Klage over ukorrekt behandling af campylobactorinfektion

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 9. august 2000 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 9. til den 21. august 2000 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i infektions- og tropemedicin <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 21. august til den 27. september 2000 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
I juli 2000 var i udlandet. Efter hjemkomsten den 28. juli 2000 fik hun voldsom diarré, kvalme, opkastning, stor træthed, hovedpine, feber og vægttab.

Den 9. august 2000 konsulterede hun praktiserende læge , der tog prøver af s afføring og iværksatte behandling med antibiotika. Prøverne viste efterfølgende normale forhold.

Den 21. august 2000 var s tilstand uændret, og da behandlingen med antibiotika ikke havde haft nogen effekt, blev hun af læge henvist til speciallæge i infektions- og tropemedicin .

Senere samme dag blev undersøgt af speciallæge , der på baggrund af sin undersøgelse og hendes symptomer vurderede, at der kunne være tale om leverbetændelse. Han ordinerede derfor blodprøver, som alle viste normale forhold.

Den 19. september 2000 havde fortsat symptomer, og da fornyede blodprøver for en skjoldbruskkirtellidelse viste normale forhold, ordinerede speciallæge behandling med Vibradox.

Den 27. september 2000 var trods Vibradoxbehandlingen fortsat træt og havde let feber, hvorfor speciallæge henviste hende til nærmere undersøgelse på infektionsmedicinsk afdeling, . Her konstaterede man ved fornyede undersøgelser, at hun havde en campylobakterinfektion, der påvirkede hendes hjerne i form af hjernebetændelse, og som efterfølgende gav hende varige mén.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af læge i perioden fra den 9. til den 21. august 2000 i hendes klinik, idet der ikke blev taget tilstrækkelige prøver.

Det er herved anført, at under en rejse fik en alvorlig madforgiftning, der gav hende voldsom diarré, kvalme, opkastning, stor træthed, hovedpine, svingende feber samt et vægttab på 6 kilo. Videre er det anført, at lægen tog blod- og afføringsprøver, der ikke viste tegn på virus eller bakterier, og at hun uden effekt behandlede med Ciproxin. Videre er det anført, at lægen som minimum burde have taget 3 på hinanden følgende sæt afføringsprøver, idet symptomerne fortsatte, og at burde have været indlagt efter 14 dage.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i perioden fra den 21. august til den 27. september 2000 i hans klinik.

Det er herved anført, at speciallæge tog en række blodprøver, der viste let forhøjet infektionstal og let forhøjet antal af hvide blodlegemer, og at han uden effekt behandlede med Vibradox. Videre er det anført, at han den 27. september 2000 henviste hende til videre udredning på en infektionsmedicinsk afdeling, , men at dette burde have været foranstaltet på et tidligere tidspunkt. Derudover er det anført, at hun senere fik konstateret en campylobacterinfektion, som havde påvirket hendes hjerne i form af hjernebetændelse, som havde givet hende varige mén i form af kroniske smerter, en hjerneskade, træthed, samt at hun i dag er førtidspensionist.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Læge har overtrådt lægelovens § 6, ved sin journalføring af behandlingen af den 9. august 2000 i sin klinik.

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6, ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 21. august 2000 i sin klinik.

Begrundelse
Ifølge klagen var i juli 2000 på rejse i , og efter hjemkomsten den 28. juli 2000 fik hun kvalme, opkastning og voldsom diarré ledsaget af feber samt træthed, hovedpine og vægttab. Da symptomerne fortsatte valgte hun at søge læge.

Det fremgår af journalen den 9. august 2000, at konsulterede læge , idet hun havde et maveonde (gastroenteritis). Videre fremgår det, at læge tog prøver af afføringen med henblik på at undersøge for sygdomsgivende bakterier, virus og parasitter, og at hun ordinerede behandling med det kvalmestillende præparat Primperan.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant at undersøge s afføring for sygdom.

Ifølge klagen samt udskrift fra Lægemiddelstyrelsens register blev der den 9. august 2000 udskrevet en recept på antibiotika i form af Ciproxin.

Denne ordination fremgår ikke af læge s journal.


Nævnet kan oplyse, at det af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser og Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 fremgår, at en læge er forpligtet til at føre ordnede optegnelser i forbindelse med patientkontakter, når der foretages behandling, når forholdene indicerer fortsat kontrol, når der ordineres receptpligtige lægemidler, og når der henvises til undersøgelse og/eller behandling hos anden læge, laboratorium eller sygehus.

Det er nævnets opfattelse, at læge burde have anført i journalen, at hun den 9. august 2000 ordinerede Ciproxin.

Nævnet finder på den baggrund, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen den 9. august 2000 i sin klinik.

Af journalen den 21. august 2000 fremgår det, at afføringsprøverne viste normale forhold, men da fortsat havde en let forhøjet temperatur (var subfebril), besluttede læge at henvise hende til en speciallæge. Videre fremgår det, at hun ordinerede fortsat behandling med Ciproxin.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere fortsat behandling med antibiotika samt at henvise til en speciallæge, idet hun fortsat havde feber og vedvarende symptomer. Videre er det nævnets opfattelse, at det ikke var relevant at ordinere nye afføringsprøver den 21. august 2000, idet allerede var i behandling med antibiotika.

Nævnet finder på den baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 21. august 2000 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6, ved sin behandling af i perioden fra den 21. august til den 27. september 2000 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 21. august 2000, at blev tilset af speciallæge . I ugerne efter hjemkomsten fra udlandet den 28. juli 2000 havde hun haft høj feber, hendes appetit var tydeligt nedsat, og hun havde tabt sig 6 kilo. Hun var ved henvendelsen fortsat meget træt, men hendes afføring var nu næsten formet.

Videre fremgår det, at speciallæge ved sin undersøgelse fandt, at havde et sundt, naturligt udseende, og da han undersøgte hendes mave var den blød og ikke øm. Derudover kunne han ikke føle nogen forstørrelse af leveren eller milten (hepato- eller splenomegali). Han konstaterede, at der allerede var taget afføringsprøver, som viste normale forhold, samt at hun uden effekt var i behandling med Ciproxin. Han vurderede, at der kunne være tale om akut leverbetændelse (hepatit), hvorfor han ordinerede blodprøver med henblik på at få be- eller afkræftet sin mistanke samt for at få undersøgt, om der var tale om virusinfektioner.

Ifølge klagen havde den 21. august 2000 fortsat tynd mave og til tider sprøjtende diarré, hvilket fortsatte indtil oktober 2000.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant at ordinere blodprøver.

Af journalen den 23. august 2000 fremgår det, at ved en telefonkonsultation angav, at hendes tilstand var uændret, men at hun ikke længere havde feber.

Ifølge journalen den 24. og 29. august 2000 viste blodprøverne intet unormalt, men den 29. august 2000 havde atter feber, og hun var træt.

Det fremgår af journalen den 8. september 2000, at ved en telefonkonsultation angav, at hun fortsat havde tendens til at få feber, specielt ved aktivitet.

Ifølge journalen den 19. september 2000 var der blevet taget nye blodprøver, som viste let forhøjede infektionstal (CRP) og antal hvide blodlegemer (leucocytter). De øvrige prøver viste normale forhold. Speciallæge ordinerede forsøgsvis behandling med et antivirus præparat i form af Vibradox 100 mg 2 gange den første dag, herefter 100 mg dagligt i 8 dage.

Af journalen den 27. september 2000 fremgår det, at s tilstand nu på 9. uge var uændret, og at hun alene magtede at arbejde på halvtid. Speciallæge henviste hende derfor til videre undersøgelse på infektionsmedicinsk afdeling, , hvorefter hun blev afsluttet.

Nævnet kan oplyse, at man ofte først senere i et behandlingsforløb finder årsagen til, at en patient i en længere periode har feber.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at forsøge at behandle s tilstand med Vibradox, og da dette ikke hjalp, at henvise hende til nærmere undersøgelser.

Nævnet finder på den baggrund, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 21. august til den 27. september 2000 i sin klinik.