Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af infektion i hjernen, samt klage over manglende information om helbredstilstand og undersøgelsesfundene

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge A for hans behandling af <****> den 26. og 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hendes behandling af <****> den 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kursusreservelæge C for hans behandling af <****> den 28. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge D for hendes behandling af <****> den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge E for hans behandling af <****> den 24. oktober 2002 på neurokirurgisk afdeling, sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge F for hans behandling af <****> den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge D for hendes information til <****> den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge F for hans information til <****> den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 23. oktober 2002 klokken 19.50 henvendte sig på skadestuen, sygehus X på grund af 3 dage varende tiltagende voldsom hovedpine. Klokken 21.10 var der neurologisk tilsyn, som fandt indikation for at indlægge på neurologisk afdeling, sygehus X

Den 24. oktober 2002 klokken 11.30 blev undersøgt af afdelingslæge D, som fandt en synsfeltdefekt og som ordinerede, at CT-scanning og øjenlægetilsyn skulle udføres samme dag. Øjenlægen fandt intet abnormt udover et dobbeltsidigt, højresidigt synstab (højresidig homonym hemianopsi), og CT-scanning af hjernen viste en proces i venstre baglap, som kunne være såvel svulst som infektion. Neurokirurgisk bagvagt på sygehus Y overlæge E mente, at det drejede sig om en ondartet hjernesvulst (malignt glioblastom) og formentlig ikke en infektion. For at nedsætte trykket i hjernen blev behandlet med binyrebarkhormon, og der blev ordineret MR-scanning samt blodprøver til afsløring af eventuel infektion.

På grund af service på scanneren kunne MR-scanningen ikke udføres den 25. oktober 2002, hvorfor overlæge F besluttede, at MR-scanningen kunne vente til mandag den 28. oktober 2002.

Den 25. oktober 2002 klokken 12.15 meddelte neurokirurgisk afdeling, sygehus Y, at de fortsat mente, at der var tale om en ondartet hjernesvulst, men hvis viste tegn til infektion, skulle afdelingen henvende sig akut til neurokirurgisk afdeling.

Den 28. oktober 2002 fandt kursusreservelæge C, at var smerteforpint og forkvalmet og han behandlede med morfin intravenøst. En MR-scanning viste ligesom CT-scanningen en proces i hjernens venstre baglap, men udelukkede ikke infektion.

Den 28. oktober 2002 klokken 23.00 fandt en kursusreservelæge dybt bevidstløs, og han blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling, sygehus Z. Her blev der i fuld bedøvelse foretaget punktur af processen i hjernen, der viste sig at være en infektion. Efter indgrebet var fortsat dybt bevidstløs, og han afgik ved døden den 30. oktober 2002.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at lægerne ikke foretog korrekt behandling af i perioden fra den 23. til den 28. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det er herved anført, at lægerne ikke foretog korrekt behandling af s hjerneabces, herunder var det ikke korrekt, at lægerne ikke inddrog MR-scanningsbillederne i behandlingen.

2. At lægerne ikke foretog korrekt information af i perioden fra den 23. til den 28. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det er herved anført, at ikke blev informeret om helbredstilstand og behandlingsplan, herunder blev han ikke informeret om resultatet af MR-scanningen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. og 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

1. reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Kursusreservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Overlæge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. oktober 2002 på neurokirurgisk afdeling, sygehus Y. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at overlæge E havde drøftet med afdelingslæge D, neurologisk afdeling om hvorvidt relevante differentialdiagnoser, som kunne kræve akut udredning af behandlingen, også skulle afklares.

Afdelingslæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Ledende overlæge F har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 23. oktober 2002, at henvendte sig på skadestuen, sygehus X, på grund af tiltagende svær hovedpine af 3 dages varighed.

Det fremgår af journalen den 24. oktober 2002, at afdelingslæge D fandt vågen, klar og upåvirket, og at hun fandt et dobbeltsidigt, højresidigt synstab. En CT-scanning af hjernen foretaget senere på dagen viste en enkelt ekspansiv rumopfyldende proces i hjernens venstre baglap. Processen kunne ifølge røntgenlægen være en ondartet svulst eller en infektion. Det fremgår endvidere af journalen, at temperaturen om morgenen var 37,8° og klokken 17.00 37,6° efter at ifølge sygeplejekardeks var blevet behandlet med det smerte- og temperaturdæmpende middel Pamol 1 g om morgenen og 1 g igen klokken 15.00. Det fremgår endvidere af journalen, at infektionsprøverne CRP (28 mg/l) og leukocyttallet (9200/111) målt om morgenen begge var ganske let forhøjede. Den neurokirurgiske bagvagt på sygehus Y, overlæge E så billederne samme aften, og fandt, at der højst sandsynligt var tale om en ondartet svulst og ikke en infektion. Det fremgår videre af journalen, at afdelingslægen bestilte en MR-scanning af hjernen med henblik på diagnostisk afklaring af tilstanden.

Ifølge afdelingslæge Ds udtalelse til sagen skulle MR-scanningen foretages den næste dag. Hun forelagde s sygehistorie og kliniske fund for den neurokirurgiske bagvagt overlæge E, som på baggrund af gennemsyn af CT-scanningsbillederne fandt, at det drejede sig om en svulst.

Ifølge overlæge Es udtalelse til sagen drøftede han muligheden for, at havde en infektion i hjernen med afdelingslæge D, men han vurderede ud fra afdelingslægens oplysninger og hans gennemsyn af CT-scanningsbillederne, at der var tale om en ondartet svulst og ikke en infektion.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at afdelingslæge D foretog en relevant behandling af . Ved sin gennemgang af har afdelingslægen på baggrund af hovedpineanamnesen samt fundet af synstabet relevant fundet indikation for akut CT-scanning af hjernen. Undersøgelsen viste en rumopfyldende proces i hjernens venstre baglap, som enten kunne være en ondartet svulst eller en infektion. Afdelingslægen tog herefter omgående kontakt til neurokirurgisk bagvagt, overlæge E, som vurderede, at der højst sandsynligt var tale om en ondartet svulst og ikke en infektion. Med baggrund i denne melding fra overlæge E, og da i øvrigt var vågen, klar og fuldt orienteret, har der efter nævnets opfattelse på ingen måde været mulighed for at gennemtrumfe en overflytning til neurokirurgisk afdeling.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var relevant, at afdelingslæge D bestilte en MR-scanning af hjernen med henblik på diagnostisk afklaring af s tilstand til gennemførelse dagen efter. Eftersom man fra neurokirurgisk side mente, at der var tale om en svulst, da var vågen og stabil, og frem for alt, da der var tale om udsigt til diagnostisk afklaring allerede dagen efter, var en undladelse af påbegyndelse af antibiotikabehandling ligeledes relevant.

Nævnet finder på det grundlag, at afdelingslæge D har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at da den radiologiske undersøgelse sammenholdt med den kliniske undersøgelse ikke kunne udelukke en infektion i hjernen, ville det have været hensigtsmæssigt, at overlæge E havde opstillet en plan for, hvordan differentialdiagnosen infektion skulle have været belyst og behandlet, da forekomsten af infektion i væsentlig grad ville have ændret den kliniske håndtering af s situation.

Nævnet finder således på det grundlag, at overlæge E har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 24. oktober 2002 på neurokirurgisk afdeling, sygehus Y. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at overlæge E havde drøftet med afdelingslæge D, neurologisk afdeling, sygehus X om den relevante differentialdiagnose infektion, som kunne kræve akut udredning og behandling, også skulle afklares.

Det fremgår videre af journalen den 25. oktober 2002, at overlæge F fandt, at s tilstand var bedret. Neurokirurgisk afdeling havde set CT-scanningsbillederne og var enige i, at der forelå en ondartet svulst. Overlægen udsatte den planlagte MR-scanning af til den 28. oktober 2002, fordi scanneren var ude af drift.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge F blev han den 25. oktober 2002 kontaktet af neurokirurgisk afdeling, sygehus Y, som havde drøftet s tilfælde og som fortsat mente, at det drejede sig om en ondartet svulst.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at overlæge F foretog relevant behandling, idet det ikke var indiceret at overflytte til andet sygehus med henblik på MR-scanning samme dag.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge F har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det fremgår videre af journalen den 26. oktober 2002, at læge A, neurologisk afdeling, sygehus X ved aftenstuegang konstaterede, at havde tiltagende nakkesmerter strålende ned mod skuldre, og at han diagnosticerede, at dette skyldtes massive nakkemyoser, og at han ordinerede Apozepam for at lindre på nakkesmerterne.

Ifølge læge As udtalelse til sagen af 15. november 2004 vidste han ved behandlingen den 26. oktober 2002, at havde en rumopfyldende proces i hjernen.

Det fremgår endvidere af journalen den 27. oktober 2002, at 1. reservelæge B ved stuegang fandt, at atter havde smerter på grund af myoser i nakken, og at hun behandlede med Klorzoxazan for at lette på spændingerne i muskulaturen.

Det fremgår af sygeplejekardeks i perioden fra den 25. til den 27. oktober 2002, at s kliniske tilstand blev forværret. Det er gentagne gange noteret, at han havde tiltagende hovedpine samt lå uroligt og jamrede. Den 27. oktober 2002 havde således voldsom hovedpine, motorisk uro og spontan opkastning.

Det fremgår af sygeplejekardeks den 27. oktober 2002 og af læge As udtalelse til sagen af 5. december 2004, at der ikke var tilstrækkelig effekt af Apozepam på grund af tiltagende hovedpine, og at der også havde været opkastning. Lægen behandlede med en mindre dosis Nozinan til injektion intramuskulært.

Det fremgår videre af sygeplejekardeks den 27. oktober 2002, at sygeplejepersonalet tilkaldte 1. reservelæge B, da havde svær hovedpine og den smertestillende medicin ikke havde den tilsigtede effekt.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at læge A ikke foretog relevant behandling af , idet dennes symptomer var alarmerende og næppe kunne være forårsaget af nakkemyoser alene. Symptomerne sammen med kendskabet til, at der hos forelå en rumopfyldende proces i hjernens venstre baglap, burde have givet anledning til fornyet kontakt med neurokirurgisk afdeling med henblik på et neurokirurgisk behandlingstilbud.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at 1. reservelæge B ikke foretog relevant behandling, idet det samlede symptombillede med udtalt hovedpine, motorisk uro og spontane opkastninger næppe kunne være forårsaget af nakkemyoser alene, og at symptomerne sammen med kendskabet til, at der forelå en rumopfyldende proces i hjernens venstre baglap burde have givet anledning til kontakt med neurokirurgisk afdeling med henblik på et neurokirurgisk behandlingstilbud, alternativt kontakt til neurologisk bagvagt. Det var endvidere 1. reservelægen bekendt, at læge A dagen inden havde konkluderet, at der var tale om muskulært betingede symptomer, og at han havde behandlet med Apozepam, som ikke havde haft nogen effekt på hovedpinen.

Nævnet finder på det grundlag, at læge A har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 26. og 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Nævnet finder endvidere på det grundlag, at 1. reservelæge B har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 27. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det fremgår af journalen den 28. oktober 2002 kl. 10.00, at kursusreservelæge C fandt, at virkede smerteforpint, og at han havde været forkvalmet, og at det var uklart, om dette skyldtes den i afdelingen huserende omgangssyge eller forhøjet tryk i hjernen. Kursusreservelægen ordinerede på den baggrund intravenøs behandling med morfin. Det fremgår videre af journalen, at kursusreservelægen noterede sig, at der var planlagt en MR-scanning af hjernen samme dag.

Det fremgår af sygeplejekardeks den 27. oktober 2002, at var meget smerteforpint, og at han den 28. oktober 2002 var noget forvirret. Det fremgår af sygeplejekardeks den 28. oktober 2002, at han oplyste, at han havde hovedpine og synsbesvær, og det fremgår videre, at efter kursusreservelæge Cs undersøgelse var oppegående, vågen og havde familiebesøg.

Ifølge udtalelse til sagen fra kursusreservelæge C skulle have foretaget en MR-scanning af hjernen samme dag kl. 13.00.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at kursusreservelæge C foretog relevant behandling af . Selvom det ved kursusreservelægens stuegang den 28. oktober 2002 ikke direkte er noteret, at ikke var afgørende bevidsthedssvækket, fremgår det dog af sygeplejekardeks, at hans tilstand efter alt at dømme ikke var ringere end dagen inden, og at han i hvert fald ikke var markant bevidsthedssvækket. Dette taget i betragtning, og da kursusreservelægen var bekendt med, at der senere samme dag skulle udføres en muligvis diagnostisk afklarende MR-scanning af hjernen, er det nævnets opfattelse, at kursusreservelægen foretog relevant behandling. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, at kursusreservelægen havde journalført s bevidsthedstilstand i forbindelse med stuegangen den 28. oktober 2002.

Nævnet finder på det grundlag, at kursusreservelæge C har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 28. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at kursusreservelægen havde journalført s bevidsthedstilstand i forbindelse med stuegangen den 28. oktober 2002.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Afdelingslæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin information af den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Ledende overlæge F har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin information af den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 24. oktober 2002, at afdelingslæge D informerede om, at han dagen inden havde udviklet et højresidigt synstab, og at hans symptomer ikke passede på et migræneanfald, da hovedpinen havde været til stede et par dage før halvblindheden begyndte. Et eventuelt infarkt burde derfor udelukkes, hvorfor han ville få foretaget en CT-scanning og blive vurderet af en øjenlæge. Det fremgår af journalen, at var indforstået med ovennævnte behandlingsplan. Det fremgår endvidere af journalen, at afdelingslægen informerede om, at CT-scanningen samme dag viste en ringopladende proces i hjernens venstre baglap, og at det kunne dreje sig om en ondartet svulst eller infektion. Endvidere informerede afdelingslægen om, at neurokirurger ville vurdere CT-scanningen.

Nævnet finder på det grundlag, at afdelingslæge D har informeret i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 24. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.

Det fremgår af journalen den 25. oktober 2002, at overlæge F planlagde en samtale med en læge, , dennes hustru og om nødvendigt en tolk om behandlingen af , herunder at der skulle foretages en MR-scanning.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at overlæge F sikrede, at aftalen om information af vedrørende dennes helbredstilstand og behandlingsplan blev gennemført.

Overlæge F har til sagen udtalt, at den 24. oktober 2002 var blevet informeret om, at der var fundet noget på CT-scanningen. Da talte meget dårligt dansk valgte overlægen at undlade at informere ham nøjere om behandlingen, og afvente, at familien og en tolk kunne være til stede ved en samtale den 28. oktober 2002.

Ifølge udtalelse fra overlæge F til sagen blev aftalen om information om s behandling den 28. oktober 2002 udskudt umiddelbart før den skulle finde sted, idet det blev muligt at foretage akut MR-scanning.

Ifølge sygeplejekardeks den 28. oktober 2000 blev samtalen herefter planlagt til at finde sted den 29. oktober 2002 klokken 13.00.

Det følger endvidere af sygeplejekardeks, at den 28. oktober 2002 klokken 23.00 blev ukontaktbar og sovende, og det fremgår af sagens akter, at han efterfølgende i fortsat bevidstløs tilstand blev overført til neurokirurgisk afdeling, sygehus Z.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge F har informeret i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 25. oktober 2002 på neurologisk afdeling, sygehus X.