Klage over behandling af meniskskade

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans information af <****> den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
I december 2004 fik et vrid i venstre knæ, da han løb på skøjter.

Den 21. januar 2005 mærkede et knæk i venstre knæ, da han sparkede dynen af med venstre ben. Efterfølgende havde han smerter og nedsat strækkeevne, og han henvendte sig derfor på skadestuen, . På baggrund af sin undersøgelse ordinerede lægen behandling med støttebind og aflastning, udleverede krykkestokke samt informerede om smertestillende behandling ved behov. Derudover blev der ordineret kontrol på ortopædkirurgisk afdeling den 4. februar 2005.

Den 4. februar 2005 blev undersøgt af afdelingslæge , som på baggrund af sin undersøgelse vurderede, at der formentlig havde været tale om en påvirkning af den indre menisk. Han vurderede, at der ikke var behov for yderligere behandling, hvorfor blev afsluttet.

opsøgte efterfølgende en privatklinik, hvor man konstaterede, at der var tale om en skade på indersiden af menisken samt irriterede slimhinder.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt information om undersøgelsesresultatet af sit knæ.

Det er herved anført, at overlæge kort undersøgte s venstre knæ, hvorefter han informerede han om, at han intet fejlede. Videre er det anført, at han efterfølgende har læst i journalen, at overlæge vurderede, at der var tale om en knusningslæsion af hans menisk.

2. At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at overlæge oplyste om, at han kunne belaste og bruge knæet som normalt, og at der ikke var tale om en behandlingskrævende situation. Videre er det anført, at han senere fik konstateret en meniskskade, som han blev opereret for, og at han i 6 uger måtte gå med en benskinne.

Nævnets afgørelse af klagen
Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6, ved sin behandling af den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6, ved sin information af den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 4. februar 2005, at kom til kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, , og at han blev undersøgt af afdelingslæge . Han havde 14 dage tidligere sparket sin dyne af med venstre knæ, hvorved han mærkede et knæk i knæet. Han blev undersøgt på skadestuen, hvor man havde fundet let ømhed i den indvendige (mediale) ledlinie. havde tidligere haft problemer med knæet, og han var velkendt med løse led (hypermobile led).

Videre fremgår det, at afdelingslæge ved sin objektive undersøgelse fandt ømhed i hofteleddet. Venstre knæ var ikke hævet, og der var ingen væskeansamling. Der var let ømhed midt på den indvendige ledlinie i det venstre knæ, men ingen rotationsømhed. Der var fri bevægelighed i knæet, men let skuffeløshed, som også kunne konstateres på det højre knæ. På den baggrund vurderede afdelingslæge , at der var tale om en påvirkning (kontusion) af menisken. Da ikke længere havde gener, og da der ikke havde været aflåsning eller knæsvigt, besluttede afdelingslæge , at der ikke skulle foretages yderligere. blev herefter afsluttet

Ifølge klagen var der ikke fri bevægelighed, idet s fornemmelse var, at der var en strækkedefekt (extensionsdefekt) på 10 grader. Videre fremgår det, at afdelingslæge ikke undersøgte højre knæ. Ifølge klagen blev informeret om, at han kunne og burde belaste knæet, som om der var tale om et normalt uskadet knæ.

Nævnet kan oplyse, at den objektive undersøgelse, der skal afsløre en skade på en menisk, består af flere enkeltests, som bør være positive, før diagnosen læsion af menisken bør mistænkes. Diagnosen er vanskelig at stille, selv for trænede specialister.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke kan kritiseres, at den 4. februar 2005 ikke kunne konstatere den senere påviste meniskskade, idet det eneste kliniske tegn herpå var ømhed på den indvendige ledlinie, og at afdelingslæge derfor heller ikke burde have informeret herom.

Nævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Videre er det imidlertid nævnets opfattelse, at afdelingslæge burde have ordineret endnu en klinisk kontrolundersøgelse, for eksempel efter 2 uger, for at sikre sig, at den fundne ømhed var svundet. Herved kunne han med stor sikkerhed have konstateret, om der var sket skade på menisken. Nævnet har yderligere lagt vægt på, at tidligere havde haft gener fra det venstre knæ.

Nævnet kan oplyse, at man, hvis der ved den anden kontrol fortsat er ømhed på den indvendige ledlinie, kan ordinere videre udredning i form af en kikkertundersøgelse eller en MR-scanning.

Nævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. februar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, .