Klage over praktiserende læges afvisning af anmodning om orientering til far uden del i forældremyndigheden om datters forhold i henhold til underretning efter lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes håndtering af <****>s anmodning den 22. oktober 2004 om en orientering om datteren <****>s helbredsforhold, jf. § 19, stk. 1 i lov om forældremyndighed og samvær.

Hændelsesforløb

er far til datteren , som i dag er 6 år gammel. har ikke forældremyndigheden over datteren, idet denne alene er tillagt barnets mor.

I tidsrummet fra januar 2001 til august 2003 boede sammen med datterens mor på den daværende fælles bopæl i udlandet. Herefter ophørte samlivet, og og moderen bosatte sig i .

Den 23. april 2004 besluttede Politimesteren i at opgive tiltale mod for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, i forbindelse med moderens anmeldelse om, at i tidsrummet fra januar 2001 til august 2003 på den daværende fælles bopæl i udlandet og i weekenden den 25. og 26. oktober 2003 på en adresse i flere gange havde befølt fællesbarnet i skridtet inden for tøjet.

Den 22. oktober 2004 sendte en fax til sin datters praktiserende læge , hvori han anmodede om i henhold til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær at blive orienteret om s forhold.

Samme dag besvarede lægen henvendelse med oplysning om, at hun ikke kunne give nogen orientering grundet hendes tavshedspligt, da lovbestemmelsen ikke omfattede praktiserende læger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge har givet afslag på en orientering om hans datter, , i henhold til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær.

Det er herved anført, at lægen har henvist til sin tavshedspligt, og at det er ukorrekt, at lovgivningen ikke giver adgang til en orientering fra s praktiserende læge.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har overtrådt § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær ved sin håndtering af s anmodning den 22. oktober 2004 om en orientering om datteren s helbredsforhold.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at den 22. oktober 2004 sendte en fax til sin datters praktiserende læge , hvori han anmodede om at blive orienteret om datterens forhold i henhold til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær. Samme dag besvarede lægen henvendelsen med oplysning om, at hun ikke kunne give nogen orientering på grund af hendes tavshedspligt, da lovbestemmelsen ikke omfattede praktiserende læger.

Praktiserende læge har den 26. november 2004 anført i en udtalelse til sagen, at har fortalt, at hendes far, , flere gange har været uterlig over for hende, og at sagen har været undersøgt i Danmark. Barnets mor har samtidig bedt lægen om ikke at give oplysninger om s helbred til andre end hende.

Læge har videre anført, at s samvær med var blevet suspenderet, indtil sagen var belyst nærmere. På den baggrund og henset til at § 19 i lov om forældremyndighed og samvær ikke omfatter praktiserende læger, så læge så sig ikke i stand til at besvare s anmodning.

Nævnet kan oplyse, at § 19 i lov om forældremyndighed og samvær giver den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et barn, ret til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Nævnet kan videre oplyse, at fra den 1. oktober 2004 blev denne adgang til orientering udvidet til også at omfatte private sygehuse, privat praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Efter lovændringen har § 19 i lov om forældremyndighed og samvær følgende ordlyd:

”Stk. 1. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Myndigheden, institutionen, lægen eller tandlægen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold.

Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen.”

Nævnet skal bemærke, at Familiestyrelsen har oplyst til sagen, at man den 27. september 2004 til samtlige praktiserende læger i landet udsendte en skriftlig orientering om udvidelsen af adgangen for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et barn, til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9668 af den 27. september 2004 om orientering om børn fra private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet (§ 19 i lov om forældremyndighed og samvær), at udvidelsen af § 19 til også at omfatte privat praktiserende sundhedspersoner forbedrer muligheden for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis barnet har problemer eller lignende. Det er naturligt for forældre at være bekendt med oplysninger om besøg og behandling hos læge eller tandlæge for dermed at kunne følge med i barnets trivsel og behov.

Det fremgår endvidere af cirkulæret, at orienteringsretten omfatter oplysninger om barnet, typisk i form af mundtlige oplysninger. Orienteringen kan dog gives skriftligt, f.eks. ved uddrag af journal, hvis dette vurderes at være mere hensigtsmæssigt. Bestemmelsen regulerer ikke aktindsigt, og den indeholder derfor ikke en ret til at få udleveret sagsakter som f.eks. lægejournaler vedrørende barnet. Dette betyder ikke, at man ikke må opfylde orienteringspligten ved at udlevere kopi af f.eks. en journal, men at man ikke har krav på aktindsigt. Dokumenter, der udleveres, må ikke indeholde oplysninger, som den pågældende forælder ikke har ret til.

De oplysninger, som private sundhedspersoner med videre skal videregive, vedrører eksempelvis barnets helbredstilstand, trivsel, udvikling samt hvad der måtte være årsagen til eller baggrunden for en behandling eller indlæggelse.

Adgangen til at få orientering tilkommer den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Det er uden betydning, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet.

Hvis videregivelse af oplysninger vil være til skade for barnet, kan man efter § 19, stk. 1, 2. pkt., nægte at afgive de pågældende oplysninger. Der vil dog fortsat være pligt til at videregive oplysninger, der ikke er til skade for barnet.

Nævnet skal i øvrigt bemærke, at det fremgår af cirkulæret, at orienteringsretten ikke giver forældre ret til en mere aktiv kontakt med de sundhedspersoner, der behandler barnet. Den pågældende forælder har således ikke ret til at deltage i konsultationer eller undersøgelser af barnet, ligesom den pågældende ikke har adgang til at anmode om, at der foretages en lægelig behandling af barnet. Bestemmelsen giver heller ikke den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ret til at besøge barnet under f.eks. hospitalsindlæggelse. Dette reguleres fortsat af forældrenes aftale eller statsamtets afgørelse om samvær.

Det følger af et brev dateret den 25. maj 2005 til læge fra statsamtet i , at statsamtet ikke havde frataget s adgang til at få en orientering efter § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær.

Det skal i øvrigt bemærkes, at statsamtet i efterfølgende den 11. november 2005 ikke har imødekommet s mors ansøgning om fratagelse af s ret til orientering om datterens forhold.

Det fremgår videre af brev dateret den 23. april 2004, at Politimesteren i besluttede at opgive tiltale mod for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, i forbindelse med moderens anmeldelse om, at i tidsrummet fra januar 2001 til august 2003 på den daværende fælles bopæl i udlandet og i weekenden den 25. og 26. oktober 2003 på en adresse i flere gange havde befølt fællesbarnet i skridtet inden for tøjet.

Nævnet har endvidere gennemgået s journal, hvori der foreligger notater vedrørende hendes almene helbredsforhold, som det på det foreliggende må anses for relevant at informere om. Ligeledes må det anses for relevant, at han blev informeret om henvisninger af til speciallæge.

Det er ud fra disse forhold nævnets opfattelse, at der på tidspunktet for s anmodning den 22. oktober 2004 om en orientering om s forhold efter § 19, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær ikke forelå omstændigheder, at der gav grundlag for at fastslå, at udlevering af oplysninger efter bestemmelsen vil være til skade for .

Det er således nævnets opfattelse, at læge skulle have imødekommet s anmodning om orientering om s forhold ved en konkret gennemgang af sit journalmateriale vedrørende og give en orientering om dette.

Nævnet skal dog bemærke, at det kan anses for relevant at undlade detaljerede oplysninger, som har været behandlet i den politimæssige efterforskning.

Nævnet finder samlet, at praktiserende handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin håndtering af s anmodning den 22. oktober 2004 om en orientering om datteren s helbredsforhold i henhold til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær.

Nævnet har i forbindelse med denne afgørelse gjort praktiserende læge opmærksom på hvilke oplysninger i journalen, som hun efter nævnets opfattelse kunne have udleveret.