Klage over information forud for bypassoperation samt efterfølgende blodprop i hjernen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A og overlæge B for deres behandling af <****> i perioden fra den 1. til den 4. juli 2003, på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> forud for operationen den 1. juli 2003, på Sygehus X, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

fik den 1. juli 2003 på Sygehus X foretaget en bypassoperation (elektiv coronar bypassoperation) af overlæge A på grund af forsnævrede hjertekar. Selve operationen forløb problemfrit, og blev efterfølgende mobiliseret, var neurologisk intakt, og havde stabilt kredsløb og vejrtrækning. Han havde både under og efter operationen haft tilfredsstillende blodtryksniveau.

Om eftermiddagen den 2. juli 2003 bemærkede personalet, at havde talebesvær og efterslæb og styringsbesvær af de højresidige lemmer. Han blev undersøgt akut af en overlæge, som fandt tegn på mistet taleevne (impressiv og expressiv afasi) og diskrete neurologiske udfald. Overlægen rekvirerede herefter akut neurologisk tilsyn.

blev den 2. juli 2003 tilset af en speciallæge i neurologi, som fandt let højresidig lammelse og vurderede, at der var tale om blødning eller blodprop i venstre hjernehalvdel. havde tidligere, i maj 2003, haft en episode på 2 minutter med kraftsvigt i højre ben. Speciallægen ordinerede akut CT skanning af hjernen, og blev sat i behandling med medicin, der virker forebyggende ved nedsat blodforsyning til hjernen (Persantin).

Næste morgen, den 3. juli, 2003 havde fortsat nedsat kraft i højre side og kunne ikke tale. CT skanning af hjernen fra den 2. juli 2003 viste hverken tegn på blødning, frisk blodprop (infarkt) eller hævelse (ødem).

blev samme aften delirøs og urolig. Der blev iværksat abstinens- og krampeforebyggende behandling, suppleret med B-vitaminer.

var den 4. juli 2003 slap i højre side, ukontaktbar, men var rolig, stabil og havde tilfredsstillende vejrtrækning og kredsløb. Efter aftale med bagvagten på den neurologiske afdeling på Sygehus Y, blev overført dertil samme dag med lægeambulance.

s tilstand blev gradvist bedre, og han blev den 24. juli 2003 udskrevet. Ved kontrol den 30. september 2003 i medicinsk ambulatorium, Sygehus Y, var den højresidige lammelse forsvundet, han var i sin habitualtilstand, og havde det godt hjertemæssigt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At efter operationen den 1. juli 2003 ikke blev korrekt behandlet, idet han efter operationen fik en blodprop i hjernen.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A og overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af i perioden fra den 1. til den 4. juli 2003 på Sygehus X.

Overlæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. 7, ved sin information af forud for operationen den 1. juli 2003 på Sygehus X.

Begrundelse

led ifølge journalen af svær hjertekrampe. En undersøgelse af kranspulsårerne havde vist svære forsnævringer af to store kranspulsårer.

Patientklagenævnet finder at det, for at fjerne hjertekramperne og nedsætte s medicinforbrug, var relevant at tilbyde en bypassoperation.

Af operationsbeskrivelsen den 1. juli 2003 fremgår det, at bypassoperationen blev udført under anvendelse af Heparin (for at forebygge blodpropper) og hjerte-lungemaskine, og med anvendelse af en pulsåre fra brystkassen til den venstre kranspulsåre og en vene til den højre kranspulsåre.

var ifølge operationsbeskrivelsen tilkoblet hjerte-lungemaskinen i 44 minutter og havde hjertet standset i 29 minutter.

Nævnet kan oplyse, at der er lav risiko for skader ved brug af hjertelungemaskine under 150 minutter og standsning af hjertet under 120 minutter.

Det er nævnets opfattelse, at operationen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 2. juli 2003, at der indtil da ikke var indtrådt komplikationer efter operationen dagen før, at var neurologisk intakt, og at blodtal og vejrtrækning var stabil.

Det fremgår videre af journalen den 2. juli 2003, at efter at det kl. 13.10 blev konstateret, at havde påvirkning af hjernen, blev der øjeblikkeligt startet et undersøgelsesprogram, der skulle sikre diagnosen og udelukke en hjerneblødning, som ville have krævet en ændret behandling. Ved en objektiv undersøgelse fandt overlæge B blodtryk på 110/70, og puls på 82. Det fremgår videre, at overlæge B var usikker på, om forstod alt, hvad han sagde. Der var ingen sikre abnorme reflekser, men let nedsat kraft i højre arm og ben og muligvis let hængende mundvig på højre side. På den baggrund ordinerede overlæge B neurologisk tilsyn.

har i brev af 18. marts 2006 i forbindelse med en partshøring anført, at der burde have været sikret bedre overvågning af ham efter operationen. Det er videre anført, at det var hans kone, der opdagede, at der var noget galt, da hun ikke kunne forstå, hvad han sagde. Endelig er det anført, at mener, at blodproppen kunne være blevet opdaget tidligere.

Nævnet har lagt til grund, at var neurologisk intakt om formiddagen den 2. juli 2003. Nævnet har videre lagt til grund, at der blev iværksat et undersøgelsesprogram umiddelbart efter, at personalet blev opmærksom på, at der var opstået problemer med påvirkning af hjernen.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at personalet på et tidligere tidspunkt burde have opdaget, at havde påvirkning af hjernen.

Det neurologiske tilsyn blev gennemført samme aften kl. 21.30. Efter undersøgelse af anbefalede neurologen, at han blev overført til en neurologisk afdeling med henblik på fortsat behandling og genoptræning.

Det fremgår videre af journalen, at da den 4. juli 2003 var stabil hjertekirurgisk, blev der sørget for overflytning til en neurologisk specialafdeling.

På den baggrund finder nævnet, at overlæge A og overlæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af fra den 1. til den 4. juli 2003 på Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 30. juni 2003, at inden operationen blev informeret om proceduren og risici ved operationen.

Overlæge A har i en udtalelse af 15. april 2004 supplerende oplyst, at inden operationen fik vanlig præoperativ information vedrørende gennemførelse af operation og risici forbundet med dette. Overlæge A gennemgik yderligere hjerte/lungemaskinens funktioner, og hvordan man åbner brystet og tager vene fra benet. Endvidere blev der informeret om, at hjertet kan tage skade ved operationen og at der er risiko for hjerneskade i forbindelse med hjerte/lungemaskinen, og at der kan findes forandringer i karrene, som kan give blodpropper. Endelig er det anført, at det overfor blev fremhævet, at risici var små.

Nævnet kan oplyse, at der under en bypassoperation altid er en risiko for, at der løsrives forkalkninger eller fedt fra legemspulsåren, og at dette føres til hjernekarrene og giver en blodprop. Der er endvidere en risiko for, at der ved brug af hjerte/lungemaskine kommer luftbobler ind i kredsløbet, og at disse ligeledes kan sætte sig i hjernekarrene. Denne risiko kan ikke beregnes lige så præcist som risiko for død, bl.a. fordi definitionen af en blodprop ikke er lige så eksakt som definitionen af død. Det vides, at risiko for en blodprop i hjernen efter en bypassoperation hos en patient uden tidligere tegn på blodpropper i hjernen er mellem 1 % og 2 %. En patient der tidligere har haft en blodprop i hjernen er risikoen for en ny blodprop mellem 2 % og 4 %. For begge patientkategorier gælder, at jo yngre man er ved operationen, jo lavere i risikointervallet befinder man sig.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling fremgår, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår videre af stk. 4, at informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Patientklagenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang sundhedspersonen har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det må vurderes i forhold til sygdommens alvor og til, hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om alvorlige eller bagatelagtige bivirkninger samt vurdere, hvor ofte forekommende disse bivirkninger er. Der skal altid informeres om alvorlige og hyppigt forekommende bivirkninger, mens det som udgangspunkt ikke er påkrævet at informere om bagatelagtige og sjældent forekommende bivirkninger. De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn at vurdere, i hvilken udstrækning og hvor grundigt der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det er nævnets opfattelse, at der forud for en bypassoperation blandt andet bør informeres om risikoen for blodpropper i hovedet, da denne komplikation må anses for alvorlig, om end sjældent forekommende.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af forud for operationen den 1. juli 2003 på Sygehus X.