Klage over videregivelse af oplysninger til to besøgende kolleger

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at overlæge <****> har videregivet oplysninger om tegn på kræft ved CT-scanning af hjernen til blandt andre to af <****>s kollegaer den 27. november 2003 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26.

Hændelsesforløb

blev efter en kort forudgående sygdomsperiode den 21. november 2003 indlagt på , efter at en ambulant CT-scanning to dage forinden havde vist tegn på en tumor i brystet (mediastinum) og i venstre binyre.

I umiddelbar tilslutning til indlæggelsen blev der foretaget relevante scanningsundersøgelser.

Da diagnosen var klar den 27. november 2003, forestod overlæge den nødvendige information af på sygestuen.

Under denne information var ifølge klagen , hustruen, muligvis en datter samt to yderligere mandspersoner tilstede på stuen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At overlæge på uden nu afdøde s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om denne til to besøgende arbejdskollegaer.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte fund i binyre, lunger og hoved, og som sandsynligvis var tegn på kræft. Det er videre anført, at overlægen uddybede, at tumoren sad i baghovedet, og at det ikke ville være muligt at bortoperere den, hvorfor der kun kunne blive tale om lindrende strålebehandling. Det er endelig anført, at var et meget privat menneske, og at overlægen informerede om de ovennævnte fund uden hensyntagen til, at to besøgende arbejdskollegaer sad ved siden af sygesengen.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, ved sin videregivelse af oplysninger om tegn på kræft ved CT-scanning af hjernen til blandt andet to af s kollegaer den 27. november 2003 på .

Begrundelse

Ifølge klage videregav overlæge cirka kl. 14 den 27. november 2003 uden afdøde s samtykke oplysninger om denne til to besøgende arbejdskollegaer. Oplysningerne drejede sig om, at der sandsynligvis var tegn på kræft.

Det fremgår af journalen den 26. november 2003, at s datter oplyste, at havde ændret sig psykisk, ligesom der var problemer med læsning, brug af højre hånd og gang. Der blev i den anledning ordineret en akut/subakut CT-scanning af hjernen. kunne ikke selv genkende nogen af disse symptomer. Datteren bad om, at familien var til stede, når der blev givet svar på undersøgelser, da der var tvivl om, hvor meget forstod.

I et notat den 27. november 2003 noterede overlæge , at han havde haft kontakt til patologisk institut, at der blandt andet ikke umiddelbart så ud til at være ondartede celler i knoglemarven. Overlægen noterede endvidere, at der forhåbentligt senere samme dag ville foreligge svar på CT-scanning af hjernen, og at det alt i alt mest tydede på en lungecancer, hvilket og hans datter blev informeret om.

Det fremgår videre af journalen, at overlæge den 27. november 2003 foretog et nyt journalnotat, hvori han noterede, at CT-scanningen viste flere stærkt metastasesuspekte processer i venstre hjernehalvdel, og at det burde være muligt at foretage en ultralydsvejledt biopsi på røntgenafdelingen. Overlæge noterede i den forbindelse, at og dennes søskende blev informeret om de nye fund.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han kun har en svag erindring om det passerede, og at han i hovedsagen kun kan bidrage med overvejelser baseret på journalmaterialet og principielle betragtninger over information og deres pårørende.

Overlæge har herunder anført, at det forekommer ham usandsynligt, at han skulle have informeret om resultatet af CT-scanningen med en samtidig viden om tilstedeværelse på stuen af to s kollegaer, idet han i forbindelse med informationssamtaler af den pågældende art plejer at indlede med et udsagn om, hvad samtalen vil dreje sig om, hvorpå de besøgende forlader stuen, medmindre patienten ønsker det anderledes.

Overlæge har endelig anført, at han som antydet i journalen efter alt at dømme troede, at de to personer på stuen var s søskende, og at disse og s reaktion på overlæge s tilsynekomst må have givet sidstnævnte indtryk af, at tilstedeværelsen af de to personer var ønskelig i en situation, hvor overlægen ikke umiddelbart var klar over, at s datter befandt sig på afdelingen. Overlægen beklager i sin udtalelse det i klagen skitserede forløb og anfører i den sammenhæng, at en formodentlig bidragende faktor til forløbet var, at han ikke kendte eller familien i forvejen.

Nævnet har ud fra de samlede omstændigheder lagt til grund, at der under overlæge videregivelse af information om CT-scanningssvaret den 27. november 2003 befandt sig to kollegaer til , som overlægen troede var søskende til .

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1. videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Nævnet skal herunder bemærke, at lægers tavshedspligt medfører, at patientens ægtefælle, samlever og andre pårørende i juridisk forstand som udgangspunkt er ”uvedkommende”, når der er tale om sygdom, selvom de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. Selvom det – især ved alvorlige og livstruende sygdomme – kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsprocessen, skal patienten som absolut udgangspunkt skriftligt have tilkendegivet at være indforstået med, at pårørende får fortrolige oplysninger.

Det fremgår ikke af journalen, at havde givet skriftligt samtykke til, at der måtte videregives helbredsoplysninger om ham til andre private personer, herunder pårørende.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at lægerne på , kunne videregive oplysninger om ham til andre private personer.

Det følger dog af § 27, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at kravet om skriftligt samtykke i forhold til videregivelse til andre formål end behandling kan fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at det eksempelvis kan være tilfældet, hvis videregivelse skal ske meget hurtigt, eller hvis patienten har svært ved at skrive.

Det er i forlængelse heraf endvidere nævnets opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger under indlæggelse på sygehusafdelinger i visse andre tilfælde kan fraviges. Der er tale om et område, der i høj grad er præget af mundtlighed, og det kan efter omstændighederne virke påtrængende eller upassende for langt den overvejende del af de indlagte, at der skal udbedes skriftligt samtykke med henblik på, at patienten kan modtage visse former for mundtlig information om eksempelvis indlæggelsesforløbet i overværelse af andre patienter eller pårørende.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at fortrolige helbredsoplysninger af særlig følsom karakter som absolut udgangspunkt ikke må videregives til tilstedeværende pårørende eller patienter, såfremt der ikke foreligger et skriftligt samtykke fra patienten. Det er nævnets opfattelse, at undersøgelsesresultater fra CT-scanningen, som blev videregivet af overlæge den 27. november 2003, må anses for at være af særlig følsom karakter, da undersøgelsen viste flere stærkt metastasesuspekte processer i venstre hjernehalvdel.

Det fremgår endvidere ikke af journalen, at havde svært ved at skrive, eller at han mundtligt udtrykkeligt bad om, at information om undersøgelsessvar blev givet under tilstedeværelse af pårørende.

Nævnet finder ud fra disse samlede omstændigheder, at der ikke var tale om en situation, hvor betingelserne for fravigelse af kravet om skriftligt samtykke var opfyldt.

Nævnet skal derudover bemærke, at i situationer, hvor betingelserne for fravigelse af kravet om skriftligt samtykke måtte anses for opfyldt, påhviler det den sundhedsperson, der videregiver oplysningerne, at sikre, at kun den relevante personkreds får den pågældende information.

Nævnet kan endelig oplyse, at en læge i henhold til § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Det er nævnets opfattelse, at disse betingelser ikke kan anses for værende opfyldt i s tilfælde.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge brød sin tavshedspligt, da han videregav oplysninger om tegn på kræft ved CT-scanning af hjernen til blandt andet to af s kollegaer den 27. november 2003 på .