretaget nærmere udredning af ham, ville operation af ham for diskusprolaps have afhjulpet lammelsen i hans højre ben og fod.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, .

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. og den 10. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, .

Reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. og den 9. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, .

Overlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, .

Overlæge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. august 2004 på medicinsk reumatologisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 5. august 2004, at blev indlagt via egen læge på grund af mistanke om diskusprolaps. Det fremgår videre, at han siden den 1. august 2004 havde haft akut lændesmerter med udstråling til højre ben og fod, samt at der var føleforstyrrelser i læg og på ydersiden af foden. Der var ingen afførings- eller vandladningsproblemer, men var stærkt smerteforpint, og smerterne var lokaliseret i højre ben. Der var ingen væsentlige smerter i lænderyggen. Egen læge havde den 2. august 2004 startet behandling med smertestillende medicin i form af Ibuprofen, Panodil og Mandolgin. Videre fremgår det, at ingen hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser havde, og at der ingen brystsmerter, hævede ben eller åndenød var. Han havde ingen kvalme, opkastninger, fordøjelsesforstyrrelser, smerter fra bughulen eller vægttab, og han havde normal afføring. Der var ej heller problemer med vandladningen. Han havde dog normalt rygsmerter, men blev ikke behandlet for dette.

Det fremgår videre af journalnotatet, at reservelæge A fandt, at havde normalt blodtryk, temperatur og puls. Hans almentilstand var god, og der blev intet unormalt fundet ved undersøgelse af øjne, mund og svælg, hals, lymfekirtler, lever, hjerte og lunger samt bughule. Videre fremgår det, at der ved undersøgelse af ryggen blev fundet direkte ømhed, og at der blev fundet normale forhold ved indvendig undersøgelse af endetarmen (rektal eksploration), herunder ingen påvirkning af endetarmens lukkemuskler. Reservelæge A fandt nedsat følesans på ydersiden af højre lår samt på ydersiden af højre fod og fodryggen, helt ud til højre lilletå. Der var ingen nedsat følesans på låret eller i ridebukseområdet. Der var ophævet achillesrefleks på højre side, men normal refleks på venstre side samt normale knæreflekser og hasereflekser. Der blev endvidere fundet god kraft over hofteled, knæled, ankelled samt i tæerne. Der var tegn på diskusprolaps, idet der var positiv strakt benløfttest (Lasegue). Videre fremgår det, at reservelæge A konkluderede, at idet der ikke var påvirkning af endetarmen samt ingen tegn på fremskredne lammelser, var der ikke indikation for operation. Der blev ordineret undersøgelse af urin samt smertestillende behandling, og blev informeret om, at der formentlig var tale om diskusprolaps nederst i lænderyggen, og at der ikke på det foreliggende var indikation for akut MR-scanning eller akut operation. Han skulle dog indlægges til observation og smertebehandling. Videre fremgår det, at reservelæge A havde konfereret med bagvagten, 1. reservelæge B.

Det fremgår endvidere af journalen af den 5. august 2004, at 1. reservelæge B tilså og konkluderede, at der klinisk var tegn på højresidig diskusprolaps nederst i lænderyggen. Da tilstanden startede med nedsat kraft i højre fod fire dagen forinden, skulle blive til observation, og ved stuegang den følgende dag skulle det atter vurderes, om der skulle bestilles MR-scanning.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A ved indlæggelsen indhentede en relevant sygehistorie og udførte en relevant grundig klinisk undersøgelse. Nævnet har bemærket, at der blev fundet tegn på nerverodstryk, men ikke påvirkning af nerver til blære eller endetarmens lukkemuskler eller fremadskridende lammelser, hvilket blev bekræftet ved senere gennemgang samme dag af 1. reservelæge B.

Det fremgår af journalen af den 6. august 2004, at reservelæge C undersøgte og fandt grundlag for en fremskyndet (subakut) MR-scanning, og ved progression af symptomerne måtte scanningen foretages akut. Reservelæge C ordinerede stærkere smertestillende behandling, idet den hidtidige ikke var tilstrækkelig til at dække ’ smerter.

Det fremgår af journalen af den 9. august 2004, at reservelæge C atter gennemgik klinisk, og at hun fandt, at hans symptomer var uforandrede i forhold til den 6. august 2004. Der var ingen problemer med afføring eller vandladning. Reservelæge C ville forespørge røntgenafdelingen om tid til MR-scanning, og hun ordinerede fysioterapi med henblik på rygøvelser.

Det fremgår af journalen af den 10. august 2004, at havde været til MR-scanning samme dag, men at maskinen var gået i stykker, og MR-scanning blev derfor genbestilt. 1. reservelæge B fandt, at subjektivt og objektivt havde uændrede tegn på fremskridende diskusprolaps. Der var dog ingen forstyrrelser i endetarmsmusklerne og ingen forværring af den nedsatte kraft i højre fod. skulle fortsætte med den smertestillende behandling.

Det fremgår af journalen af den 12. august 2004, at MR-scanningen viste diskusprolaps nederst i lænderyggen samt henfald af bruskskiverne. Overlæge D noterede, at havde været mobiliseret uden gangredskab, men at han dog havde det bedst med at ligge fladt. Ved objektiv undersøgelse fandt overlæge D, at der var fuld god kraft over begge fødder. ville egentlig gerne hjem. Overlæge D ændrede den smertestillende behandling og bestilte tilsyn fra neurokirurgisk afdeling. blev udskrevet, og han blev orienteret om faresignaler og accepterede planen.

Det fremgår af journalen af den 19. august 2004, at atter blev indlagt på medicinsk afdeling med kendt diskusprolaps. En medicinstuderende gennemgik hans tidligere indlæggelse samt symptomer og svar på MR-scanning, og spurgte til hans centralnervesystem, hjerte, mave og vandladning, og hun gennemgik hans medicin. Videre fremgår det, at den medicinstuderende fandt, at ’ blodtryk, puls og temperatur var normale, og at der ingen problemer var ved undersøgelse af almen- og ernæringstilstand, øjne, mund og svælg, hals, hjerte og lunger, samt bughule. Ved undersøgelse af ryggen fandt den medicinstuderende, at der var ømhed ved berøring af højresidig lændemuskulatur og sædemuskulatur. Ved fremadbøjning kunne gå fra hænder til midt på lår, hvorpå smerter stoppede bevægelsen. Han bevægede sig frit til siderne. Der var følelige pulse i fødderne, normal karrespons samt nedsat følesans svarende til hele ydersiden af højre ben og fod. havde normal kraft over knæled, fodled og tåled. Ved undersøgelse af knæ- og achillesreflekser fandt den medicinstuderende, at der var nedsat refleks på højre side. Der var endvidere positiv strakt benløfttest, men kunne stå på tæer og hæle om end med noget balancebesvær. Ved undersøgelse af endetarmen blev der intet unormalt fundet.

Videre fremgår det af journalen af den 19. august 2004, at den medicinstuderende konkluderede, at ’ symptombillede ikke var forandret, men at han angav at være mere smertepåvirket og var noget bekymret over situationen og den lange ventetid til vurdering den 30. august 2004. Den medicinstuderende informerede om, at der ikke var indikation for at ændre den planlagte tid, såfremt der ingen symptomændringer var, hvilket ville sige ændring i vandladning eller afføring, samt at kunne gå på tæer og hæle. Han blev endvidere informeret om, at han ville blive set af bagvagten, når journalen var skrevet.

Det fremgår videre af journalen af den 19. august 2004, at overlæge E så og blandt andet noterede, at han aktuelt ingen lammelser havde, men en hel del smerter og neurologiske udfald i form af følelesforstyrrelser samt positiv strakt benløfttest. blev herefter udskrevet.

Det fremgår af journalen af den 30. august 2004, at blev set af en læge fra neurokirurgisk afdeling, og at denne læge fandt, at ikke kunne stå på tæer på højre side, men kunne gå hælgang. Lægen fandt, at der var lammelse styrke 4 (på en skala fra 1 til 5), og at der var indikation for at tilbyde kirurgisk behandling, hvilket var interesseret i. På grund af mange smerter blev det anmodet om, at blev modtaget på forkortet ventetid, og at den realistiske ventetid var maksimalt fire uger.

Det er nævnets opfattelse, at der i perioden fra den 5. til den 19. august 2004 blev foretaget gentagne relevante kliniske undersøgelser med fokus på eventuel pågående eller fremadskridende lammelse, herunder eventuel påvirkning af nerver til blære og tarmmuskler. Nævnet har endvidere bemærket, at der tidligt i forløbet blev udført en relevant MR-scanning.

Nævnet kan oplyse, at begrundelse for akut neurokirurgisk undersøgelse/behandling er fremadskridende lammelser, påvirkning af nerver til blære og tarmmuskler samt svære smerter.

På baggrund af ovenstående finder nævnet samlet, at de læger på medicinsk reumatologisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 5. til den 19. august 2004 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Ledende overlæge F har i sin egenskab af ansvarlig for afdelingens procedurer ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 13. september 2004, at blev indlagt på neurokirurgisk afdeling med henblik på operation for diskusprolaps. Det fremgår, at siden den 30. august 2004 havde oplevet forværring, og at han en uge forinden havde haft en episode med manglende kontrol over blæren, hvilket dog forsvandt spontant. Han var således fortsat svært plaget af stærke lændesmerter med udstråling til hele højre ben og havde manglende følesans på hele ydersiden af låret og foden. Han tog store mængder smertestillende medicin.

Det fremgår af journalen af den 14. september 2004, at blev opereret.

Det fremgår af journalen af den 24. september 2004, at ringede til neurokirurgisk afdeling og ytrede ønske om at få journalført, at han forud for indlæggelsen havde vandladningsproblemer.

Ifølge klagen burde lægerne på et tidspunkt indenfor perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på baggrund af hans telefoniske oplysning til en sekretær om, at han to gange havde tisset i sengen uden at kunne mærke det, have fundet indikation for nærmere udredning af hans vandladningsbesvær.

Ifølge ledende overlæge Fs udtalelse til sagen er der ikke i journalmaterialet beskrevet andre kontakter (mellem den 6. og den 13. september 2004) til afdelingen, og han kan således ikke kommentere, hvorvidt der har været og i hvilket omfang der har været kontakter til afdelingen i perioden fra den 6. til den 13. september 2004.

Nævnet kan oplyse, at akut operation inden for et par døgn er indiceret ved lændediskusprolaps, når der er hastigt progredierende lammelser eller, hvis der er vedvarende vandladningsforstyrrelser med nedsat blærefyldning samtidig med en stor midtstillet prolaps, der trykker på nerverne til blæren og endetarmslukkemusklen. Ingen af disse forhold var opfyldt hos . Der var derfor efter nævnets opfattelse på det foreliggende ikke noget der tilsagde, at han skulle opereres akut.

Nævnet kan videre oplyse, at ukarakteristiske vandladningsforstyrrelser er almindelige hos patienter med diskusprolaps, blandt andet på grund af smerter og morfinbehandling, men kræver ikke akut operation, hvis de øvrige forhold ikke er opfyldt. Følenedsættelse efter en diskusprolaps er almindeligt, og bedres ofte langsomt eller aldrig.

Det er således nævnets opfattelse, at selv hvis det lægges til grund, at telefonisk til en sekretær oplyste neurokirurgisk afdeling om, at han to gange havde tisset i sengen uden at kunne mærke det, ville der ikke være indikation for en akut operation.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at ledende overlæge F i sin egenskab som ansvarlig for afdelingens procedurer ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 6. til den 13. september 2004 på neurokirurgisk afdeling, .